Danskerne: Priden fylder for meget

Et stort flertal af danskerne mener, at ‘Pride’, som er en fejring af LGBT+ livsstile, fylder for meget i bybilledet. 65% af næsten 10.000 af seerne til ’Go’ aften LIVE’ stemte ’Ja’ til spørgsmålet. Kun 26% stemte ’Nej’.

Henrik Højlund fra Bykirken i Aarhus var i studiet for at forklare sin holdning til de mange regnbueflag:

– Det er noget mærkeligt noget, at de år efter år har behov for at sige: ”Her er vi, se os”. Tænk hvis alle minoriteter skulle gøre det samme, siger han og henviste til at han selv er en minoritet på fx holdningen om sex før ægteskabet, men ikke har brug for, at folk fejrer det en hel uge.

Selv nogle folk, som bekender sig til en LGBT-livsstil, er imod:

– Jeg kender homoseksuelle, som synes, det er så tåbeligt med priden, og som ikke har lyst til, at den skal være der, sagde Højlund og understregede, at han ikke havde noget problem med at favne mennesker, der lever sådan. Han synes bare ikke, at det skal fylde så meget.

Mindre bi- og homoseksuel med alderen

Ifølge rapporten ’Sex i Danmark’ fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet i 2019 (www.projektsexus.dk), er det dog også kun 1,1% der definerer sig selv som homoseksuelle, 2,2% som biseksuelle og 0,2 som aseksuelle. Og dykker man ned i tallene, så kan man overraskende se, at følelsen af at identificere sig som homo- eller biseksuel falder kraftigt med alderen.

Fx falder andelen af biseksuelle fra 4,7% hos de 15-25-årige til kun 2,5% hos de 35-44-årige. Og helt ned til 0,6% for de 65-74-årige.

Tilsvarende markante dyk i følelsen af sin seksuelle identitet ser man hos de homoseksuelle, som halveres fra 1,9% hos de 25-34-årige til 1% hos de 45-54-årige. Dette tal halveres igen, så kun 0,4% af de 65-74-årige ser sig selv som homoseksuelle.

For dem over 75 år er der forholdsvis stor usikkerhed på, hvad ens seksuelle identitet er. 13% af gruppen over 75 år svarer: ”Kan ikke placere mig i de nævnte kategorier” eller ”Ved ikke/uafklaret”. Hvad der ligger bag bevæggrundene til disse svar, er usikkert.

Ud fra den procentvise forskel på de forskellige alderstrin, kunne statistikken altså tyde på, at mange ændrer deres seksuelle identitet med alderen. Den seksuelle identitet ser dermed ikke ud til at være noget biologisk medfødt, men derimod et personligt valg. I alt 62.675 respondenter af en uselekteret gruppe svarede på spørgsmålene.

Er det sundt?

Man kan på den baggrund også stille spørgsmålstegn ved, om det derfor er sundt at lade seksualidentiteten blive sat så meget til debat i diverse undervisningsmaterialer, mediedækninger og gennem en ’Pride’-uge.

Statistikken viser, at LGBT- personer kæmper mere med mental sundhed end resten af befolkningen.

Det gælder på parametre som selvvurderet psykisk helbred og velbefindende, stress, angst, depression, selvskade, selvmordsadfærd, mindreværdsfølelser og ensomhed. LGBT-personer har også hyppigere været i behandling hos en psykolog eller en psykiater end heteroseksuelle/ciskønnede personer (iflg. sundhed.dk).

På den baggrund kan det måske virke fornuftigt at understrege friheden til at leve som man vil i vores samfund. Men årtiers medie-opmærksomhed og Pride-optog ser desværre ikke ud til at have hjulpet på den mentale sundhed blandt LGBT-personer.

Har forladt LGBT identitet

Der er eksempler på, at det er muligt at ændre sin seksuelle identitet. Det gælder ikke mindst for kristne. Den amerikanske forening Freedom March (freedomtomarch.com) definerer sig selv som en gruppe af Jesus-følgere, som er blevet sat fri fra en tidligere LGBT-identitet.

De ønsker nu at dele deres personlige ’friheds-vidnesbyrd’ med alle og opfordrer kristne til at elske deres LGBT-nabo med det, de kalder ”the truth of transformation”.

På Facebook og Instagram deler de blandt andet deres personlige oplevelser og historier, ligesom de afholder ’Freedom March’ i nogle byer.

I Danmark findes der blandt andet KNUS, som er et netværk omkring udfordret seksualitet i bred forstand.

LÆS OGSÅ: Pigen Libby ville helst være en dreng – og begyndte at skifte køn