Hvis vi har tro til Gud kan han hjælpe i krisen

”Ring til farfar!” udbrød 5-årige Villads, da han så bølgernes hærgen ved badebroen...

Af Jørgen Vium Olesen. Arkitekt, grundlægger af Forlaget Scandinavia

For nogle år siden var en af mine sønner på ferie med familien ved Middelhavet. Én eftermiddag var det rigtigt dårligt vejr, en kraftig storm rasede. Men de gik alligevel en tur ned til stranden. Her var der en badebro, der var ved at blive slået helt i stykker af de meget kraftige bølger, der skyllede ind imod stranden. Det var en meget dramatisk situation – især for de små. Det fik Villads, der kun var 4-5 år gammel på det tidspunkt, til at råbe så højt han kunne: ”Ring til farfar”.

Tillid til farfar

I Villads’ tanker må der havde været en forestilling om, at hvis blot farfar var til stede der ved stranden den eftermiddag, så ville han kunne redde badebroen fra at blive slået til pindebrænde.

Sikken en skøn tillid denne lille 4-5-årige gut havde til sin farfar. Jeg vil aldrig glemme denne historie, som jeg fik fortalt af Villads’ mor, da familien kom hjem fra ferien. Det varmer stadig mit hjerte at tænke på dette, selv mange år efter den sommer.

Mon ikke vores Far i himmelen, ville glæde sig på samme måde, hvis vi i en eller anden vanskelig dramatisk situation, ville råbe så højt, vi kunne: ”Ring til Far i himmelen”.

Jørgen Vium Olesen var som ung arkitekt med til at starte Udfordringen og senere forlaget Scandinavia i 1970’erne. Her sidder han midt i billedet, omghivet af den karismatiske sognepræst Svend Bojsen, Give, læge Michael Harry, sognepræst Stig Christensen, Sønderborg, og grafiker Benny Alex.

En svær tid

I Udfordringens og Forlaget Scandinavia’s historie har vi oplevet Guds hjælp mange gange igennem årene.

Jeg tænker især på én situation for en del år siden, hvor vi igennem en længere tid var kommet ind i en stor krise.

Vi havde nogle lange og udmarvende diskussioner om trosbevægelsen i bestyrelsen og iblandt medarbejderne. Nogle var for og andre imod at have annoncer for trosbevægelsen i Udfordringen.

Kreativiteten og administrationen led under denne uenighed, som jeg var årsag til, da jeg og nogle andre i bestyrelsen ikke mente, at det var rigtigt at udelukke vores kristne brødre og søstre i trosbevægelsen fra at annoncere i Udfordringen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg havde selv valgt en bestyrelse som øverste myndighed for Udfordringen og Forlaget Scandinavia, men var tøvende over for konsekvensen af dette valg.

Flere medarbejdere sagde op. Andre mente ikke, at det var uforsvarligt at underskrive nye kontrakter om levering af bøger, når vores økonomiske situation var så dårlig, som den var!

Trykmaskinerne stoppede…

Så skete der det, at et par af vores trykkerier i Fjernøsten ikke ville forsætte med at tykke de nye ordrer, før de fik penge for deres sidste leveringer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi var på vej imod en konkurs! Vi bad og fastede, der var kamp både indadtil og udadtil.
Jeg blev personligt angrebet fra flere sider, hvad der var utrolig hårdt for mig.

”Vi skulle aldrig være begyndt med forlaget, det var ikke Guds vilje”, blev der sagt. Men én ting vidste jeg: Det var ikke Guds vilje at gå konkurs, ikke at kunne betalte dem, vi skyldte penge. Dét var ikke rigtigt.

Leve af tro til Gud

Så skete det en morgen, hvor jeg gik og bad i vort hjem, at jeg læste et ord fra Romerbrevet, et ord som jeg så ofte havde læst, men som den morgen stod lysende klart for mig: ”Min retfærdige skal leve af tro”.

Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et bjerg: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting,
som ville være umuligt for jer.   Matthæus 17,20

Jeg blev pludselig klar over, at det gjaldt for mig om at leve af tro til Gud. Ikke at fokusere på tal, budgetter eller andres meninger og holdninger, men at have tro til Gud.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg tog på arbejde som jeg plejede og forsatte med min daglige rytme. Men jeg gjorde det, at jeg ringede til de trykkere, vi skyldte penge og lovede, at de ville få deres penge i løbet af nogle få uger, hvad de også fik.

Det resulterede i, at de genoptog produktionen af de bøger, vi havde solgt og skulle levere i forhold til de kontrakter, vi havde underskrevet. Vi holdt, hvad vi havde lovet – ved Guds nåde – og der begyndte at komme gang i hjulene igen.

Hvad et frø kan gøre, lyder teksten til dette billede af en stor kampesten, som er flækket af et lille frø.

Det bedste år

Det interessante ved hele denne krise var, at da det år var afsluttet, havde vi haft det bedste år, den største omsætning nogensinde indtil dette år.

Det var dét år, da muren faldt, og Østeuropa åbnede op for handel med Vesten. Kristne bøger var en mangelvare efter mange års undertrykkelse under kommunismen. Vi solgte nogle rigtig store oplag til bl.a. Polen, Ungarn og Slovakiet.

”Min retfærdige skal leve af tro”. Lad os altid have tro til Gud. For Ham er ingenting umuligt.

Bed om hvad I vil

Jesus sagde:

Men hvis I bliver i mig og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple. (Johannes 15,7-8)

Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt – og det skal være en varig frugt, så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn. (Johannes 15,16-17)

Når den tid kommer, skal I ikke længere bede mig om noget, for I kan gå direkte til Faderen. Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. (Johannes 15,23 – alle citater fra Bibelen på hverdagsdansk (BPH).