Er du Lazarus eller den rige mand?

Når vi hører fortællinger eller ser film og serier, er vi tilbøjelige til kun at se os selv som helten, som den gode, som Lazarus. Men på denne måde får vi ikke hele lærdommen med!

En god og ægte fortælling eller lignelse har også øje for, at skurkene er ægte mennesker med ægte motivationer og tanker. Og sådan er det også med lignelsen om den rige mand og Lazarus! På denne måde kan vi se, om der er tidspunkter i vores liv, hvor vi selv er ligesom den rige mand.

Hvordan er personerne?

Den rige mand har ikke et navn, men er kun kendetegnet ved rigdom. Han er ikke nødvendigvis blevet rig gennem uærligt arbejde eller udnyttelse af sin næste, men de penge han har, bruger han på fest og på at klæde sig i kejserlige klæder i stedet for at hjælpe de nødlidende omkring sig. Dog er han stadig fuldt ud et barn af Abraham, som også kalder ham ”barn”.

Lazarus var reelt fattig. Lazarus havde flere sår, og udover at han må have levet et hårdt liv, havde han muligvis også sygdom, der gjorde, at han var uren i forhold til moseloven.

Nøglen til at forstå fortællingen ligger i Lazarus’ navn. Lazarus kommer af det hebraiske navn Eleazer og betyder ’én, som Gud har hjulpet’. Lazarus er altså ikke nødvendigvis specielt from, har gjort gode gerninger, eller er en specielt god person.

Grunden til at Lazarus ender i det himmelske kongerige, er fordi, Gud har hjulpet ham derind. Fordi Jesus har tilgivet hans synder.

Når vi har det i tankerne, bliver fortællingen pludselig en anden, og det bliver lettere at se fortællingen fra den rige mands side.

IFØLGE DEN RIGE MAND SELV: ”Jeg er rig, fordi jeg er en oprigtig og lovtro jøde. Jeg arbejder for mine penge, og jeg sørger for ikke selv at blive uren, blandt andet ved ikke at komme i kontakt med den urene Lazarus.

Gud har velsignet mig med rigdom, fordi jeg overholder renhedsforskrifterne. Og Gud har forbandet Lazarus for hans dovenskab – at han bare ligger foran min port – og forbandet Lazarus for hans misundelse – at han hele tiden ser på mine ting og føler, at han har ret til smulerne fra mit bord.

Jeg har tjent alle mine ting gennem hårdt arbejde, troskab mod Gud og lovgerninger, der gør, at jeg kan tillade mig at tage de kejserlige farver på. Lazarus skulle bare tage sig sammen og gøre det samme, så ville det ikke gå ham så dårligt.”

Overrasket over at ende i helvede

Den rige mand er formentlig overrasket over at vågne op i helvede, for han ser sig selv som en retfærdig mand. Og han er sikkert meget overrasket over at se Lazarus i himlen.

For den rige mand har jo gjort lovgerninger! Hvad har Lazarus gjort, der gør, at han fortjener at være i Abrahams skød? Svaret er overraskende nok, at Lazarus intet har gjort! Lazarus har i stedet fået Guds hjælp.

Det overrasker mig, at den rige mand ikke beder om, at Abraham må hente ham ind i himlen. Selv i helvedet søger han ikke at blive hjulpet ind i himlen. I stedet ønsker han, at Lazarus skal være hans tjener i helvede, for hvis den rige mand ikke fortjener at være i himlen, så gør Lazarus i hvert fald heller ikke.

Den rige mand er fastlåst i tanken om, at man skal fortjene sig himlen. Han er helt sikker på, at loven og profeterne skal læses på denne måde. Derfor vil han gerne have, at Lazarus skal sendes til hans brødre, som selvfølgelig også læser loven på samme måde.

Men Abraham svarer ham, at loven og profeterne er nok. At hvis man er tro mod Gud, ydmyger sig selv og lader Gud have de purpurfarvede klæder på, så ville man læse loven og forstå, at man ikke lever op til dens hellige krav. At man i stedet må stole på Guds nåde. Stole på Jesus.

Søndagens tekst: Luk. 16, 19-31

Vend om, mens der endnu er tid

19 Jesus fortsatte: „Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag.

20 Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde sår over hele kroppen. Han hed Lazarus.

21 Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde og slikkede hans sår.

22 Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet.

23 Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.

24‚Fader Abraham!’ råbte han. ‚Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’

25Men Abraham svarede: ‚Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider.

26Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’

27 Da råbte den rige mand: ‚Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28 for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’

29Men Abraham sagde: ‚Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’

30‚Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’

31‚Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk