Nigeria: 330 bortførte skoledrenge frigivet – men hvad med de bortførte piger?

Denne gang greb regeringen ind mod islamisterne. Men hvad med de 100 bortførte skolepiger, og de mange angreb mod kristne i landet? spørger menneskeretsaktivister.

Dette billede er fra Leah Sharibus skoletid. Hun blev bortført i februar 2018 fra skolen i landsbyen Dapchi. Over 100 af hendes muslimske klassekammerater blev løsladt en måned senere, men Leah blev tilbageholdt, fordi hun ikke ville fornægte Jesus. Siden er hun ifølge regeringen blevet tvunget til ægteskab med en muslim og har fået et barn.

Den 18. december løslod Boko Haram 330 skoledrenge, som de havde bortført en uge tidligere. Nu spørger advokater, hvad der er sket med Leah Sharibu og andre kristne gidsler.

Det skriver Christianity Today.

Omkring 300 udmattede, barfodede drenge blev efter en uge som gidsler budt velkommen tilbage af guvernøren i staten Katsina og Nigerias præsident.

Hvad med Leah Sharibu?

Den forholdsvis hurtige frigivelse af de mange drenge skyldtes en hurtig indsats fra regeringens side. Men tidligere massebortførelser – fx. af skolepigerne fra Chibok – er ikke endt så lykkeligt, påpeger flere advokater.

– Regeringen har en moralsk pligt til at få Leah Sharibu og de sidste Chibok-piger løsladt, sagde Supo Ayokunle, der er leder af Christian Association of Nigeria (CAN), til CT. “Vi beder for præsidenten, om en bedre fremtid og mere tryghed i landet.”

En uges mareridt

Skoledrengene fra Katsina oplevede en uges mareridt, som startede natten til den 11. december. Terroristerne, der var bevæbnet med AK-47 rifler, angreb drengeskolen Government Science Secondary School i landsbyen Kankara i det nordvestlige Nigeria og tvang drengene til at gå gennem en skov. De var også blevet tvunget til ligge på jorden, mens der foregik en ildkamp mellem bortførerne og de tropper, der forfulgte dem.

Drengene beskrev turen gennem krat og skovområder, hvor de gemte sig om dagen og måtte gå om natten over torne og sten uden sko på fødderne.

Terrorgruppen Boko Haram har taget ansvar for bortførelsen med den forklaring, at de angreb skolen, fordi de mener, at vestlig undervisning er u-islamisk.

Mange havde frygtet, at drengene ville ende som børnesoldater for Boko Haram. Men i stedet kunne guvernøren fortælle om en lykkelig afslutning for gidslerne.

– Vi har fået de fleste eller alle drengene tilbage, sagde Aminu Bella Masari. Han fortalte Associated Press, at der ikke var betalt løsepenge for frigivelsen.

Masari tilføjede, at regeringen vil samarbejde med politiet for at øge sikkerheden for skolerne i landet. Der havde kun været en enkelt betjent på arbejde, da skolen blev angrebet.

100 piger er forsvundet

Boko Haram bortførte i april 2014 over 270 skolepiger fra en kostskole i Chibok i den nordøstlige Borno State. Omkring 100 af pigerne savnes stadig.

“Forskellen er, at regeringen i denne sag har handlet hurtigere,” siger Bulama Bukarti, der er analytiker for Subsaharisk Afrika ved Tony Blair Institute.

I Chibok gik der flere uger med henvendelser fra forældre, kendisser og det internationale samfund, før Nigerias regering erkendte, at pigerne var blevet bortført. I mellemtiden havde terroristerne ført pigerne så langt væk, at det blev svært at finde dem. Derimod blev drengenes bortførere hurtigt omringet, fastslår Bukarti.

Opfordring fra UNICEF

UNICEF’s Nigeria-repræsentant Peter Hawkins har opfordret bortførerne til at frigive de børn, der sidder som gidsler efter tidligere angreb. “Skoler skal være sikre steder. Børn må aldrig være mål for angreb, men det er netop det, der sker alt for tit i Nigeria – de er ofre for angreb mod deres skoler,” sagde han.

Peter Hawkins opfordrer regeringen til at sikre, at ”alle nigerianske børn kan gå i skole uden frygt”.

Også Supo Ayokunle fra CAN minder regeringen om, at der skal gøres meget mere for at sikre skolebørnene i hele landet mod Boko Haram’s angreb.

”Lille vanskelighed”

Præsident Muhammadu Buhari opfordrede de frigivne drenge, til ufortrødent at fortsætte deres skolegang.

“Denne lille vanskelighed, I har oplevet, skal ikke afskrække jer. I skal bare skifte til et højere gear og følge jeres drømme for livet. Fordi jeg har gået i skole, har jeg opnået at blive præsident to gange, så uddannelse er nøglen til succes. Gør jeres bedste for at få en uddannelse og selv religiøs kundskab, som vil guide jer og jeres familier i fremtiden,” sagde præsident Buhari.

Samtidig lovede præsidenten at gøre mere for skolebørnenes og alle nigerianeres sikkerhed.

Fulani-problemet

Pastor Lawan Andimi blev halshugget af Boko Haram i januar 2020, fordi han ikke ville afsværge sin kristne tro.

Nigerias præsident hyldede kirkelederen pastor Lawan Andimi, som blev dræbt af Boko Haram, da han nægtede at afsværge sin tro. Buhari kritiserede også terroristernes forsøg på at skabe splid mellem kristne og muslimer.

Boko Haram har rekrutteret bevæbnede bander i den nordvestlige del af Nigeria, og de har dræbt flere tusinde i 2020. Lederen, Abubakar Shekau, har fået forskellige banditter til at indgå alliance ved at tale til dem på fulani-sproget.

Eksperten fra Tony Blair Institute forklarer, at de fleste af banditterne i nordvest-området er fulanier. Flere af disse tilhører nu reelt Boko Haram.

l de opdyrkede områder bliver især de kristne landbofamilier dræbt, husene nedbrændt, og hele landsbyer drevet på flugt af såkaldte ”fulani-hyrder”. Angriberne er dog snarere islamister end nomader, og flere internationale menneskerettighedsgrupper kræver derfor en undersøgelse for folkemord mod kristne i Nigeria.

Mange nigerianere ytrer tvivl om, hvorvidt præsident Buhari er i stand til at nedkæmpe terroristerne.

“Mens vi glæder os over frigivelsen af hundreder af bortførte skoledrenge fra Katsina, er vi bekymrede, fordi nationen stadig hærges af usikkerhed, så en grusomhed, der er større end den i Chibok, stadig kan ske i Nigeria her seks år senere,” udtalte advokat Emmanuel Ogebe fra USA’s Nigeria Law Group i en pressemeddelelse.

Efter at have fordømt massebortførelserne af skolebørn sagde Emmanuel Ogebe:

“Boko Haram har lavet en kontrakt med nogle fulanier om at bortføre andre fulanier og dermed ydmyge fulaniernes præsident. Det har de så klaret indbyrdes, om det så er sket med eller uden Buharis hjælp – lige før hans fødselsdag og jul,” påpeger advokaten.

Kristne lider mest

“I Chibok, hvor 90% af de bortførte piger var kristne, savnes 112 stadig efter seks års forløb. I Dapchi, hvor 90 % af de bortførte piger var muslimer, blev de frigivet i løbet af en måned. Den eneste, som mangler efter tre år, er den kristne pige Leah. I Katsina, hvor 90% af drengene var muslimer, blev alle frigivet efter seks dage. Hvordan kan dette skabe følelsen af, at der er lov og orden, retfærdighed og lighed for folk af enhver tro i Nigeria?” spørger Emmanuel Ogebe.

Også studenterpræsten Gideon Para-Mallam fra Jos udtrykker både glæde over frigivelserne og sorg over de tilbageholdte gidsler.

“De er unge, uskyldige børn, og alt burde gøres for at sikre deres frigivelse. Jeg er glad for, at det skete så hurtigt. Men samtidig gør det mit hjerte bedrøvet at tænke på de mange kristne, som stadig sidder i fangenskab,” siger Gideon Para-Mallam til CT.

“Er Nigeria bare ét landt? Har alle borgere samme værdi for vores regering?… Bliver muslimske gidsler og ofre behandlet bedre af regeringen end deres kristne lidelsesfæller?” spørger Para-Mallam.

“Tænk på Chibok-pigerne; omkring 103 af dem har været savnet i over seks år nu. Leah Sharibu og Alice Ngaddah har været holdt som gidsler i tre år; Grace Tuka i halvandet år; og Lilian Daniel Gyang i et år den 9. januar. Pastor Polycarp Zongo og to kvinder blev kidnappet i oktober. Alligevel er der ingen tegn på frihed for disse uskyldige,” fastslog Gideon Para-Mallam