Læs og forvent

Der er ingen religion, hvor Ordet betyder så meget som i kristendommen. Jesus kaldes selv for Ordet i den flotte indledning til Johannesevangeliet.

I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt, hvad der er skabt, blev til ved det Ord. Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskers Lys. Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.
(Johannes 1 – på hverdagsdansk.)

Wow! Ingen religion har så storslået et værk som Bibelen. Det er en skattekiste af visdom, indsigt og åbenbaring.

Som ung fulgte jeg den gode idé med at læse et kapitel om dagen, hver aften, inden jeg skulle sove.

På et tidspunkt følte jeg næsten, at jeg kendte det hele. Men så blev det pludselig nyt og overraskende igen. Både, når jeg studerede i dybden, og når jeg læste et tilfældigt vers.

* Man kan få meget ud af at studere Bibelen. At kende grundsprogene, sammenligne oversættelser, undersøge de historiske forhold osv. Bibelen er så rig.

Men det er vigtigt, at vi ikke tror, vi er klogere end Bibelen. At vi ikke i vores begrænsede viden og tidsbestemte holdninger gør os til dommer over den. Nogle tror, de skal påpege fejl og modsigelser, skære fra og lægge til, som om det bare var en almindelig bog. Med den indstilling kan man være meget klog – og alligevel ikke fatte en brik.

* Den troende får meget mere ud af Bibelen, fordi han og hun læser den med respekt og tro på, at Ordet er inspireret af Guds Ånd.

Det afgørende er faktisk ikke, om man forstår alting intellektuelt, eller om man læser i sammenhæng eller tager et tilfældigt vers som manna-korn. Det afgørende er, om du forventer at få en åbenbaring i det, du læser.

Det er først, når vi begynder at forvente, at ordene bliver levende. Det er, når vi har brug for et ord, at Ordet bliver personligt og relevant her og nu.

Så fatter vi, at Bibelen ikke blot var åndeligt inspireret engang, men at Guds Ånd stadig virker og inspirerer os i dag.