Faste forbereder Guds folk til fest

I Bibelen læser vi mange gange, at Guds folk havde fastet forud for en stor sejr, et mirakel eller et bønnesvar. Fasten handlede hverken om sundhed eller vægttab. Derimod forberedte den folk til at modtage en velsignelse!

Det fastslår organisationen Operation Andrew Group fra Nashville i USA i en vejledning til faste og bøn. I artiklen nævnes flere personer fra Bibelen, som fastede før en stor begivenhed:

Moses fastede, før han modtog De Ti Bud. “Moses blev oppe på bjerget sammen med Herren i 40 dage, og i al den tid hverken spiste eller drak han. Han skrev så pagtens grundlæggende bestemmelser, de ti bud, på de nye stentavler. ” (2 Mos. 34,28)

Israelitterne fastede før en mirakuløs sejr. “Kong Joshafat fik at vide, at en mægtig hær havde samlet sig i Edom på den anden side af Det Døde Hav, og at den allerede var nået frem til Hatzatzon-Tamar. Joshafat blev rystet over denne nyhed og besluttede at søge hjælp hos Herren. Derfor udråbte han en faste i hele Juda.”
(2 Krøn. 20,2-3)

Daniel fastede for at få vejledning fra Gud. “Derfor gav jeg mig til at bede inderligt til Gud Herren og bønfalde ham under faste og klædt i sæk og aske.”
(Daniel 9,3)

“Mens jeg bad, kom Gabriel, som jeg havde set i mit tidligere syn, hen til mig. Det var ved den tid på dagen, hvor man plejede at bringe aftenofferet i Jerusalems tempel. »Daniel,« sagde han, »jeg er kommet for at hjælpe dig til bedre at forstå det syn, du fik.’”
(Daniel 9,21-22)

Nehemias fastede før han påbegyndte sit store byggeprojekt
“Da jeg hørte det, satte jeg mig ned og græd og sørgede i flere dage, mens jeg fastede og bad til Himlens Gud.” (Neh. 1,4)

Jesus vandt sejr over fristelser, i forbindelse med en faste.
“I 40 dage spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten. Da kom Djævelen for at friste ham”. (Luk 4,2)

De første kristne fastede, når de skulle tage beslutninger .

“En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!« Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.” (ApG. 13,2-3)