Forstå ’mus og rotte’-argumentet

Spørgsmål:

Jeg har hørt, at mus og rotters DNA er mere forskelligt end mennesker og chimpansers er.

Evolutionister siger, at kreationister gerne accepterer, at mus og rotter er i familie, men vil ikke anerkende, at mennesket er i familie med chimpansen, selvom deres DNA er mere ens, 98-99 %. Jeg tror, man siger, at mus og rotters DNA kun er 70-80 % ens. Hvad mener du?

Svar:

Jeg har kun løseligt fulgt dette ’mus-og-rotte-argument’, som synes at være det sidste nye ’bevis’ for fælles afstamning. Ideen er, at fordi det er let at antage, at mus og rotter er i familie, burde vi også acceptere, at menneske og chimpanse er i familie af den grund, at forskellen mellem menneske- og chimpanse-DNA er langt mindre, end den er mellem rotte og mus.

Lad mig pointere de åbenbare problemer:

1) Similaritet (homologi) kan lige så vel være evidens for en fælles designer. Menneskeskabt ingeniørkunst er fuld af similariteter og fælles komponenter – hvorfor? Fordi de har en fælles designer. Homologi er kun evidens for slægtskab, hvis man som udgangspunkt tror, at evolution har fundet sted.

2) DNAets kodning er mere kompleks end først antaget, og der er ikke enighed om, hvordan vi skal måle forskelle. Richard Buggs (professor of Evolutionary Genomics at Queen Mary, University of London) har nævnt tal så lavt som 70 % lighed.

I en artikel på Evolution News fra 31. juli 2018 nævnes at: procentdelen af nucleotider i menneskets genom, der havde et 1 til 1 match med chimpansens var 82,34 %. I dette tal er der set bort fra de dele af DNAet, hvor der ikke er 1 til 1 match, og hvordan beregner man ligheden i det resterende?

Alle udregninger er baseret på en række formodninger, og spørgsmålet er, hvad vi kan bruge tal til, som der er så stor uenighed om.

3) Dr. Ann Gauger og prof. Ola Hössjer har i bogen ’Theistic Evolution’ i kapitel 15 demonstreret, at de forskelle, der er i millioner af basepar, ikke har kunnet opstå via darwinsk evolution.

Dette kan fastslås med stor sikkerhed, da man ved, hvor ofte tilfældige mutationer forekommer. Om det er muligt at komme fra en abeforfader til menneske via tilfældige mutationer, kan efterprøves matematisk, og undersøgelserne viser, at det statistisk ikke er muligt.

Mus og rotter har samme overordnede morfologi (kropsform). Ligesom kattedyr har samme morfologi, men kan variere i størrelse, er mus og rotter identiske i deres bevægeapparat.

Menneskets bevægeapparat, altså overordnede funktionelle system, er beregnet på langdistanceløb, chimpansen er indrettet til træklatring. Uanset DNA-lighed findes der ikke en realistisk overgang fra det ene system til det andet.

Hvis vi havde en 99 % materialelighed mellem en cykel og en svæveflyver, ville det stadig være umuligt at lave en gradvis overgang fra den ene til den anden uden at få ubrugelige mellemformer. Naturlig selektion ville have udryddet enhver overgangsform mellem abe og menneske, fordi et sådant misfoster hverken ville kunne klatre eller løbe.