Marias abort som 22-årig sendte hende på vandring i dødsskyggens dal
”Du må sige til, hvis der er noget, du ikke vil svare på.” Det siger jeg i starten af mit interview med 38-årige Maria Lykke Bentsen. Vi skal snakke om hendes abort. Mod slutningen af samtalen siger Maria, at hun i dag er åben over for alle spørgsmål om sin abort. Sådan var det ikke i de otte år efter, hvor hun med Bibelens ord fra Salme 23 gik i ”dødsskyggens dal”.
Da Maria var 22 år, blev hun gravid med sin daværende kæreste og nuværende mand, Bjørn. Men lykken var langt fra gjort for det unge par, for de var ikke gift.
Gennem Marias opvækst på det kristne behandlingshjem Kildegaarden på Midtfyn, havde hun erfaret, at der er noget, der er rigtigt og forkert. Hun havde også stiftet bekendtskab med mennesker, hvis liv var kørt af sporet.
Hver aften var Maria med til andagt med beboerne, og generelt fik hun troen ind fra alle steder gennem opvæksten. Efter folkeskolen var hun i Sverige for at arbejde som madmor på en bibelskole, og senere rejste hun til Etiopien og Australien på missionsrejse.
Blomsten og bien
Maria var opdraget med forståelsen af, at det at have sex før ægteskabet lå i kategorien forkert. Hendes forældre havde dog ikke taget samtalen om blomsten og bien med hende. Dén samtale vil hun selv tage med sine egne tre piger, Anna på 12, Elea på 10 og Astrid på 7 år.
”Der er jo ikke noget i vejen med sex; det er noget godt. Men det er bare om at have det i ægteskabets ramme,” siger Maria.
”Jeg er vokset op i et kirkemiljø med to forældre, der dedikerede sig til troen og solgte alt, hvad de havde for at hjælpe misbrugere. Jeg var en pæn pige, der gjorde alt det rigtige – og egentlig også higede efter at blive set som god nok. Jeg tænkte også, om jeg kunne leve op til alt det, som mine forældre har gjort,” fortæller Maria.
Læs resten af artiklen på udf.nu