Har vi den rette forståelse af Gud som vores far?

Jeg hørte en præsts prædiken om trosbekendelsens beskrivelse af, at Gud er vor far. I bedste mening beskrev han, at det faderbillede, som mange har af Gud, er farvet af vore egne oplevelser. Dog var det billede, han efterfølgende gav, mere farvet af humanisme end det, jeg læser, er Biblens beskrivelse af Gud Fader.

Han berørte, men ville ikke give noget svar på paradokset om, hvorfor Satan og dermed ondskaben er en del af verden. Han mente ikke, at Biblen fortæller, hvordan verden er skabt, og at tro og videnskab nødvendigvis er modsætninger, men sagde til gengæld, at en stor del af vor opgave som Guds børn er at opleve alt det skønne, verden har at byde på.

“Gud han ønsker ikke, at vi tror, at det blot handler om noget åndeligt indeni, men Gud han ønsker, at vi skal erfare ham i hele skabningen”, sagde præsten.

Det faderbillede, præsten gav, var et af en omfavnende far, som ønsker frihed og glæde for sine børn, og som ønsker at gå i dialog med dem og aldrig vil vende sig bort fra dem, hvis de de vender sig bort fra ham.

Det faderbillede, som jeg ser i Bibelen, er af en kærlig far, som giver en vej til, at vi kan gensvare hans kærlighed. Han giver vejen til lydighed, og den vej er Jesus Kristus. Gud Fader er dog ikke tolerant, hvis vi vender os bort fra Ham og går egne veje. Da vender Han sig bort fra os og opdrager os og tugter os.

Hvis vi ikke vil tage imod hans belæring, vil vi ikke arve Hans rige, selvom vi først havde taget imod Ham.

Han er tålmodig, men vil også føre sine børn gennem lidelse, som tit er prøvelser, så de lærer sagtmodigt at holde fast i Ham, uanset om de står i velsignelser eller i prøvelser.

Hans opdragelse og belæring peger hen imod, at vi skal være Hans retfærdige konger og præster, når Jesus vender tilbage.

Vi skal derfor ikke være optaget af, om vi bliver behandlet retfærdigt, men lade det være op til Gud at gengælde uretfærdighed i vort liv. Vi skal til gengæld være optaget af at vise Guds retfærdighed ved altid at behandle andre, ligesom Jesus behandlede sin næste.

Vi skal aldrig søge tak hos mennesker, men lade det være Gud, der takker os for de gode gerninger, vi griber, af dem, Han har lagt til rette for os.

Så Gud er en god far, men han er bestemt også en far, der opdrager ved hjælp af Satan og forventer lydighed hos sine børn, for ellers er vi slet ikke Hans børn, men ulydighedens børn, Satans børn.

Læg mærke til den fortabte søn. Han var gået bort fra sin far i ulydighed og selviskhed. Hans handlinger fører ham dog kun til, at han mister alt og kommer i dyb nød. Den lidelse får ham til at vende om og søge tilbage til sin far.

Faderen tager imod sønnen, men hans afhængighed af faderen er nu fuldkommen, for der er ikke mere arv tilbage til ham. Den har han brugt. Han kan nu kun lydigt følge faderen, hvis han vil bevare livet.

Biblen fortæller også, hvordan verden er skabt. Den er skabt på 7 dage af Gud. De første mennesker levede meget længere, end de gør nu, men på grund af synden før Syndfloden, er vor alder nu begrænset til 120 år.

Jorden er i dag ca 6000 år gammel, hvilket er i skærende modsætning til videnskaben, så hvis vi stoler blindt på videnskaben, vil vi komme på afveje.

Vi skal passe på den verden, som Gud har skabt, men vi må også forstå, at vi ikke kan genoprette verden. Det kan kun Gud. Vores opgave er at leve som klare skinnende lys i en mørk verden, der hader Guds retfærdighed.

Jesus kommer tilbage for at dømme verden. Det er det mål, vi må se hen imod. Vi må ikke blive så optaget af at få det bedste ud af livet lige nu, at vi mister Guds lys i os og bare bliver optaget af, hvad verden kan give os af kultur, kunst, underholdning og ting, vi må eje.

Lad os i stedet med alt, hvad vi er, hige efter at ligne Jesus og bære Hans nåde og retfærdighed i os, ved at hellige os og gøre hans bud hver dag.

Evangeliets glædesbudskab er altså ikke, som mange tror, at Gud bare vil vise os, at Han elsker os uanset, hvordan vi er. Gud elsker nemlig hele sin skabning. Nej det, som er glædeligt, er, at vi igennem Jesus har fået en vej til at stå verdens bedrager imod, så at vi ledt af Helligånden kan blive forandret til at være lydige børn af Gud.

Det er ligesom om, man gerne vil høre vers 18 af 2. Korintherbrev kapitel 6, men glemmer at læse verset lige før:

v17 Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, v18 og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.«”

NB: Kronikker og læserindklæg er udtryk for forfatterens holdning og udtrykker ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.