Birgitte og Søren har bygget kirker i Afrika i 30 år

Birgitte og Søren Pedersen fra Esbjerg oplevede allerede et kald til at blive missionærer, før de blev gift i 1982. Men da det umiddelbart ikke så ud til, at de skulle nogen steder med det samme og Birgitte kom ind på sygeplejeskolen som en ud af 80, trods 400 ansøgere, blev de i DK. Og kaldet til Afrika blev begravet godt og grundigt. Birgitte blev i stedet uddannet, de havde et dejligt hus og fik en lille dreng.

I 1990 blev Søren inviteret med på en rejse til Kenya og Uganda, sammen med deres præst. Først sagde han blankt nej til at tage med, men Gud talte stærkt til ham om, at han skulle tage med. I Uganda blev kaldet vakt til live igen, idet Søren oplevede at Gud kaldte dem til at rejse til Kenya for at hjælpe med at bygge kirker.

Mens Søren var i Afrika kom tanken til Birgitte, at måske var det nu, at Gud ville, de skulle rejse ud som missionærer. Men det havde hun ikke meget mod på nu, hvor hun havde et godt job som sygeplejerske – og man kunne da ikke rejse til Afrika med et lille barn, tænkte hun. Men Gud blev ved med at bekræfte kaldet, når hun læste i sin bibel.

Kaldet blev også bekræftet på mange måder. Bl.a. blev deres hus solgt på blot tre dage, til fuld pris og til det rette tidspunkt, selvom det på det tidspunkt var næsten umuligt at få et hus solgt.

Fra drøm til virkelighed

Deres menighed, Pinsekirken i Esbjerg, stod sammen med dem i tro, så efter at have gået på missionsskole i Brande i foråret 1991 rejste den lille familie til Afrika i juli 1991.
De startede i 1991-92 med byggeri af en bibelskole, men herefter blev det til tusinder af kirkebyggerier.

Mens de stadig boede i Danmark, bad Søren Gud vise ham, hvordan de skulle bygge. En dag så han et syn af en Mercedes lastbil og en kran, og med det syn kom idéen til at hjælpe menigheder med tagkonstruktioner bestående af piller og tag til kirkerne – og sådan blev det: Piller og spær konstrueres fra deres værksted i Eldoret, løftes op på en lastbil, og sammen med andre materialer transporteres de ud til de steder, hvor bygningerne skal bygges. Takket være dygtige kenyanske medarbejdere, som er blevet lært op, er de i stand til at bygge op til 10 kirker samtidig.

Arbejdet bliver til firmaet ”Mechai”

Arbejdet blev hos de kenyanske myndigheder i 1995 registreret som organisationen Mechai International, som har en selvstændig bestyrelse, som Birgitte og Søren Pedersen og deres kenyanske medarbejdere arbejder under. Der er for tiden i alt 33 kenyanere ansat. Mechai har frihed til at hjælpe mange forskellige kirker og velgørende organisationer og har således hjulpet over 100 forskellige kirkeretninger og organisationer.

Birgitte og Søren boede i begyndelsen i et lejet hus, og produktionen af de mange tagkonstruktioner fandt sted i baghaven, men pga. den stigende efterspørgsel, og dermed pladsmangel i baghaven, blev der i 2003 efter mange mirakler købt en større grund, hvor der i løbet af 2007 blev opført et nyt og større værksted, hvor de mange tagkonstruktioner til kirker fremover blev produceret. Dette værksted blev senere udvidet.

Nye opgaver for Birgitte

I starten var Birgitte ofte ude på skoler og ungdomsklubber, hvor hun underviste om bl.a. sundhed, AIDS og andre sygdomme, foruden at hun indtil børnene startede på kostskole i 8. klasse underviste dem i dansk. Men da Mechai fik vokseværk, måtte hun bruge al sin tid på at være mor og hjælpe administrativt i tjenesten med kirkebyggeri. I dag står hun for regnskab, korrespondance, udsendelse af nyhedsbreve, kontakt med mennesker osv.

2300 kirker på 30 år

Siden Søren og Birgitte rejste til Afrika i 1991, er det blevet til over 2300 bygninger, fortrinsvis kirker, men også bibelskoler, børnehjem, missionshospital mm. De hjælper med mellem 100 og 150 kirkebyggerier i løbet af et år.

– Der har været utrolig mange kampe undervejs, og hvis ikke vi havde oplevet at få et meget stærkt kald fra Gud, så havde vi givet op mange gange og var rejst hjem, Men Jesus betyder mest af alt for os, og derfor ønsker vi blot at adlyde ham og fortsætte med arbejdet, indtil vi oplever Gud siger, at nu er det tid til at stoppe, fortæller parret.

At se at mange nye kommer til en menighed, som har fået tagkonstruktionen til en kirke, og at mange af dem får et personligt forhold til Jesus, når de hører Guds Ord i kirken, er også en drivkraft, som får Birgitte og Søren til at fortsætte i tjenesten trods kampe. De oplever, at en kirkebygning er som et redskab for menighederne til at opfylde missionsbefalingen – at gøre mennesker til Jesu disciple.

Kirkebyggeri og -vækst

De glemmer aldrig byggeriet af en af de første kirker, som de byggede i 1994.
– På det tidspunkt var vi endnu ikke kendte i Kenya, og vi var helt afhængige af, at Gud sendte de rette menigheder, som havde brug for hjælp til at få en kirke, fortæller Birgitte. På mirakuløs vis havde vi fået penge fra Danmark til en kirke, men vidste altså stadig ikke, hvem vi skulle hjælpe. Men en dag kom en præst og bad om hjælp, og vi vidste, at det var dem, vi skulle hjælpe, fortæller

Søren og fortsætter:
– Da præsten og nogle kvinder fra menigheden hørte, hvordan vi havde fået pengene af en landmand i Danmark, faldt kvinderne på jorden og græd af glæde og taknemmelighed.

Byggeriet af kirken, som på det tidspunkt bestod af betonpiller, træpaneler som vægge, samt tag, startede en tirsdag, og om lørdagen var kirken færdig.
Præsten fortalte, at menigheden bestod af 75 kvinder. Mændene var ikke kristne, og mange af dem gik på bar i stedet for kirke om søndagen. Kvinderne blev hånet og banket, når de i tro sagde, at de snart fik en kirke, og mændene sagde, at deres penge ikke skulle bruges til at bygge kirke for!

Nogle få dage senere ringede præsten og fortalte, at 10 mænd var kommet til kirken om søndagen, dagen efter kirken var færdig, og så gav præsten dem evangeliet, og i slutningen af mødet bøjede alle mændene deres knæ og gav deres liv til Jesus. Der gik ikke lang tid, før menigheden var fordoblet til 150 – og senere 300, hvorefter menigheden plantede udposter / nye menigheder.

Tillid til Gud – også økonomisk

Økonomien har altid været en stor udfordring. I 1991 rejste de ud uden at vide, hvor meget de ville få i personligt underhold hver måned. Men de rejste ud i tillid til Gud og med en bøn om, at Gud ville give dem deres daglige brød. Og det har han gjort. Og ja – mere end 2300 bygninger har de nu hjulpet med.

De er afhængige af gaver fra venner, familie og menigheder i Danmark, både til deres personlige underhold, men også til at hjælpe menighederne økonomisk med at få en kirkebygning. Menighedsmedlemmerne skal dog også selv være med til at give til byggeriet af deres kirke. Men hvis Birgitte og Søren kunne støtte med flere midler ind i det enkelte kirkebyggeri, ville de kunne hjælpe langt flere menigheder med en kirke, da de med værkstedet og med gode medarbejdere har kapacitet til at hjælpe langt flere menigheder, end de gør i dag.

Man kan læse mere på www.kirkebyggeri.dk