En mors tanker om gymnasievalg

Dit barn er ved at flyve fra reden. Måske har det været ude at strejfe et år eller to og er nu kommet retur en stund. Og nu er det så tid til den sidste modning. De sidste instrukser. Den vigtige dannelse, før det for alvor letter vingerne og flyver afsted.

Jeg taler selvfølgelig om gymnasiet. For mange det sidste stop, før dit barn bliver voksent i juridisk forstand.

Dobbeltliv?

Når jeg tænker tilbage på min egen gymnasietid på det rødstenede 80’er-arkitektoniske gymnasie i Aarhus Nord, er det ikke det faglige, der fylder, selvom jeg mange nætter sad foran computeren og drak mit livs eneste kaffe for at holde mig vågen.

I stedet tænker jeg på fællesskabet, som jeg både var en del af og stod uden for. Jeg tænker på kulturchokket i mødet med ”den virkelige verden” efter 10 år på både kristen friskole og kristen efterskole.

Tanker om, hvordan mine grænser blev rykket, min tro testet på godt og ondt. Om at snige mig ud på toilettet derhjemme morgenen efter en gymnasiefest for at stifte nærmere bekendtskab med toiletkummen. Om at leve, hvad der nogle gange føltes som et dobbeltliv.

”Hende den kristne”

Jeg husker også mine nervøse og lidt modvillige skridt op på scenen til fællessamling i skolens auditorium for at reklamere for en KFS-gruppe (Kristeligt Forbund for Studerende), som jeg ville starte på gymnasiet.

At bekende kulør og samtidig blive kendt som ”hende den kristne” og derfor blive målt og vejet. Og i to år at være den eneste ”kendte” kristne på gymnasiet i Aarhus Nord, indtil der i 3.g stødte to kristne 1.g-piger til.

Og jeg tænker, at jeg heldigvis kom ud på den anden side som et stærkere menneske med troen og mig selv intakt, en lidt gennemsnitlig studentereksamen og to gode veninder, som har hængt ved i nu 20 år.

Det er de unges valg

Nu endte det hele godt i mit tilfælde.

Jeg kom igennem gymnasietiden – udfordret, men med mig selv i ét stykke. Og for mange unge vil et ordinært gymnasium uden tvivl være det rigtige valg.

Men som mor til en teenager er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg vil anbefale mit eget barn at vælge samme vej, eller om det mon giver mening at lade gymnasietiden være et ”helle” i en verden, der presser vores børn i stadig stigende grad.

Årene med ungdomsuddannelse er jo en afgørende tid for unges udvikling og dannelse. Og dermed er valg af studiested også af afgørende beslutning.

For hvor er de bedste rammer til at få pudset fjerene og gøres flyvemoden – og hvordan vælger man overhovedet? Når der nu findes kristne gymnasier, bør man så vælge dem? Og hvad er vores rolle som forældre her?

Hvad tænker forældrene?

I håb om at blive mere afklaret, har jeg taget fat i nogle forældre til elever på Hovedstadens Kristne Gymnasium. Den første og vigtigste præmis er dog, at det ikke er forældre, der vælger gymnasium for deres børn. Valget er den unges.

Simone Pedersen er mor til Matilde i 3. g, og har dermed været med siden Hovedstadens Kristne Gymnasium gik i luften:

”Når man som forældre skal vælge gymnasie med sit barn, så gør man det sammen med sit barn – ikke for sit barn. Man kan præge sit barn, og vi valgte at tale HKGYM ideen op overfor hende:

Hvor fantastisk det kunne være at sætte sit præg på en skole og skabe nye traditioner. Et lille sted. Som tiden gik, og HKGYM var på besøg på efterskolen, blev hun også hooked på idéen om at være med til at udvikle skolen.”

Helle Kobbernagel, som er mor til Sofie i 1.g, tilslutter sig Simones tanker om forældrerollen:
”Det er ikke os forældre, der har valgt Hovedstadens Kristne Gymnasium, det er Sofie. Vi har egentlig bare støttet hende i hendes valg.

Hun blev introduceret til HKGYM, mens hun gik på Skovbo Efterskole i 10. klasse. Der hang nogle små postkort for HKGYM rundt omkring, som hun syntes så spændende ud.
Og så kørte vi ind til et Åbent Hus-arrangement på gymnasiet – og hun var helt solgt.”

Hos Jørn og Karin Braüner, som står bag den populære facebook-gruppe ”Præsten og Psykologen”, var situationen pga. corona lidt en anden. Alle Åbent Hus-arrangementer på gymnasier var i foråret 2021 aflyst, og deres søn, Joel, havde dermed ikke mulighed for at opleve HKGYM på egen krop forud for gymnasiestart efter sommerferien.

”Faktisk var det videoen fra den virtuelle informationsaften, som gjorde udslaget. Den hjalp med at få en fornemmelse af skolen, var mere personlig og nærværende, og den talte ganske enkelt mere til Joel end info-video, han havde set fra HTX,” fortæller Jørn.

”Jeg havde ellers gennem længere tid gået og prikket til ham og sagt, at han burde undersøge HKGYM. Men han var lidt modvillig og havde nok indstillet sig på, at HTX var ok i mangel af bedre.

Det var først, da Jørn og Joel sad og så videoen sammen, at Joel blev overbevist – og så hjalp det nok, at jeg ikke blev ved med at agitere for det,” siger Karin med en blanding af moderlig selvironi og selverkendelse.

”Det virkelige liv”

Valget, man som både elev og forældre står foran, har flere facetter. For mange vejer traditioner og det praktiske tungt.

Måske har ældre familiemedlemmer gået på et særligt gymnasie, så der igennem flere generationer er dannet en praksis.

Måske bor man tæt på et godt gymnasium, så det logistisk vil være den mest praktiske løsning at vælge det.

Og der vil givetvis være mange ressourcer og gode faciliteter på et offentligt gymnasium, som ved første øjekast er vigtige.

Et trygt miljø

Men andre ting spiller også ind. Simone Pedersen vægter blandt andet det trygge miljø:

”Gymnasietiden er en sårbar periode for unge – og at komme ind på et lille og trygt sted er en force. Vi har bekendte, som har sagt ”De skal ud at opleve det virkelige liv”, men dér har vi haft det modsat. Vi har tænkt, at dette er den mest sårbare periode i deres liv – de skal nok komme ud at opleve det virkelige liv.

Og hvad er det ”virkelige liv” i grunden? Vi er selv kristne, og det har været vigtigt at give vores barn en god ballast med. Og de skal nok blive dannet til den verden, de møder i arbejdslivet.”

Faglighed, fællesskab og det gode fundament

Hvor Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing er Danmarks mest kendte kristne gymnasium med en historie, der går tilbage til 1979, gik startskuddet til Hovedstadens Kristne Gymnasium først i 2018.

Det blev bygget på tre søjler: et højt fagligt niveau, et sundt fællesskab og det gode fundament. Sammen udgør disse tre værdier grundlaget for gymnasielivet på skolen.

”Læring i et trygt miljø betyder alt. Vi oplever, at der rigtig stor rummelighed og at alle bliver mødt af lærerne, uanset hvem man er. De er imødekommende og hjælper og støtter, hvis eleverne er pressede,” fortæller Helle Kobbernagel.

Og Jørn Bräuner tilføjer: ”Når stedet er så lille, vil fagligheden automatisk blive løftet, sammenlignet med en klasse med 30 elever, hvor man som elev let drukner i mængden. I teorien vil en lærer på et mindre gymnasium kunne udrette mere end på et regulært gymnasium.”

Støtter hinanden fagligt

Pandemien har betydet, at mange efterskoleelevers efterskoleophold desværre har fået en noget anden karakter end forventet. Heldigvis er der mulighed for at indhente noget af det tabte på gymnasiet:

”På HKGYM er der lidt samme stemning som på efterskolerne – det er det, eleverne tager med sig. De passer på hinanden og hjælper hinanden. Og der er et godt kammeratskab på kryds og tværs af årgangene,” fortæller Helle Kobbernagel.

Det gode fundament, den sidste søjle i gymnasiets grundlag, refererer til det kristne værdi-grundlag, som skolen er bygget på. Det giver sig til udslag på flere måder, men særligt i menneskesynet: at alle mennesker er skabt af Gud og har værdi.

Helle Kobbernagel tilføjer: ”Jeg tænker, at det betyder noget, og så gør det alligevel ikke. Man behøver jo ikke være kristen for at gå på skolen. Deres værdi-grundlag er bare et andet – der er simpelthen plads til alle. Til gengæld ser jeg næsten ikke mit barn. De vil jo nærmest ikke hjem!

Når hun har fået sin undervisning, laver de nogle aftner mad sammen og hygger og spiller klaver.”

”Når vi, sammen med Joel, vælger HKGYM, drejer det sig mest om det værdigrundlag, som er i overensstemmelse med vores eget, og at de værdier, som er i det kristne livs- og menneskesyn, gør det lettere at gå ud i livet og klare sig,” fortæller Karin og Jørn Bräuner.

Personligt har jeg heldigvis stadig et par år. Et par år til mentalt og følelsesmæssigt at forberede mig på, at min datter skal flyve fra reden første gang og efterfølgende vælge gymnasium.

Men HKGYM har virkelig spillet sig direkte ind på min personlige gym-hitliste, og jeg vil gøre som Simone Pedersen og tale HKGYM op, når snakken sniger sig ind på tiden efter folkeskolen.

Udfordringen bliver at huske de mere erfarne gymnasiemødres råd om, at gymnasievalget i sidste ende er min datters valg og ikke mit.