Tolv tanker at tygge på

Her er tolv tanker ud fra dagens tekst – du kan ”tygge” lidt på dem, ved at tænke over, at sådan er Jesus også over for dig og dine i dag. Velbekomme.

1. Jesus er værd at gå langt efter

Jesus er tydeligvis et tilløbsstykke. Folk er kommet langvejsfra – på gåben ad små stier. Her fremhæves, at de kommer, fordi de er imponeret af hans mange undere, fx helbredelser. Andre steder ser vi, at de også kommer for at lytte til de meget usædvanlige ord, han sagde.

2. Jesus har omsorg for mennesker

Da Jesus ser denne mægtige folkemængde, ser han ikke alene deres åndelige behov. Jesus ser, at de er sultne – og vil gerne hjælpe dem.

3. Jesus er guddommelig

De havde jo ret, disse mennesker: en mand, der kan gøre den slags undere, som Jesus gjorde, han er ikke bare et menneske. Underne er tegn på, at han må være guddommelig på en eller anden måde.

4. Jesus velsigner med det, vi har

Jesus brugte en lille drengs madpakke (vi sender en venlig tanke til hans mor). Selvfølgelig kan Jesus skabe ting ud af intet. Men rigtig tit bruger han det, han har givet os på forhånd. Det ser ikke ud af så meget, synes vi tit. Men hvis vi lader Jesus bruge det …

5. Vi skal selv være med at dele ud

Vi læser her, at Jesus bad bordbøn og så delte han ud. I Markus 6 hører vi den detalje, at Jesus delte ud til de 12 disciple, der så delte ud til de mange mennesker. Skete underet, mens Jesus delte ud, så disciplene bare samlede op og slæbte afsted med?

Eller skete det ved, at han gav hver discipel knap et halvt brød og halen af en fisk og sagde: ”Gå nu hen og bespis nogle hundrede sultne mennesker hver!” Jeg tror, det var det sidste, der skete.

Sådan har det i hvert fald været ved de bespisningsundere, jeg kender fra Danmark i nyere tid: vi må i tro dele ud af det lidt, vi har – og så kan underet ske.

6. Gud er overflod

Der blev rigeligt til alle – hele tolv kurve med rester. Gud velsigner nogle gange lige præcis med det, der er brug for. Og andre gange hælder han lige lidt mere oveni – for det er han altid i stand til at gøre.

7. Gud får tak og respekt

De fattige mennesker kunne nemt have lagt brødresterne ind i deres kapper til brug på hjemrejsen. Men i respekt for giveren af madet, leverede de resterne tilbage. Jesus havde bedt bordbøn over maden og de havde oplevet, at Gud gav dem mad.

Deres ”Tak for mad” var måske blandt andet at lade resterne gå tilbage til giveren…

8. Tolv og syv

Markus fortæller om to af de sikkert mange bespisningsundere, Jesus stod for. Det ene var i jøde-land. Her blev der tolv kurve til rest. Tolv-tallet er symbolet på Guds gamle ejendomsfolk: jøderne, med deres tolv stammer.

Et andet bespisningsunder skete i hedninge-land, fortæller Markus. Her blev syv kurve til rest. Syv er tallet for alle mennesker, altså også alle hedninge. Den Tre-enige Gud elsker alle mennesker, fra alle fire verdenshjørner: 3+4 = 7.

9. Jesus er ikke lokal brødkonge

Naturligvis kunne en sådan mirakelmager vinde ethvert lokalvalg i en fattig befolkning. Men Jesus skulle noget meget større, så han siger altid nej tak til at blive vores lokale brødkonge.

10. Tegn

Sagt kort, så var der nogle af de 5.000, der så tegnet i brødet og ville høre mere af det, Jesus fortalte om Gud. Andre så brødet i tegnet og ville have mere brød.

11. Jesus kan naturligvis bruge børn i sin tjeneste

Jesus brugte den lille dreng – og han bruger også de voksne disciple.

12. Ikke rosinkager

Det var dagligdags brød, de blev mætte af. Ikke fint hvedemelsbrød, for slet ikke at tale om de dyre rosinkager. Jesus kan velsigne os til fest med fx rigtig god vin til et bryllup. Men ofte er det med det daglige brød.

Søndagens tekst: Joh. 6,1-15

Bespisningen af de 5000

1 Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen.

2 En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge.

3 Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene.

4 (Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.) 5Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.

Senere på dagen sagde han til Filip: „Hvor kan vi købe brød, så alle de her mennesker kan få noget at spise?”

6 Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre.

7 Filip svarede: „Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.”

8 En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde: 9„Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?”

10 „Sig til folk, at de skal sætte sig ned,” sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn.

11 Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene,

12 og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: „Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” 13Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.

14 Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: „Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!”

15 Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.