Heksetroens oprindelse og bekæmpelse i 1500-1600-tallet
Kirkehistoriker og præst i Ribe Domkirke, Torben Bramming har gjort et prisværdigt arbejde i at efterforske heksetroens oprindelse, først i udlandet, siden i Danmark, hvor det stod på sit højeste i 1500-1600-tallet.
Bramming beskriver meget nuanceret og letlæseligt, hvad der banede vejen for, at veluddannede mennesker i det sekulære samfund kunne gribe til domfældelse af især kvinder til at blive brændt på bålet som hekse og grusom tortur, et udslag af ekstrem menneskelig ondskab.
Retsprotokoller og tingbøger er en del af bogens fyldige kildemateriale. Dér kan man læse om hekseanklager fra både høj og lav.
Hofmand og hekse-jura i Danmark
Der er næppe mange, der kender til juraen bag trolddomsanklager og hekse-rettergang. Alene juraen er hårrejsende at læse om, for Jyske Lov havde allerede i 1241 en trolddoms-forordning fornyet af Christian 4. den 12. okt. 1617.
Først i 1866 blev juraen bag heksetroens konsekvenser taget helt ud af dansk lovgivning. Det blev derfor det sekulære samfunds lensmand, hofmanden Albert Skeels opgave at håndhæve lovgivningen om trolddom og hekseprocesser.
Heksetroen startede først i Schweiz og bredte sig til resten af Europa. ”Den nye heksetro havde en anden kilde end kristendommen. Det var renæssancens nyplatoniske filosofi og videnskab.” (s.75).
Flere videnskaber som fx astronomi og matematik smeltede gradvis sammen med astrologi, filosofi og teologi. Det blev til magi, og det førte til hekseanklager. Den nye heksetro begyndte blandt de veluddannede, ikke hos almuen i første omgang, og sivede derefter ud til alle samfundslag.
Ribe – et oplyst center
Ribes øverste civile myndighed, Albert Skeel, var nevø af astronomen Tycho Brahe, vidt berejst, veluddannet, adelig, humanist, fler-sproget, og havde ledsaget Christian 4. på flere rejser fx til Skotland, hvor heksetroen huserede. Skeel var fortrolig med heksetro, som blev udbredt med Heksehammeren, først udgivet i 1487, et standardværk om heksetro.
Ribe fik som regionalt center for handel, lærdom, videnskab og trykkeri en afgørende rolle som byen med flest hekseprocesser fra 1572-1652; i alt 12 blev brændt på bålet. I flere retssager frafaldt dommerne dog anklagen om hekseri.
Præsterne var i en svær situation, de anklagede ikke, men vidnede snarere til fordel for de anklagede. Bodskristendommen gjorde op med heksetro, da tyske og danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på ulykke, hvorefter hekseanklager stilnede af. Selvransagelse og Bibelens skriftsteder var og er ifølge Bramming modsvaret til heksetro.
Bramming beskriver Ribes historie med stednavne, som stadig eksisterer, så det er levende at læse om og se de enkelte steder, hvad der skete med hvem og hvorfor.
Fx er der en mindeplade for Maren Splid, den sidste kvinde brændt som heks i 1641, og et heksemuseum. Her er stof til tankevækkende sightseeing ledsaget af denne inspirerende bog!
Torben Bramming: Heksene og den perfekte hofmand – Albert Skeel og den magisk-religiøse renæssance. 328 sider. 300 kr. Kristelig Dagblads Forlag
