Martin svævede mellem liv og død efter skiulykke

Ord som ”utroligt heldige omstændigheder” forslår ikke, når man skal beskrive, hvordan 11-årige Martin overlevede at hamre hovedet ind i en klippeblok under en skitur.

Den nu 34-årige sportsmand fortæller den 9. december i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel om ulykken, der kunne have kostet ham både førligheden og livet.

Skiulykken

Hvad husker du fra skiulykken?

Jeg husker ikke noget selv fra ulykken. Jeg kan huske fra ca. 30-40 min. inden, at vi (mine 4 venner og jeg) fik en vaffel og kakao på et lille hyggeligt sted i Trysil, men alt fra da af og til ca. 14 dage efter er fuldstændig sort!

Mine kammerater har fortalt dette om ulykken: Vi havde taget små hop og skulle ta’ et mere. Da jeg kører over hoppet, ryger min ene ski af, men i stedet for at vælte, holder jeg utroligt nok balancen og kører derefter på kun 1 ski ca 20-30 meter skævt ud i skoven, hvor jeg lander på en stor klippesten med hovedet. Blodet fosser ud, og de tror, jeg er død.

Jeg var bevidstløs med det samme og svævede mellem liv og død. Jeg blev hentet med helikopter til Oslo sygehus, hvor jeg lå i respirator i 5 døgn. Jeg tror, jeg havde fået indre kraniebrud – eller det var de jo nok bange for.

Bøn i flere lande

Hvordan oplevede du og din familie ulykken?

Det skete på første dag, og vi var 160 mennesker afsted fra baptistkirker og andre kirkesamfund i hele Danmark. Det var en årlig skitur, som vi havde været på mange gange før. Min far var arrangør. Alle de mennesker startede med det samme bønnekæder for mig.

Der var stor sorg, men Gud gav opmuntringer til mine forældre gennem folk, før de kørte mod Oslo. For eksempel fik min faster bibelverset fra Jer. 29,11-13: ” For jeg ved, hvilke planer, jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb”.

Tre mænd fra vores egen tur krydser ned over en ikke-eksisterende løjpe,
fordi de vil hurtigere hjem. (Det havde de aldrig gjort før).
Den ene er læge, og de to andre er mandlige sygeplejersker.

Der var også endnu et ord om, at denne ulykke ikke var til døden. Min fars bedste ven var præst i Amerika, og han satte også bønnekæder i gang i USA, og alle mennesker på turen ringede jo også hjem og fortalte om ulykken, så der er rigtig mange mennesker, som har bedt for mig, uden tvivl flere tusinde.

Jeg tror, det var en frygtelig situation for både min familie og alle, der var med. Selv var jeg jo offeret midt i det hele, som ikke rigtig oplevede det.

En række ”tilfældigheder”

Hvor lang tid gik der, indtil I oplevede miraklet?

Gud var med lige fra starten, og ”beviset” for os på, at det var virkelig var et mirakel, er det, at der sker flere ”umulige ting” på de helt rigtige tidspunkter:

1. Tre mænd fra vores egen tur krydser ned over en ikke-eksisterende løjpe, fordi de vil hurtigere hjem. (Det havde de aldrig gjort før). Den ene er læge, og de to andre er mandlige sygeplejersker. De kommer ud lige ved ulykkestedet.

2. Næsten samtidig kommer en narkoselæge ”tilfældigt” forbi, det hele er vist under 5 min. efter ulykken. Narkoselægen er på skiferie med sin danske familie, og Trysil er et kæmpestort område, Norges største!

Han og de 3 andre fra vores egen tur er med til at redde mit liv. Narkoselægen beordrer, hvad der skal ske, og de får løftet mig forsigtigt op på en båre,og stabiliserer mig på en varmestue, før helikopteren kommer.

De var Guds englevagt for mig, og havde de ikke været der så hurtigt, havde jeg nok ikke overlevet.

Martin blev stærkere

Hvad har forløbet betydet for din egen tro?

Jeg har lært at kæmpe og fighte for at blive frisk, men det var hårdt.

Jeg kæmpede for at blive frisk igen, men jeg vidste Gud var med mig, og jeg bad til ham hele tiden selv, og også med mine forældre og venner, der besøgte mig, så min tro blev jo stærk.

Jeg kommer aldrig til at glemme forløbet og ulykken, og jeg kan oprigtigt sige, at jeg ikke ville have været foruden den. Ulykken har formet mig og gjort mig stærk på mange måder.

Jeg er Gud evigt taknemmelig for, at han reddede mig og stadigvæk havde planer for mig og min fremtid. Det kunne have været slut for mig allerede i en ung alder, men jeg tror på, at Gud har vendt det til det gode. Jeg tror, han har planer om, at min historie skal være til inspiration, opmuntring og håb for andre.

Jeg tror på, at Gud har vendt det til det gode.
Jeg tror, han har planer om, at min historie skal være til inspiration,
opmuntring og håb for andre.

– Min tro er altafgørende for mig, uden den var jeg ikke til, og det hele ville ikke være noget værd, understreger Martin, som er skolepædagog og initiativtager til et hjælpearbejde, Kirkeholdet SOS, der indsamler penge til, at børn i Tanzania kan gå i skole og spille fodbold i en klub.

Foredrag i kulturcenteret

Netop nu er Martin i gang med at skrive en børnebog. Og han løfter sløret for, at man måske kan få denne bog med sig hjem efter mødet i netværkscaféen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel den 9. december.

Kirken ligger på Sæby Landevej 417, 9830 Tårs, og man skal tilmelde sig arrangementet på sms til Peter Klarskov 26795535 eller Britta Eckhardt 42181744.