Bortrykkelsen – myte, vranglære eller faktum?
Hvis de troende bliver bortrykket, vil det så ske før eller efter den store trængselstid? (Første del)
Et par YouTube videoer – og dertilhørende opslag på Facebook af kristne – gav anledning til denne kronik. Har vi “misforstået” læren om bortrykkelsen? Er det en “dæmonisk vranglære”, at Jesus skulle hente sin menighed hjem inden den store trængsel?
De, der siger sådan, er nødt til at rive mange sider (eller vers) ud af NT for at få ”teologien” til at passe.
Afhængigt af hvordan man læser Bibelen er der flere syn på, hvornår det skal foregå. Nogle siger, det vil ske før trængslerne begynder (præ-trængsel). Nogle tolker trængselsperioden som opdelt i to gange 3,5 år og mener, at bortrykkelsen vil finde sted midt i.
Hvor den første halvdel, kaldes “trængslen” og den anden halvdel “Den store trængsel” (midt-trængsel).
Og endelig, er der det syn, man kalder post-trængsel, der siger, at de kristne skal gennemgå hele trængselsperioden og først bliver hentet, når det hele er slut, og Tusindårsriget begynder.
Personligt har jeg ingen problemer med, at folk har et andet syn end mig selv. For vores frelse er ikke afhængig af, om vi har det ene syn eller det andet. Vi er frelst af nåde ved vores tro på Jesus (Ef. 2:8-9). Frelsen skyldes ikke ikke vore gerninger og heller ikke vores endetidssyn. Det er ved Guds nåde, som vi modtager i tro.
Ubrugelig viden
Der findes mange krigeriske kristne på Facebook, der ligger og beskyder andre. Alle meninger er tilsyneladende lige gode, uanset om de ved, hvad de snakker om eller ej. Derfor er der en masse ubrugelig viden at få, og det kan være svært at bedømme og sortere i, hvad man finder.
De videoer og opslag, der fik mig til at reagere, var fra folk, der havde post-trængsels-synet, som sagde, at de, der havde præ-trængselssynet prædikede vranglære uden bibelsk belæg. Altså, dette at Jesus henter sin brud, inden tingene begynder at ske, skulle være vranglære, som ikke findes i Bibelen.
I en af videoerne, siger prædikanten, at “hvis det findes i Bibelen, så kan han ikke se det.” Hvilket fik mig til at kommentere, at det må betyde, at han er “svagtseende”, for der er et stærkt bibelsk belæg for at tro, at Jesus henter os hjem, inden det går løs.
Selv hælder jeg til præ-trængselssynet og kan også acceptere midt-trængselssynet. Jeg vil dog aldrig nedgøre dem med et post-trængselssyn, selvom det modsatte lader til at være en vane for dem.
Her er nogle gode bibelske grunde til at tro på, at en præ-trængsel bortrykkelse vil finde sted.
Gud er vor beskytter
Gud er den samme igår, idag og til evig tid. Det står flere steder i Bibelen (bl.a. i Mal. 3:6; Heb. 13:8). Det betyder at, hvis Gud opfører sig på én måde igennem Bibelen, så ændrer han ikke pludselig adfærd og bliver en helt anden. Han er uforanderlig.
På Noas tid stod jorden overfor en undergang igennem en syndflod. Hvad gjorde Gud? Han advarede Noa, beskyttede ham og familien, så at de gik uskadt igennem trængslen, mens verden druknede omkring dem.
Mange år senere havde Abrahams nevø, Lot, slået sig ned i den ugudelige by Sodoma ved nabobyen Gomorrah. Gud advarer Abraham, som går i forbøn for Jordandalens byer:
“Hvis der bare er 50 retfærdige der, vil du så skåne dem?” Tallet bliver lavere og lavere, og Abraham slutter med at spørge om, “hvis der nu bare var 10?”
Gud ville gerne have skånet byerne for 10s skyld, men det var der heller ikke. Abraham tør ikke spørge om et lavere tal, og byerne blev udslettet.
Men selv der udsletter Gud ikke de 4 retfærdige, der boede der, men han lader dem undslippe, inden byen går under ved at svovl og ild regner ned over dem (1 Mos. 19).
Ved de 10 plager i Ægypten slap israelitterne også uskadt igennem, mens egypterne led de værst tænkelige trængsler. Gud var deres beskytter. Gud er den samme igår, idag, men ikke i endetiden? – Jo, til evig tid!
Våg og bed
Angående trængslerne i de sidste tider siger Jesus, at vi skal være årvågne og bede om at undslippe trængslerne. Hvorfor skal vi bede om noget, hvis ikke er muligt, teknisk set? Så skulle Jesus være ude på at narre os? Sådan er Han ikke!
”Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time, jeg kommer over dig.” (Åb. 3:3)
”Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket…
For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.” (1 Thes. 5:4-5, 9-10)
”Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden.
Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.” (Luk. 21:34-36)
Forskellige oversættelser
Det giver ikke mening, at vi skal bede om at undslippe trængsler, hvis der ikke er mulighed for det.
Andre oversættelser bruger: “Være i stand til” i stedet for få “styrke.” NKJV siger “be counted worthy to escape all these things” – altså regnet for værdige til at undslippe (og altså ikke noget med styrke til at gennemgå det.)
Åb. 3:10 siger: “Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden. – NKJV siger “will keep you from the hour of trial” i stedet for “bevare”. (Altså helt holde os væk!)
Hvad skulle pointen være med at “våge og bede”, hvis ikke Kristus kommer efter sine hellige inden trængslen, og der ikke er nogen vej udenom? Matt. 24:42-44 siger:
“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.”
Synligt/usynligt
Så vi skal våge og bede, og være klar, for vi ved ikke præcis, hvornår bortrykkelsen vil ske. Og dette med at Jesus kommer som en tyv, tyder på at det bliver uventet, og “i smug” og hemmeligt (hvis man ikke lige står ved siden af én, der bliver bortrykket). Og vi møder ham i skyerne, hvilket vil være usynligt for de fleste.
Bortrykkelsen og Jesu synlige genkomst er to forskellige begivenheder. Når Jesus kommer i al sin herlighed, er det klart og tydeligt – og synligt (Matt. 24:28), og han har de kristne (de hellige) med sig (1 Thes. 3:13). Det kan han kun, hvis de i forvejen er blevet bortrykket og er sammen med ham.
Helligånden holder igen
Det måske stærkeste argument for en bortrykkelse inden trængslen er, at Antikrist ikke kommer, før ham, der hindrer det, først bliver fjernet:
“I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde. For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares.” (2 Thes. 2:6-8)
Hvem er det, der både bliver kaldt “det” og “han”? Både intetkøn og maskulin form, hvis vi kigger på det rent grammatisk? Det er Helligånden. Hvor bor han? I de kristnes hjerter.
Idet han “skal være hos jer [os] til evig tid” (Joh. 14:16), må det betyde at han tages væk, når menigheden fjernes (i bortrykkelsen).
Jesus underviser om Helligånden i Joh. kap. 14 & 16, hvor der også bruges to forskellige personalpronominer præcis som i denne passage, vi lige har læst.
Læs næste kronik: Bortrykkelsen II
