Forfriskende erindringer og indremissionsk skolehistorie

Erik Back Pedersens erindringsbog er en rejse i tid og sted, en udforskning af de spor, vi selv – og andre – sætter i livet. Med andre ord: En erindringsbog i sit helt eget adstadige tempo, næsten symbolsk refereret til i beretningen om hans (senere) far, der frier til kvinden i sit liv. Men hun takker nej, ikke lige nu.

Han på sin side tænker: ”Nå – det var så det”. Men efter et års tid eller to sker der så det, at hun låser døren til et værelse, hvor han også befinder sig og sætter tingene på plads: – Jeg vil gerne have dig, og jeg låser ikke døren op, før du har sagt ja.
Det gør han så.

Erik Back Pedersen har i sit arbejdsliv beklædt en række ledende poster inden for tre efterskoler og Børkop Højskole og dertil siddet i Indre Missions hovedbestyrelse. Derfor er det ikke blot en erindringsbog, vi har med at gøre; som biografi er det også et stykke indremissionsk skolehistorie, der nok kan have videre interesse.

Også søndagsskolerne har han været levende engageret i – det skyldes muligvis det mirakel, hans farfar oplevede ved at gå fra en alkoholisme, der vakte tårer i den nærmeste familie, til en radikal omvendelse fra denne svøbe – resulterende i et stærkt virke som søndagsskolelærer gennem mange år.

Det stod ikke skrevet nogetsteds, at Erik Back Pedersen skulle gå ledervejen en god del af sit arbejdsliv. Men sådan blev det. Oprindelig var det praktisk orienteret arbejde, han så som sit fremtidige virke, og han kom også i lære som smed:

”Jeg havde nok en ide om, at det kunne være godt at blive værkfører. Den der lidt samlende rolle tiltalte mig – uden at det var klart for mig, at det havde noget at gøre med at være leder” (s. 57).

Det hele startede med et engagement i FDF, hvor han som 8-årig næsten ikke kunne blive hurtigt nok optaget; han blev senere væbnerleder og skriver om sit forhold til spejderbevægelsen, at den var med til at forme ham, også åndeligt; den har på én gang været hans barndom og ungdom, hans opdragelse og hans lederuddannelse (s. 68-69). Hans kærlighed til FDF er også en arv fra forældrene, Indre Mission hans åndelige.

Forfriskende personlig

Det er en mild og venlig erindringsbog med et væld af små og større anekdoter; skulle man som anmelder løfte en ganske lille pegefinger, måtte det være dén, at det næsten bliver lidt for meget af det gode … indtil man ihukommer en kendt forfatters tese om, at det er frimærkesamlerne, der er en del af selve samfundets rygrad … og man tilgiver det alt sammen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En bog om et jævnt og virksomt liv, forfriskende personlig og med sin helt egen tone. Jeg har været glad for at stifte bekendtskab med den.

Jørgen Hedager Nielsen:
”At sætte spor.” Illustreret.
344 sider. 250 kr. Lohse

Bogen kan bestilles på hosianna.dk


Artiklen fortsætter efter annoncen: