Faderskab

Det fylder ikke meget, dette lille intermezzo, hvor Jesus som 12-årig bliver væk for sine forældre ved påskefejringen i Jerusalem. Alligevel lykkes det evangeliets forfatter at sætte fokus på en af de allervigtigste erkendelser i vores eksistens: Hvem er jeg, hvad er min sande identitet?

Rammen er påskehøjtiden, hvor alle, der boede indenfor en radius af godt 30 km fra Jerusalem, skulle besøge det store tempel. Desuden skulle alle jøder én gang i deres levetid fejre påske ved templet i den hellige by.

Når en dreng blev tolv år – senere ændret til tretten – trådte han ind i de voksnes rækker og blev på den måde ’en søn af Loven’. Det indebar forpligtelser som at faste på jødiske helligdage, bede de tre daglige bønner og deltage i sociale opgaver som sygebesøg, ældreomsorg, mm.

Har I set Jesus?

At Jesus bliver væk kan findes i den enkle forklaring, at kvinderne ved disse rejser tog af sted først, og senere mændene, der gik hurtigere. Så Maria kan have troet, at Jesus var sammen med Josef og vice versa. Først om aftenen, hvor grupperne mødtes til overnatning i en lejr, opdagede de virkeligheden.

Da Josef og Maria endelig finder Jesus, sidder han i gruppen omkring de skriftkloge, der – som altid ved denne højtid – førte offentlige samtaler om religiøse og teologiske emner. Og alle kunne stille spørgsmål.

Identitet

Med sit svar til sine ’forældre’, viser Jesus, at han nu for alvor er nået til den erkendelse, at han ikke er Josefs søn, men Guds. Foruden at dette er en helt unik beretning om Jesus, er det også et udsagn, som hans efterfølgere i den grad kan spejle sig i.

For på et eller andet tidspunkt bliver det i et menneskes liv relevant og vigtigt at se sig selv i spejlet og kunne sige, hvem man er og hvor man har sine rødder. På flere planer. Også på det ideologiske/åndelige.

Nogle kan angive tid og sted for, da erkendelsen af at have Gud til far indfandt sig. Andre har oplevet det som en proces. Det har nok både med miljø, tradition og mennesketype at gøre.

Det synes dog at være en stor lykke for et menneske at finde frem til sit ståsted og sin tilværelses store sammenhæng.

Det giver grund under fødderne, mod på livet og kræfter til vandringen. Det giver den tryghed og den dybe hvile, der er så afgørende for at forblive ægte og sand. Det er modsvaret til den dyrkelse af vores image og udseende, der fylder så meget.

Og set i lys af den aktuelle tekst er pointen at kunne sige: Gud er min far! Hos ham hører jeg hjemme, der vil jeg bo, og der vil jeg gro. Det jeg ved om ham – gennem Jesus – og det barnekår, jeg har fået, er mit livs sikre forankring.

At finde frem til på hvilken grund man vil bygge sit livshus, falder langt fra let for alle. Nogle fik det ind med skeer – i bedste mening – men da skeerne blev for store, gav det dem brækfornemmelser. Og det skulle tage lang tid, før den fornemmelse fortog sig.

Andre måtte selv opdage sandheden i, at den der søger, finder. Det er så forskelligt.

Afkastet

Så fulgte han med dem hjem, og han var lydig mod dem.

Fra tid til anden kan menneskers gudstro give dem den idé, at de kan gå på vandet, og at deres indre åbenbaringer ikke står til diskussion.

Teologiske opdagelser og indsigter såvel som det, vi kalder åndelige oplevelser, kan i den grad forføre et menneske til at afvise andre og andres ret til at mene noget andet. At blive sig sit gudsforhold bevidst, eller opdage noget nyt, bør ikke fratage os respekten for andre, der ikke har samme udgangspunkt.

Vist kan det blive nødvendigt at gå enegang, det er Jesus også et bevis på, men som dreng, vel vidende at han var noget helt særligt, formåede han dog at respektere sine forældre. For med Gud som far, bliver man stor nok til at være den lille.

Søndagens tekst: Luk. 2,41-52

Jesus som tolvårig i templet

41 Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. 42 Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang.

43 Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det.

44 Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner.

45 Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.

46 På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. 47 De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på.

48 Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: »Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!«

49»Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?« spurgte Jesus. »Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?« 50 Men de forstod ikke, hvad han mente med det.

51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. 52 Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk