Bibelsk kvindefrigørelse

Svein Askildsen gør med sin bog ”Han satte hende fri. Bibelens kvindefrigørende budskab” op med det negative kvindesyn, der har præget dele af kirken op gennem tiden.

Hans pointe er, at undervurderingen af kvinden ikke har sit udspring i Bibelens syn på kvinden, men snarere er en konsekvens af syndefaldet.

Når kirken derfor udelukker kvinder fra tjenester, er det snarere et levn fra det omkringliggende samfund, end det er en del af det kristne kvindesyn.

Efter en mere overordnet introduktion til emnet, tager forfatteren læseren med en tur gennem Det Gamle og Det Nye Testamente. Her viser han – gennem de kvinder der bliver nævnt i Bibelen – at kvinden er ligeværdig med manden.

Også de passager, der tager forholdet mellem manden og kvinden i hjemmet og i menigheden op, bliver grundigt gennemgået.

For at kunne danne et fyldestgørende billede af Bibelens kvindesyn, inddrages konteksten og betydningen af centrale ord på grundsproget. Det giver gennemgangen et troværdigt og solidt præg.

Ikke mindst i gennemgangen af Paulus’ breve virker forfatterens inddragelse af den græske kontekst overbevisende. Som når Askildsen skal forklare, hvorfor det, at Paulus betegner manden som kvindens hoved, ikke skal forstås undertrykkende.

Han forklarer her, hvordan ”Paulus er i gang med et opgør med den gængse græske forståelse af, hvad det vil sige at være hoved, og det er tydeligt, at Paulus ikke præsenterer noget hierarki” (s. 143), men at det ”tværtimod handler om at sikre den fulde udfoldelse af det fulde potentiale i den person, man er hoved for” (s. 144).

Bogen udmærker sig ved sin grundighed og sine holdbare argumenter, når det drejer sig om Bibelens syn på kvinden.

Den samme troværdighed er der imidlertid ikke, når forfatteren går til angreb på Den katolske Kirke. Her er billedet fortegnet og endda misvisende.

Det er fx tilfældet, når Askild-sen, med citatet ”Kvinder må ikke gå til alters” (s. 225) fra et dokument fra synoden i Laodikæa (4. årh) påstår, at kvinder ikke må modtage nadveren.

Det er imidlertid en forkert oversættelse og en fejllæsning af en engelsk version, hvor der står: ”WOMEN may not go to the altar”. Det betyder imidlertid ikke at ”gå til alters” (som Askildsen har oversat det), men blot, at de ikke må gå op til alteret.

Et levn fra jødedommen, som for øvrigt gjaldt alle lægfolk, også mænd. Idag tænker Den katolske Kirke anderledes om dette. Derfor bliver fejlen da også endnu mere graverende, når Askildsen derefter antyder, at kvinder i Den katolske Kirke heller ikke i dag må modtage nadveren.

Han skriver således: ”Nu er det heldigvis ikke aktuelt for den protestantiske del af den kristne kirke, men det er et højaktuelt problem for kvinder i den katolske og ortodokse del” (s. 226f).

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at bogens budskab kan være med til at sætte kvinder fri til at tjene i menigheden uden skyldfølelse. Samtidig giver bogen gode pointer, når man som kristen bliver stillet overfor påstanden om, at kristendommen er kvindefjendsk. Så bogen kan på det varmeste anbefales.

Svein Askildsen:
Han satte hende fri
288 sider. 250 kr. Forlaget Ask