43% af folkekirkens medlemmer erklærer sig som ’troende’

Det er blevet mindre tabubelagt at sige, at man er troende, konkluderer en af forskerne bag en større befolkningsundersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Den tværfaglige undersøgelse, som er foretaget af blandt andre sociologer, antropologer og teologer, bygger på svar fra godt 4100 danskere lige op til starten af coronatiden i 2020.

Forskerne håber at kunne foretage en lignende undersøgelse om ti år. Denne vil så forhåbentlig kunne konkludere, hvilken effekt pandemien har haft på befolkningens tro og kirkelighed.

Mere tro end kirkegang

Generelt er de skandinaviske landes folkekirker kendetegnet ved højt medlemskab og lav kirkegangsprocent. Omkring tre fjerdedele af den danske befolkning er døbt ind i folkekirken – fortrinsvis som spæde – og de fleste bruger derefter mest kirken i forbindelse med konfirmation, bryllupper, begravelser og højtider.

Kun omkring 2% af medlemmerne deltager ugentligt i søndagsgudstjenester.

Derfor overrasker det også forskerne, at hele 43 % i undersøgelsen svarer ”Jeg har en kristen tro” på spørgsmålet om, hvorfor de er medlemmer af folkekirken.

I sammenligning med fx Svenska kyrkan er der i Danmark en langt større tilknytning mellem nationalitet, kristendom og kirke end i Sverige, påpeger rapporten med henvisning til en religionssociolog ved Göteborg Universitet.

I en pressemeddelelse udtaler vidensmedarbejder, ph.d. Karen Marie Leth-Nissen:

”Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne betragter folkekirken som en integreret del af vores samfund og finder det naturligt, at den er med til at løse fælles sociale opgaver. På den måde er kirken med til at holde sammen på det danske samfund.

Det er vigtig viden, som kan være med til at udvikle folkekirkens store arbejde til gavn for hele befolkningen.”

43% erklærer sig ”troende”

Folkekirkens medlemmer melder sig sjældent ud af kirken. Når medlemstallet alligevel er faldende, skyldes det i høj grad indvandring af nye danskere med anden religiøs baggrund.

Det fastslår Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter på baggrund af befolkningsundersøgelsen, der bygger på svar fra godt 4.100 medlemmer af folkekirken.

Kulturelt, distanceret – eller trosmæssigt forhold

Svarene på, hvorfor folk (stadig) er medlemmer af folkekirken, fordeler sig ifølge forskerne i ”fire kollektive identiteter” med overskrifterne Familien, Nationen, Kristendommen og Samfundsstrukturen.

Familie-identiteten handler om ritualerne: man er medlem, fordi forældrene fik én døbt, og man vil gerne kunne deltage i kirkens tilbud.

Den nationale identitet handler om, at man vil bevare de historiske bygninger, den kristne kulturarv og ”hvad der er naturligt for en dansk statsborger”.

Den kristne identitet handler om, at kirken gør noget godt for de svage i samfundet, og om ”kristen tro”.

Vægtlægning på Samfundsstrukturen findes hos folk, der ikke har gjort sig særlig mange tanker om medlemsskabet, ikke kender noget godt alternativ til folkekirken, eller bare ikke har fået sig meldt ud (8 %).

”Det stabile medlemskab giver især mening for danskerne i kraft i kollektive sammenhænge som fx familiefester, skolegang og foreningsliv. Det viser sig fx ved, at 70 procent af befolkningen støtter op om, at konfirmationsforberedelse afvikles i skoletiden,” hedder det i pressemeddelelsen.

Alder og uddannelse

I alt har 77 procent af befolkningen gennem de seneste 12 måneder haft kontakt til kirken.

56 procent har haft kontakt med kirken i forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. 22 % har haft kontakt til kirken i forbindelse med koncerter, foredrag eller andre kulturelle arrangementer.

Undersøgelsen viser også, at ”jo højere uddannelsesniveau og jo højere alder, des større medlemskab af folkekirken”.

Medlemmernes kontakt med kirken stiger med deres uddannelsesniveau. Folkekirkens medlemsskare består af 55 procent kvinder og 45 procent mænd.

Om undersøgelsen

Befolkningsundersøgelsen ’Religiøsitet og forholdet til folkekirken’ skal bidrage til en solid og opdateret beskrivelse af danskerne religiøsitet i 2020.

Undersøgelsen er den største af sin art og består af to dele.

1. del er en spørgeskema-undersøgelse blandt 4000 voksne danskere om trosforestillinger, religiøs adfærd og holdninger til folkekirken (Bog 1).

2. del er en kvalitativ interview-undersøgelse med samme fokus, som udkommer i 2022.
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har taget initiativ til undersøgelsen. Norstat og Danmarks Statistik har stået for indsamlingen af data, oplyser vidensmedarbejder, ph.d. Karen Marie Leth-Nissen i pressemeddelelsen.

Fire ”identitets-typer”

I 2020 var 74 % af den samlede befolkning medlem af folkekirken. Blandt folk af dansk herkomst var 85 % medlemmer.

Familie, nationalitet, samfundsstruktur og kristen tro vejer tungest som svar på spørgsmålet: ”Hvorfor er du medlem af folkekirken?” hvor folk kunne vælge mere end et svar.

65 % nævner ”Fordi mine forældre fik mig døbt”
60 % ”vil gerne bevare de historiske kirkebygninger” og
60 % nævner retten til at benytte sig af ”kirkens tilbud”.

”Næsten halvdelen – 43 procent – angiver, at deres kristne tro er en årsag, mens 58 procent angiver, at de ønsker at støtte op om den kristne kulturarv.

51 procent føler, at det som dansk statsborger er naturligt at være medlem af folkekirken,” hedder det i en pressemeddelelse fra Videnscenteret.

’Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020. Bog 1 – Kvantitative studier’ kan downloades fra videnscentrets hjemmeside her.