Brug af porno skader elever
Skolernes seksualundervisning er direkte pornografisk og skyld i mange problemer, inklusive kønsdysfori hos eleverne.
Det fastslår en debattør i podcastserien ”Politely Rude” (høfligt uforskammet). Vært i serien er Abby Johnson, der er kendt som ambassadør for de ufødte efter en fortid som leder af en abortklinik under Planned Parenthood.
Abby Johnson fortæller i filmen Unplanned fra 2019 om sin egen fortid som leder af en klinik under Planned Parenthood.
Hun troede selv, at abort var et både godt og rigtigt valg for udsatte kvinder, indtil hun selv oplevede, hvad der egentlig foregik. Nu afslører hun, hvordan fx skoler åbner dørene for påvirkning, der går stik imod kristen tro og etik og skaber problemer for både børn, unge og ældre.
Hvad påvirker dig?
I serien Politely Rude har tidligere gæster talt om emner som seksualmoral (Let’s Talk Purity) og Planned Parenthood klinikkernes påvirkning af skoleelever med hæfter om sex og abort.
Andre programmer tager aktuelle emner op i en diskussion om tro, håb og kultur, og den kristne læge, forfatter og apologet Dr. Michael Brown besvarer spørgsmål i The Line of Fire: The Ask Dr. Brown Series.
Også sangeren John Cooper fra det kristne rockband Skillet medvirker i en podcast med titlen Cooper Stuff. Her handler det om verdenssyn og kultur med spørgsmål som: Hvem kan du stole på mellem alle de skrigende stemmer? Hvor meget bliver du selv påvirket?