Udlændinge- debatten er ikke sort/hvid
Det må nogle gange være nemt at have holdninger ude på fløjene. Enten er indvandring intet problem, fordi muslimske kvinder tager en uddannelse, eller også er indvandring en ren undergravelse af vores land, fordi der er indvandrere i fængslerne.
Den sort/hvide-tankegang er simpel, og måske er det forklaringen på, at den tit tager overskrifterne. Den er bare også farlig.
Hvis vi ikke tager integrationsudfordringerne i Danmark alvorligt, så svigter vi de kvinder, som udsættes for negativ social kontrol, vi svigter dem, som ikke kan konvertere frit, og vi svigter de danske, kristne værdier, som vi kæmper for, hvis vi udviser tolerance overfor ufrihed og undertrykkelse.
Omvendt risikerer vi at miste vores danske, kristne værdier, hvis vi alene ser problemerne. Hvis vi tror, at alle muslimer er udemokratiske, så diskriminerer vi vores grundlovssikrede trosfrihed.
Hvis vi laver særlige love for mennesker i udsatte boligområder, så diskriminerer vi på bopæl og bryder med det danske princip om lighed for loven. Og hvis vi taler ned til alle med efternavne, der ikke slutter på -sen, så undergraver vi integrationen.
Paradigmeskiftet, anført af yderste højre, er det farligste for integrationen nogensinde. Vi kan ikke på samme tid sige, at alle uden danske bedsteforældre skal forlade landet OG stille krav om, at de integrerer sig i samfundet. Enten er man velkommen eller også er man ikke.
Nuancer er svært. Og vigtigt. Vi skal sige tydeligt fra overfor muslimske fædre, som tvinger deres døtre til at bære tørklæde. Og vi skal samtidig respektere muslimske kvinder, som frivilligt tager tørklæde på. “Jamen, hvordan ved man hvem, der er hvem?”
Nogle gange er svaret heldigvis åbenlyst: Spørg! Hvis vi taler mere med hinanden end om hinanden, også i udlændingedebatten, så kan vi finde nuancerne og for alvor se, at vi alle er forskellige mennesker og ikke grupper og kasser.
Kristne, danske værdier er at se de enkelte mennesker. Mennesker har nuancer, det bliver debatten nødt til at kunne rumme.
