Vi må udnytte de muligheder, vi har

I forbindelse med verdensevangelisten Luis Palaus død fandt jeg frem til de gamle numre af Udfordringen fra 1988, hvor ca. 80 kirker og missionshuse fandt sammen om en stor kampagne i Forum. (Se artikel her).

Den slags kampagner – og ikke mindst forberedelserne til dem i bøn – kan være med til at bryde den hårde modstand imod levende kristendom i Danmark.

De uimodtagelige…

– Danmark og de andre gamle protestantiske nationer er hårdere end alle andre lande, når det gælder modtagelighed overfor evangeliet, sagde Palau, der oplevede stor åbenhed i andre verdensdele.

– Problemet i den gamle kristne verden er, at vi prædiker undervisning, ikke afgørelse. Men det er ikke nok at undervise om evangeliet, hvis mennesker ikke får mulighed for at beslutte sig. Jesus sagde »Følg mig!« og de forlod alting, mindede Palau om, da han i 1986 var på besøg for at se, om de kristne kunne finde sammen.

– For når det kristne legeme finder sammen, så skaber det uorden i Mørkets magt, sagde han.

Vi fik gennembrud

Det var vidunderligt to år senere at opleve, at kristne fra frikirker og folkekirken var gået sammen. Selv om vi i udlandet ser tusindvis omvende sig og tage imod Jesus, så skal man se de ”kun” 530, som blev registreret på kampagnen, som en første høst.

Vi har mødt en del af dem senere, og de har nu fået andre med sig på vejen. For nye kristne er de bedste til at nå deres venner og miljøer. Derfor er hver enkelt vigtig.

For mange lunkne kristne blev kampagnen også et afgørende valg. Nu ville de følge Jesus i deres liv.

Det er så almindeligt, at mennesker, der vokser op i det kristne miljø, luller med og tilpasser sig, går i kirke og til møde, men alligevel ikke i hjertet har omvendt sig. Og nu om dage taler man meget sjældent om, at det er et valg. At vi – som Jesus klart sagde – skal omvende os. Så det skal vi. Vi skal beslutte, om vi vil følge ham – eller ej.

Og heldigvis er det sådan, at ”den, der søger, skal finde, og den, der banker på, for ham skal der lukkes op”.

Så hvis vi vil, kan vi komme tilbage til Gud og Jesus.
Vi kan finde, hvis vi søger og banker på.

Gå – og bliv selv fornyet

Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot sidder opgivende med hænderne i skødet, mens luften siver ud af kirken, og det personlige kristenliv sygner hen. Sjælen skal have noget åndelig føde at leve af. Og et åndeligt fællesskab.

Og mærkeligt nok er det sådan, at vi – trods vores egen åndelige elendighed – selv bliver fornyet, når vi forsøger at give troen videre til andre. Vi må ud og motionere, for at kroppen fungerer. Sådan er det også med det kristne liv.

Nogle gange er det kampagner, andre gange alpha-kurser eller helbredelsesmøder. Nogle føler, de skal gå ind i socialt arbejde. Det må hver enkelt afgøre ud fra, hvad Helligånden leder dem til. Men vi kan ikke bare sidde passive hen, mens så mange mennesker ifølge Jesu egne ord er på vej imod fortabelse.

Vi må bruge ”det gunstige øjeblik” og de muligheder, som findes. Det er også derfor, vi hvert år udgiver en påskeavis, som kan bruges til uddeling. Der findes sikkert bedre muligheder. Men nu har vi altså dette medie til rådighed.

Og sammen kan vi nå ud til en masse mennesker med et lysglimt: At Gud findes, og at troen på Jesus stadig kan forandre menneskers liv og give tryghed, og frelse os fra at gå fortabt.

Stadig flere véd ikke, hvad ægte kristendom er. Mange har kun hørt dårligt om kirke og kristendom. Så lad os give dem nogle positive nyheder.