Abort blokeret med 1 stemme
Takket være en enkelt prolife senator blandt demokraterne ser det ud til, at en ny national lov, som forbyder brug af skattepenge til aborter, vil gælde i USA.
De fleste demokrater er imod loven ”Hyde Amendment”, som skal vedtages årligt i USA, skriver Christian Headlines. Men sidste tirsdag stemte den demokratiske senator Joe Manchin (W.Va.) alligevel sammen med 49 republikanere for en regulering af abortloven, som forbyder brug af føderale skattedollars til abortindgreb.
Præsident Biden er imod Hyde Amendment ligesom alle demokraterne i Repræsentanternes Hus og Senatet – altså lige med undtagelse af Joe Manchin (W.Va.)
Ifølge prolife-grupper har Hyde Amendment reddet mere end to millioner ufødtes liv.
En opinionsundersøgelse fra i år, foretaget af Marist/Knights of Columbus, viser, at 58 % af amerikanerne afviser skatteyderbetalt abort, mens 38 % stemmer for og 4 % svarer ”Ved ikke”.