Flygtninge møder Jesus i Danmark

Siden 2015 har adskillige muslimske flygtninge fra Sandholm og Sjælsmark lært Jesus at kende. De mødes hver uge i Indre Missions hus i Allerød, hvor de bliver undervist i Biblen og synger lovsange.

Stella Meldgaard, der står for et kristent arbejde blandt flygtningene i Allerød, har noget meget trosstyrkende at fortælle.

Det var Gud

Tilbage i 2015 opsagde Stella sin stilling som lærer på Blovstrød skole:

”Jeg begyndte at opleve stress og kunne mærke, at min tid på skolen var ved at være slut. Dagen efter sendte jeg en ansøgning til International Kristent Center (IKC) i Bethesda i København.

Vi havde lige haft besøg af Thomas Høyer fra Bethesda i vores menighedshus. Han fortalte, at de gerne ville gøre noget mere for flygtningene i vores område. Hvis vi var interesseret i et sådant arbejde, ville de sende en medarbejder fra IKC, som kunne hjælpe os.

At jeg så blev den medarbejder, de sendte fra København til Allerød, hvor jeg i forvejen boede, havde jeg ikke lige set komme. Det var virkelig Gud, der satte mig dér.”

Muslimer tørster efter Guds ord

Stella fortæller, hvordan arbejdet hurtigt voksede. Fra starten var det mest unge mænd, som var flygtet fra Iran:

”De fleste var flygtet som muslimer. Men i Danmark mødte de nogen i kirken, der ville tage sig af dem. Fordi de var afviste, havde de ofte været her i fire til otte år.

De kunne ikke tage tilbage til Iran, det turde de ikke, og Iran ville ikke tage imod dem. Danmark ville heller ikke have dem. Så sad de i lejren og var i et ingenmandsland. Når kirken så rækker ud, er der pludselig et fællesskab, hvor der er nogen, der vil dem. Det tror jeg er et enormt vidnesbyrd for mange af dem.”

Motiverne til at komme i menighedshuset kunne være mange. For nogle var det kedsomheden, for andre skuffelsen over islam. Men lige så stille opdagede de gennem bibelundervisning, hvad det med Jesus drejer sig om, og mange konverterede og blev døbt.

En iransk evangelist

Den første tid var Stella både ansat i arbejdet i Allerød og som sproglærer i Bethesda.
I Bethesda mødte hun den unge iranske asylansøger, Michael. Han blev kristen, mens han stadig boede i Iran og havde været forfulgt for sin tro:

”Han var evangelist helt ud til fingerspidserne og var en super god kontakt ude i Sjælsmark. Det var ham, der bad mig om at starte bibelstudie.

To dage efter sad Michael og femten iranske mænd hjemme i vores stue. Kort efter begyndte vi at mødes hver mandag, hvor vi lavede aftensmad og spiste sammen, sang lovsange på farsi og dansk og havde bibelundervisning og bøn. Det vælter bare ind med mennesker.”

Aktiviteterne har vekslet gennem årene, eftersom beboersammensætningen i Sjælsmark og Sandholm har ændret sig. Man har fx haft gospelkor, undervisning i dansk, ja Stellas mand har sågar startet et cykelværksted. Men lige siden Michael var med til at starte bibelstudiet, har der hver mandag været spisning, bibelundervisning og lovsang.

Jeg spørger, hvad der er blevet af Michael. Han boede jo dengang på udrejsecentret:

”Ja, det er en fantastisk historie. Han var afvist to gange, og så plejer der ikke at være noget som helst at gøre. Men pludselig blev hans sag genoptaget. Jeg var med ham inde i Flygtningenævnet som vidne. Efter mødet gik der fem minutter, så havde Michael fået opholdstilladelse”, fortæller Stella.

Efterfølgelsens pris

Mange kristne asylansøgere oplever imidlertid en mistænkeliggørelse fra myndighedernes side. Det gælder især dem, som er blevet kristne, efter at de er kommet til landet. Er det en proforma-konvertering?

Stella pointerer imidlertid prisen for at blive kristen:

”Ikke blot oplever de at blive forfulgt her. Men det har også store konsekvenser for deres familie i hjemlandet. De kan opleve at blive truet. Værst er det, hvis man er afghaner. Hvis nogen i Afghanistan opdager, at du er blevet kristen i Danmark, kan din familie i Afghanistan miste live pga. det. Eller der bliver sendt trusler her til Danmark”.

Er du kristen nok?

Alligevel er der eksempler på, at konvertitter, der efterfølgende får opholdstilladelse, forsvinder fra det kristne fællesskab. Det har Stella imidlertid flere forklaringer på:

”Forestil dig, at man har været på asylcentre i 5, 10, 12 år. Alt har været taget fra en. Ens myndighed, ansvarlighed og værdighed. Så kommer man ud. Man bliver sat muttersalene i et eller andet værelse og skal tage stilling til alt fra NemID til sprogskole.

Samtidig er det først dér, de får så meget ro i kroppen, at der er plads til at tænke: Ja, min fætter blev dræbt for øjnene af mig. Så vælter traumerne fra fortiden ind over dem. Og dér er der nogen, der ruller gardinerne ned og er helt fortabte.

Men friheden kan også trække i en anden retning, hvor de bliver optaget af at tjene penge og af den grund mister kontakten med det kristne fællesskab ”.

Leg, bibelhistorie og bøn

I 2016 blev alle enlige afviste asylansøgere fra Sjælsmark sendt til Kærshoved gård.

”Det var en stor sorg at skulle sige farvel til mange af dem, som kom hos os” fortæller Stella.

”Nu var det så i stedet børnefamilierne, der flyttede ind. Dermed ændrede vores situation sig også. Nu stod vi pludselig med en hel masse børn. Vi vidste aldrig, om der kom 45 eller 85. Det larmede jo også med så mange børn, så det var svært at have bøn og bibelundervisning samtidig.

Men så byggede vi et lille havehus i menighedshusets have, hvor vi kunne holde børnekirke.

Der kom også mange muslimske børn med deres mødre. Men både mødre og børn ville rigtig gerne komme og får saftevand og kage, lege og høre bibelhistorie og bede.”

Kristent netværk

Men i 2020 flyttede også alle børnefamilierne fra Sjælsmark. I dag bor der enlige og ægtepar uden børn. Man har altså igen måttet omstille sig til en ny målgruppe.

Jeg spørger, hvordan det lykkes at undgå at tabe nogen på gulvet, når de flyttes så meget rundt.

Stella fortæller, at der efterhånden er opbygget et netværk af menigheder i hele landet, som orienterer hinanden, når en flygtning eller en flygtningefamilie flytter til området. På den måde kan menigheden på det nye sted tage kontakt med dem, som er kommet i et kristent fællesskab, der hvor de er flyttet fra.

Hellere mission end motion

Der er også et vist samarbejde med flygtningecentrene, især i Jylland. Stella har en sjov lille historie om, hvordan de fik et samarbejde med Sjælsmark:

”Jeg blev ringet op af en medarbejder som sagde: ”Ja, alle kvinderne herude vil jo rigtig gerne ind til bibelstudie om mandagen. Så da kan vi jo ikke lave gymnastik.”

Hun ville vide, hvordan vores program var, så de kunne skræddersy deres program, så det ikke overlappede vores.”

Stella arbejder nu igen som lærer. Men arbejdet blandt flygtningene fortsætter med bibelundervisning og cykelværksted. I dag er det lige så meget for dem, som har opholdstilladelse og bor i byen. Der er foruden de tidligere primært farsitalende også folk fra Somalien, Eritrea og Syrien.