Ny skoleleder på Lykkegårdskolen
Simon Marker Pedersen bliver ny skoleleder på Lykkegårdskolen i Kolding fra den 1. juni.
Simon Marker Pedersen har de seneste syv år været viceskoleleder på den kristne friskole, der har ca. 200 elever. Samtidig har skolen en børnehave og vuggestue med 59 børn.
– Vi har de seneste fem år arbejdet målrettet på at etablere en daginstitution. De kommende år vil vi arbejde med at udvikle skolens fysiske rammer og faglige tilbud, fortæller Simon Marker Pedersen.
Prædikant i Frikirken
Simon Marker Pedersen er desuden prædikant i Kolding Frikirke, som er en karismatisk pinsekirke.