Den katolske kirke afviser at velsigne samkønnede parforhold
Den 15. marts kom det frem, at Vatikanet og pave Frans afviser at velsigne homoseksuelle parforhold. Nu har Troslærekongregationen, som har opsyn med kirkens rette lære, bekræftet holdningen.
– Gud elsker ethvert menneske, og det gør kirken også. Men kirken har ikke magt til at velsigne samkønnede parforhold, og Gud kan ikke velsigne synd, fastslog Vatikanet.
Troslærekongregationen understreger, at afvisningen af at velsigne samkønnede par ikke ”er ensbetydende med, at man fordømmer de pågældende personer”, skriver avisen Katolsk Orientering.