”Hvis vi ikke registrerer os, vil de komme til hver gudstjeneste og stoppe den”

En ortodoks landsbykirke i Ukraine er blevet ramt af skud og granatsplinter i forbindelse med Ruslands invasion. Foto: Shutterstock/Baranov Oleksandr

Dansk version af nyhed fra Forum 18.
Oversættelse og redigering med dansk vinkel af Filip Buff Pedersen.

Den 25. januar gennemførte russiske politifolk og militærpersonel – nogle bevæbnede med automatvåben – samtidige razziaer mod to baptistmenigheder under Council of Churches i Krasnodon-området i den russisk besatte Luhansk-region. Den ene menighed ligger i selve byen Krasnodon (ukrainsk: Sorokyne), den anden i landsbyen Teple. Pastor Vladimir Rytikov fortæller, at betjentene brutalt trængte ind i kirkesalen, beordrede alle mænd op at stå, noterede identiteter og gentagne gange krævede de Pastor Vladimirs telefon udleveret.

Pastor Vladimir Rytikov blev taget med til politistationen, hvor han blev forhørt. Ifølge ham sagde politiet direkte, at hvis kirken ikke registrerer sig efter russisk lov, “vil de møde op ved hver eneste gudstjeneste og forhindre dem i at finde sted”. Vladimir og hans menighed har gennem de seneste år gentagne gange været udsat for razziaer og efterfølgende bøder for at mødes uden russisk registrering.

Et mønster

Mellem juli og december 2025 gennemførte russiske myndigheder mindst otte kendte razziaer mod religiøse samlinger i de besatte områder af Donetsk og Luhansk. Seks af de berørte fællesskaber var Council of Churches Baptists, der bevidst undlader at registrere sig. De øvrige ramte grupper var en muslimsk menighed og en pinsekirke. Mindst otte religiøse ledere blev sigtet efterfølgende, og seks endte med bøder for såkaldt “missionæraktivitet”.

I september 2025 blev muslimske fredagsbønner i Mariupol raidet af anklagemyndighed og FSB, og to imamer – begge nyankomne til området og statsborgere fra Centralasien – blev dømt og bødelagt. Razziaerne blev udført af et bredt spektrum af russiske myndigheder: lokalpoliti, anti-ekstremismecentre, anklagemyndighed og den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB), ofte med personale fra både Donetsk og Luhansk.

FSB’s regionale kontor ønskede ikke at forklare Forum 18, hvorfor tjenesten deltager i aktioner mod borgere, der blot udøver deres ret til tros- og religionsfrihed. ”Krænkelser af tros- og religionsfriheden både i Rusland og russisk kontrollerede områder har været tiltagende siden den russiske invasion af Krimhalvøen i 2014, den seneste tids acceleration understreger den strategisk vigtige rolle religion og religiøse aktører spiller. Russerne er fuldt ud opmærksomme på det, men det virker ikke til at det helt er gået op for europæiske myndigheder,” siger Henrik Ertner Rasmussen, der er Dansk Missions Råds repræsentant i Forum18’s bestyrelse.

International kritik

FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine gentog i sin rapport for juni–november 2025 sin opfordring til de russiske besættelsesmyndigheder om at respektere tros- og religionsfriheden og ophøre med at forfølge mennesker for tro, gudstjeneste, fredagsbøn eller andre religiøse udtryk. Også FN’s generalsekretær António Guterres understregede i en rapport i maj 2025, at ingen må sigtes eller fængsles for at praktisere deres tro, og at religiøse grupper i de besatte områder skal kunne samles frit og have adgang til deres steder for bøn.

Systematiske krænkelser i besatte områder

Henrik Ertner Rasmussen fortsætter og siger om Forum18’s rapportering: ”Forum18 dokumenterer, at Rusland i de besatte områder krænker religionsfriheden på en lang række punkter, blandt andet:

– tvangsindførelse af russisk lovgivning og ulovlig annektering

– bortførelser, trusler, tortur og drab på religiøse ledere

– beslaglæggelse af gudshuse uden kompensation

– forbud mod gudstjenester og opløsning af menigheder

– fængsling af samvittighedsfanger

– “anti-missionære” straffesager

– forbud mod religiøs litteratur og udrensning af biblioteker

– desinformationskampagner mod trossamfund

Havde denne systematiske krænkelse været af en hvilken som helst anden menneskerettighed, havde det fået langt større opmærksomhed efterfulgt af konkrete prioriteringer for at adressere det.”

”Missionærparagraffen”

Besættelsesmyndighederne bruger i vidt omfang den russiske lovgivning om “ulovlig missionæraktivitet”. Den gør det strafbart at forkynde uden officiel tilladelse fra en registreret religiøs gruppe

– noget mange kirker bevidst undgår. Bøderne spænder fra 5.000 til 50.000 rubler for borgere og op til 100.000 for juridiske enheder; udlændinge risikerer også udvisning. Dette sker på trods af en dom fra den russiske forfatningsdomstol i 2018, som slog fast, at manglende anmeldelse af en religiøs gruppe ikke i sig selv udgør en forseelse. Henrik Ertner Rasmussen, der har mange års erfaring i arbejdet for tros- og religionsfrihed, heraf 21 år som generalsekretær, fortsætter på denne baggrund:

”Beskyldninger om missionnæraktivitet anvendes i autokratiske styrer for at bevare og styrke deres egen magtbase. Religiøse samfund udgør en trussel, fordi de er grupper af mennesker, der tror og tænker anderledes, de forsamles om det, og de udtrykker det. På denne måde krænkes både tanke- samvittigheds- og religionsfriheden sammen med menings- og ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden.”

Disse tre grundlæggende rettigheder er artikel 18, 19 og 20 i FN’s universelle menneskerettighedsdeklaration og den internationale konvention for civile og politiske rettigheder. Disse tre rettigheder er en central prioritet i Danmarks udenrigs- og udviklingspolitik, med god grund,” forklarer Henrik Ertner Rasmussen og tilføjer: ”Det er historisk veldokumenteret, at autokratiske regimer anvender denne strategi, hvor forsamlinger, foreninger af folk, der tænker og tror anderledes, stækkes, diskrimineres, udsættes for vold og chikane.”

Tvangsregistrering

Besættelsesmyndighederne insisterer på, at alle religiøse grupper skal registreres efter russisk lov, og at lederne skal have russisk statsborgerskab. Ikke-registrerede grupper må reelt ikke mødes.
Flere trossamfund nægtes registrering – bl.a. Jehovas Vidner, Ukrainsk Ortodokse Kirke, Græsk-Katolske menigheder (med få undtagelser) og flere romersk-katolske menigheder. Forbindelser til ukrainske kirkecentre er desuden forbudt.

En ny lov, underskrevet af Putin 28. december 2025 kræver, at alle menigheder, der blev registreret før annekteringerne, skal omskrive deres vedtægter til russisk standard inden 15. marts 2027 – ellers mister de deres juridiske status. For os i DMR er konklusionen klar:

”Det er vigtigt, at Danmark og Europa står vagt om retten til tros- og religionsfrihed, og i højere grad støtter op om trosbasserede aktørers indsatser i Ukraine og nabolandene. Om det så er Ukrainsk ortodokse, katolske, lutherske, adventister eller ateister,” slutter Henrik Ertner Rasmussen.


Faktaboks: Konkrete sager i 2025–26:

Krasnodon by

Pastor Vladimir Rytikov blev afhørt og truet med gentagne razziaer. Betjentene optrådte hårdhændet, krævede telefoner og brugte grov sprogbrug. Menigheden ventede i kulden udenfor politistationen, mens han blev forhørt.

Krasnodon landsby (Teple)

Samme dag raidede Anti-ekstremismepoliti søndagsmødet i landsbyen. Pastor Pyotr Tatarenko og pastor Dmitrienko blev afhørt og presset til at registrere kirken.

Stakhanov (Kadiyevka)

I august 2025 blev en baptistgudstjeneste raidet. Pastor Andrey Khmelevskoy blev senere dømt og bødelagt 5.000 rubler. Myndighederne brugte hemmelige optagelser og fotos som “beviser”. Pastorens anke blev afvist i december 2025.

Mariupol (Ilych-distriktet)

I efteråret 2025 raidede FSB og anklagemyndigheden en baptistmenighed og anklagede Pastor Vladimir Protsenko for at “sprede doktrin” gennem gudstjenesterne. Han blev dømt og bødelagt.

Sverdlovsk (Dovzhansk)

Razzia den 10. august 2025, politiet gennemsøgte huset, fotograferede litteratur og filmede deltagere. En sag mod pastor Tatarenko blev droppet, da myndighederne overskred fristen på 90 dage.

Makeyevka

I september 2025 raidede FSB og politi en baptistkirke. Pastor Aleksandr Voitukhov blev dømt for “ulovlig missionæraktivitet” og bødelagt.

Dokuchayevsk (Pinsekirke)

Den 9. november 2025 raidede Anti-ekstremismepoliti en pinsekirke under Donbas’ pinseunion. Pastor Valery Savanu blev dømt og bødelagt, selvom menigheden senere havde forsøgt at indgive anmeldelse som “religiøs gruppe”.

Krasny Luch (Khrustalny)

Razzia den 14. december 2025 mod en baptistfamilies hus, hvor menigheden holder gudstjenester. Flere blev afhørt.

Khartsyzk

Den 23. december 2025 blev en baptistgudstjeneste raidet. Pastor Oleg Stroyev står til retssag den 9. februar 2026.

Mariupol – muslimsk bøn

Den 19. september 2025 raidede FSB og anklagemyndigheden et muslimsk bønnerum i et kælderlokale. To imamer – begge udlændinge – blev dømt og fik bøder på 30.000 rubler hver.

Donetsk-regionen

En kvinde, Olga Gerasimchuk, blev dømt for “missionæraktivitet” i december 2025.