Kristne sangere gjorde Oscar-uddelingen til en gudstjeneste
Danske medier har skrevet meget om dette års Oscar-uddeling, fordi Thomas Winterberg vandt en statuette og dedikerede filmen ”Druk” til sin afdøde datter. Men også to kristne sangere, Carrie Underwood og CeCe Winans, rørte folk til tårer.
”Carrie Underwood tog os med i kirke ved 2021 ACM Awards,” skrev det amerikanske blad People.
Den 38-årige Carrie Underwood sang en række gospelsalmer fra sit seneste album med titlen ”My Savior” (Min Frelser). Den første af salmerne var en pragtfuld acapella version af ”Amazing Grace”, skriver People.
Herefter sang Carrie ”Great Is Thy Faithfulness,” (Stor er din trofasthed), hvorefter hun sang ”The Old Rugged Cross” (På en fjern ensom høj) sammen med gospelsangerinden CeCe Winans (56).
Senere sang Carrie Underwood sammen med et kor ”How Great Thou Art” (O, store Gud).
Carrie Underwood, hvis optræden blev præsenteret af Dolly Parton, fik stående bifald fra tilhørerne.
Duetten, hvor en hvid og en sort sangerinde sang sammen, var et led i forsøget på at hylde etnisk mangfoldighed. Det samme gælder valget af Mickey Guyton, der var vært for showet sammen med Keith Urban, skriver People.
Carrie Underwood og CeCe Winnans har også sunget sammen i påsken, hvor de sang ”My Savior”: Live From the Ryman”, som var navnet på Carrie Underwood’s livestream-event i påsken.