Udfordringen hjælper udbrændt radio i Ndjamena
FM-senderen for den kristne radio Shahada og to andre radioer i Tchads hovedstad Ndjamena udbrændte helt, da der åbenbart opstod en kortslutning i forrige weekend.
Dette har gjort de populære radioer tavse, netop som Tchad står overfor et vigtigt præsidentvalg.
Det kristne mindretal har levet i fred under den nuværende moderate muslimske præsident Deby.
Men visse muslimske retninger ønsker at føre landet i mere islamistisk retning.
For de kristne er det vigtigt, at de to næsten lige store befolkningsgrupper kan leve i fred og gensidig respekt.
Den tekniske direktør har derfor henvendt sig til Udfordringen for at få hjælp. Avisens mediemission har i forvejen hjulpet adskillige radioer i Tchad og Cameroun. Og den kristne radio i hovedstaden har derfor fået en helt ny sender og andet udstyr stillet til rådighed fra Udfordringen.
Du kan støtte det kristne radioarbejde via MobilePay til Gospel Outreach nr. 53914 Husk at skrive RADIO. (Obs! Nummeret var forkert i den trykte avis ved en MEGET beklagelig fejl.)