30 asyl-byer for ufødte i Texas

Byen Eastland blev i forrige uge den 30. i den amerikanske delstat Texas til at erklære sig selv en ”asylby for de ufødte” ved at forbyde abort.

De politiske ledere i byen, som har omkring 4.000 indbyggere, valgte enstemmigt, at Eastland skulle være asylby, skriver organisationen Texas Right to Life.

Afgørelsen betyder ikke, at abortsøgende kvinder bliver straffet. Derimod vil abortklinikkerne og fx læger, der ”tjener på at tage barnets liv”, blive holdt ansvarlige, fastslår organisationen.

”Texas Right to Life roser indsatsen fra Eastland’s abortmodstandere for deres modige forsvar for livet og opfordrer andre byer i Texas til at tilslutte sig den voksende bevægelse for at beskytte kvinder og ufødte børn,” udtaler organisationen.

Delstatens ”sanctuary city for the unborn”-bevægelse begyndte i 2019 med en asyl-erklæring i byen Waskom nær Louisiana.

Næsten ingen af delstatens asylbyer har abortklinikker. Eneste undtagelse er byen Lubbock, hvor vælgerne tidligere i år forbød abort. Herefter stoppede Planned Parenthood-klinikken i byen med at udføre aborter.

– Byrådene i Texas gør mere for at stoppe abort end hele USA’s kongres, fastslår Texas Right to Life. ”Sejrene skyldes, at borgerne modigt bad deres lokale regering stå fast overfor loven Roe v. Wade og abortindustrien.

I kan følge deres eksempel og hjælpe jeres egen by med at blive den næste ’Sanctuary City for the Unborn’ in Texas,” lyder opfordringen fra Texas Right to Life.


Artiklen fortsætter efter annoncen: