Højsangen fortjener at blive læst – og forstået rigtigt!

Tidligere højskolelærer og præst Dominique Lachat har udgivet en fortolkning af Højsangen.

– Det er dejligt, at bogen om Højsangen nu er udkommet, siger Dominique og Lisbet Lachat. Her fejrer de udgivelsen i Udfordringens Café Morgenstjernen sammen med Bodil Lanting, der har bidraget til bogen med en note om Kong Salomo.

– Bogen har et profetisk budskab, og den handler om, hvad mennesker kan gøre, når de fristes.

Det siger schweizisk-fødte Dominique Lachat, som nu har udgivet en bog om Højsangen med titlen ”Kampen om Menneskets hjerte. At elske Gud, når fristelserne er størst”.

– Jeg har undret mig over, at den gamle fortolkning, der siger, at Kongen og Hyrden er forskellige personer, ikke er kendt i Danmark. Jeg skrev bogen for at sætte fokus på den kamp, mennesker står i. Det er en god kamp, for kærligheden til Hyrden triumferer, forklarer Dominique med henvisning til den kvindelige rollemodel i Højsangen.

Kvinden – eller ”Hyrdinden” – skal nemlig vælge mellem al verdens herlighed, som Kongen tilbyder hende – eller sin elskede Hyrde.

Ret ukendt tolkning

Dominique Lachat læser nemlig Højsangen som et melodrama skrevet af Kong Salomo, der har valgt at beskrive sig selv i rollen som skurken!

– Den første kendte forfatter, der skelner mellem Kongen og Hyrden, er den tyske teolog Johann Friedrich Jacobi (1771). Senere videreføres Jacobis tanker af Frédéric Godet (1812-1900), som – inspireret af den jødiske historiker Josefus Flavius – pegede på, at Salomo og hans ven Kong Hiram af Tyrus underholdt sig med at sende gåder til hinanden.

Det, at Salomo i Højsangen optræder i skurkens rolle, er et eksempel på en af hans gåder, mente Godet.

Og netop denne tolkning er vigtig for danskerne. Ikke mindst for lærerne på alle de kristne skoler og institutioner, mener Dominique Lachat.

Ny ”nydansker”

Den 61-årige Dominique Lachat blev først dansk statsborger i september 2020 efter 46 år i Danmark. Dengang fortalte han Udfordringen om processen:

”Jeg begyndte at søge for godt tre år siden, efter at Danmark åbnede op for at kunne have mere end et statsborgerskab. Jeg ville nemlig ikke fornægte min oprindelige schweiziske nationalitet.

Selv om jeg er født og opvokset, har studeret og arbejdet i Danmark, er gift med en dansker, har fire danske børn og ni danske børnebørn, så er 46 år åbenbart ikke nok for at undgå indfødsretsprøven, uden en lang procedure.

Jeg måtte læse Danmarks historie og politik med samfundsregler ned i detaljer. Desuden skulle jeg flere gange gøre rede for de ”små” trafikbøder, jeg havde fået i Danmark og i udlandet.

Receptionen på rådhuset i Kolding forgik dog smertefrit – dog uden håndtryk.”

International baggrund

Dominiques forældre er Théodore og Nellie Lachat, og han blev født på Apostolsk Højskole, på ”værelse nr. 333, mens min far underviste fransktalende elever i homiletik (prædikenlære)”.

Senere flyttede familien til Odense, herfra til Schweiz – og som 13-årig boede Dominique i Congo Kinshasa.

Som 15-årig gik han på Apostolsk Ungdomsskole, hvor han lærte Lisbet at kende.

– Vi skrev breve til hinanden i syv år, mens jeg læste til ingeniør i Schweiz. Vi blev gift i Danmark, men bosatte os et år i Bern og tre år i Lausanne, hvor vi fik vores to første børn, mens jeg arbejdede med projektering af sikkerhedsinstallationer for schweiziske banker, fortæller Dominique.

Herefter flyttede familien til Danmark, hvor han læste tre år på International Apostolsk Højskole og de følgende seks år var præst og medforstander for Apostolsk Kirke i Kolding. Han har også undervist på fransk i prædikenlære på højskolen og været forstander for Kristent Center i Ikast.

Efter en uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole var han gennem 11 år leder og underviser for fransktalende elever på Kolding Int. Bibelhøjskole. I denne periode rejste han meget, blandt andet i fransktalende lande i Vestafrika, med henblik på start af nye bibelskoler.

Efter seks års arbejde i Bethaniakirken Aalborg (Missionsforbundet) flyttede Dominique og Lisbet for to år siden tilbage til Kolding.

Ud med budskabet

”Uden Hyrdens forvandlende kærlighed, vil ingen kunne modstå ”verdens fyrste”, som fx. prøver at ødelægge Danmarks kristne institutioner med nye etiske normer. Det handler om at tage et afgjort valg på egne vegne, men også om at tage ansvar for de kommende generationer,” fastslår Dominique Lachat.

Han håber, at bogen vil blive læst og føre til gode diskussioner og kommentarer. Derfor er han også klar til – når restriktionerne ophæves – at præsentere sin bog og dens profetiske budskaber gennem foredrag og oplæg til studiegrupper.

Læs også: De tre fortolkninger af Højsangen i Bibelen