Jesus var meget mere end et stort menneske

”Dengang levede Jesus, en viis mand, hvis man kunne kalde ham for en mand. For han var en person, som udførte forbavsende gerninger og var en lærer for dem, der ville finde nyt. Han overbeviste mange jøder og mange grækere. Han var Messias…”

Sådan fortæller den ikke-kristne jødisk-romerske historiker Josephus (ca. år 37-100).
Han fortsætter: ”Da Pilatus, opfordret af nogle af vort folks mænd, dømte ham til korsfæstelse, blev de, der havde elsket ham fra første færd, alligevel ved med at være knyttet til ham.

På tredjedagen viste han sig for dem, levende igen, da hellige profeter havde forudsagt det. Og stammen af kristne, som de blev opkaldt efter ham, er den dag i dag ikke forsvundet.”

Jesus er velbevidnet

Josephus’ beretning er et eksempel på en beskrivelse af Jesus uden for Ny Testamente. Det burde gøre en ende på de absurde påstande om, at Jesus aldrig har levet.

Selvfølgelig har han det. Det bekræfter ca. 5.000 græske og ca. 10.000 latinske håndskrevne kopier af Ny Testamentes skrifter fra de første århundreder.

Til sammenligning findes der kun en halv snes kopier af Herodots værker, eller Cæsars Galliske Krige, som kun få betvivler.

Men Jesus forudsagde, at hans efterfølgere ville møde megen modstand – og ikke mindst løgn:
”Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.”

Ignoreret hovedperson

Megen ondskab blev standset, og folk blev forsonet på grund af den nye undervisning, Jesus kom med. Selv det grusomme romerske verdensrige brød sammen og blev kristnet. Europa blev civiliseret, og en rig kultur erstattede de barbariske tilstande. Det samme skete senere i Amerika og Asien.

Kristendommens modstandere hæfter sig altid ved de fejl, der blev begået, men glemmer den overordnede gode forandring, der trods alt skete.

Født for 2022 år siden

Vores tidsregning fortæller, at det nu er ca. 2020 år siden, at Jesus blev født.
Desværre gik der kludder i tidsregningen, så den formentlig rammer et par år ved siden af.

Hvis vi går ud fra den stjerne, som de vise mænd fortalte om, da de opsøgte barnet i Betlehem, så er det nok 2022 år siden, Jesus blev født. Konjunktionen af planeterne Jupiter og Venus og fixstjernen Regulus skete ifølge første gang 12. august år 3 før Kristus, og igen 14. september år 3, d. 17. februar, den 8. maj og endelig den 17. juni år 2 før Kr.

Fra den første til den sidste konjunktion gik der netop 40 uger, svarende til en normal graviditets-periode. Det var formentlig den sidste – og største konjunktion – de vise astrologer så, da de rejste fra Jerusalem til Betlehem.

Hvem var han?

For troende kristne er Jesus meget mere end et stort menneske. Han er også Guds søn og er selv Gud. Og Bibelen fortæller, at han også var til før verdens skabelse.

Jesus vidste, at hans liv i løbet af få år ville ende med,
at han selv blev mishandlet og korsfæstet.

Men da Jesus kom til jorden, var han ikke nogen ånd. Han havde en krop og levede et normalt menneskeliv. Han spiste fx fisk og brød, og drak vin. Han havde følelser, og han græd.

Jesus oplevede at være flygtning og fremmed. Maria og Josef måtte nemlig flygte til Egypten.

Vi ved, at Josef var tømrer (eller byggemand) i Nazaret. Jesus var formentlig lærling hos ham og arbejdede ligesom andre børn og unge, indtil han begyndte sin tjeneste som ca. 30-årig.

Allerede som barn havde Jesus en viden om, at han også var ”Guds søn”. For i Lukasevangeliet (2,41-52) fortælles om, at han som 12-årig underviste de skriftkloge i templet. Og han omtaler templet som ”min fars hus”.

Forældrene har sikkert også fortalt ham om alt det, de havde oplevet med hyrder og vise mænd, med engle og i drømme. Og Jesus har været med i synagogen, når der blev læst op fra bl.a. Esajas bog, som 500 år før havde profeteret om Messias.

Navnet Jesus

Navnet Jesus er den græske udgave (Iésous) af det aramæiske Jeshua og det hebræiske Yehoshua (Josva), som betyder at Gud er frelse.

Måske udførte Jesus også mirakler som barn, men det første kendte mirakel sker ved en bryllupsfest i Kana, hvor han er voksen.

Jesus blev døbt af sin fætter, profeten Johannes Døber. Herefter fastede Jesus i ørkenen i 40 dage og blev fristet af djævelen, som lovede ham magt over hele verden, men Jesus stod imod.

Så gik Jesus i gang med ca. tre års offentlig undervisning, hvor han oplærte disciple til at ”gå ud i al verden” og døbe og undervise (Mattæus 28,18) med tegn og undere (Markus 16,15-18).

Hans tjeneste var fyldt med mirakler og med uddrivelse af dæmoner af plagede mennesker. Han blev beundret, men fik også mange fjender, fordi han sagde sandheden og afslørede de religiøse hyklere.

Jesus må have vidst, at hans liv i løbet af få år ville ende med, at han selv blev mishandlet og korsfæstet. Alligevel styrede han frem imod det, der var hans livs vigtigste opgave.

Galning eller Guds søn?

Velmenede ikke-troende kalder ofte Jesus for en stor filosof og et fint menneske. Men filosoffer og fine mennesker udfører normalt ikke mirakler, som Jesus gjorde.

Samtidig påstod Jesus, at han faktisk var Guds søn. Han kaldte sig selv for Vejen, Sandheden og Livet. Han tilgav folk deres synder (noget kun Gud kan). Og han påstod, at han var den Messias, som var forudsagt.

Som Nicky Gumbel siger, er der kun tre muligheder:

1. at det er usandt, men at Jesus selv troede på det. Og så var han jo sindssyg.
2. at det er usandt, og at Jesus vidste, at det var løgn. Men så er han jo en løgner. – Eller
3. at det er sandt. Og så er Jesus virkelig Guds søn, som han sagde. Og han værd at tro på.

Men Jesus var også et enestående godt menneske. Han kom også med en helt ny filosofi. Han sagde fx, at vi skal elske vores fjender. Det var nyt…

Han prædikede med en særlig autoritet. Og han nøjedes ikke med at prædike. Han understregede og beviste sin lære med overnaturlige handlinger.

Han var forudsagt af profeterne i Gamle Testamente, men også i fremmede folks myter og i stjernebilleder om en Messias.

Hans største sejr

Han største sejr var, da han frivilligt gik i døden og fandt sig i at blive mishandlet og korsfæstet – selv om han kunne have kaldt på legioner af engle og nedkaldt lyn, svovl og udslettelse over sine plageånder.

Ligklædet fra Torino viser et ”billede” i 3D af hans korsfæstede krop og alle de lidelser, som han han blev påført.

Men han nøjedes ikke med at dø for al verdens synd. Han opstod fra de døde – hvilket blev bevidnet af mere end 500 mennesker. (1.Kor 15,6)
40 dage senere blev han opløftet til Himmelen, mens disciplene så på det. Han vendte tilbage til sin himmelske status.

De første kristne oplevede i pinsen, at han sendte sin Hellige Ånd til dem, så de fik den kraft og frimodighed, de behøvede.

Den behøver vi også i dag.

Han kommer igen

Jesus forudsagde, at han ved vor tidsalders afslutning ville vende tilbage til jorden for at dømme verdens mennesker og nationer. Men først ville han bortrykke de troende kristne.

Jesus nævnte nogle begivenheder, som først skulle ske. Krige, hungersnød, jordskælv og naturkatastrofer. Oprør imod Guds love. Falske lærere og en frafalden kirke.

Men til sidst kommer Jesus i magt og herlighed. Ikke som et lille barn, men som verdens dommer. Og så er det slut med oprør, løgn og ondskab.

Gud skaber en ny himmel og en ny jord, hvor der endelig bliver retfærdighed og fred – for dem, der har taget imod Jesus her i livet, mens de havde chancen.