Hvordan kan vi vide, at Kirken skal bortrykkes?

I denne tredje artikel vil vi se på, hvordan vi kan vide, at Kirken bortrykkes før den kommende Trængsel.

Der er en del skriftsteder, der både direkte og indirekte beskriver dette, og ingen af disse kan udelades, hvis man skal have et sandt billede af Kirkens bortrykkelse set i relation til den kommende Trængsel.

Først af alt skal man forstå, at bortrykkelsen omtales som imminent, hvilket betyder, at den kan ske ”når som helst” og således er overraskende.
Joh. 14,3: ”Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen…”

For Kirken er der ingen forudgående, specifikke tegn, kun det generelle tegn, at Kirken falder fra over tid, 1. Tim. 4,1-2.

Herrens dag

Udtrykket ”Herrens dag” bruges i Ny Testamente som et synonym for Trængselen, der på samme måde fremstilles som imminent, således at dens begyndelse er pludselig og overraskende – som tyvens komme.

Jesus lærer det i Mat. 24,36-44, og apostlen Paulus bevidner det i 1. Thes. 5,2, ligesom apostlen Peter i 2. Pet. 3,10a: ”Men Herrens dag vil komme som en tyv…”

Hvis Trængselen kommer før Kirkens bortrykkelse, vil den være et tegn på, at bortrykkelsen følger 7 år efter, hvilket ikke er muligt.

De to imminente begivenheder sker samtidigt, således at bortrykkelsen udløser begyndelsen på Herrens dag. Dvs. at disse to er de næste begivenheder i Guds profetiske kalender.

Tålmodig forventning

Apostlen Johannes får i sin Åbenbaring bekræftet læren om bortrykkelsen. I brevet til menigheden i Filadelfia kædes den sammen med netop den kommende Trængsel, som Kirken ikke skal opleve.

Åb. 3,10: ”Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden.”

Ordet ”udholdenhed” (hypomonēs) betyder ”tålmodig forventning” og må her ses i relation til løftet om, at Jesus ”vil bevare” menigheden.
Udtrykket ”i prøvelsens time” er imidlertid forkert oversat i den danske bibel, da det ville kræve det græske ord ἐν en: dvs. ”i”.
Det er ikke en bevarelse i Trængselen, men fra den (ἐκ. ek).

Det kan heller ikke med rette oversættes gennem (dia) Trængselen, da Johannes ser ”sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved,” Åb. 6,9, og yderligere ”en stor skare, som ingen kunne tælle,” 7,9, som består af ”dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod,” 7,14b.

Prøvelsens time

Udtrykket ”prøvelsens time” er et synonym for Herrens dag, Trængselen eller Daniels 70. åruge, jf. Dan. 9,24-27.

Men det er ikke blot ”prøvelsen,” der loves bevarelse fra, men selve ”prøvelsens time.” Når det vigtige ord ”time” (hōra) tages med i fortolkningen, bliver det klart, at løftet vedrører prøvetiden og ikke dens virkninger.

Dertil kommer, at hele udtrykket ”prøvelsens time” er i bestemt form, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis indholdet af udtrykket er kendt af tilhørerne på forhånd pga. tidligere omtale, således at man ved, hvad det drejer sig om.

De troende kommer ikke for dommen

I Mat. 24,21 omtaler Jesus denne Trængsel med ordene: ”For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.”

Hvorfor fritages Kirken, dvs. de som er ”i Kristus,” 1. Thes. 4,16-17, fra denne kommende dom over ”dem, der bor på jorden?”

Fordi der allerede er gået dom over den sande troende ved tro og omvendelse, som bekræftes i dåben, hvor den troende døbes ”ind i” (eis) Kristus, Rom. 6,3 og følgelig er iklædt ”Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus,” Rom. 3,22.

Derfor kommer den troende ikke for dommen, Joh. 5,24, hverken denne dom eller dommen foran Guds store, hvide trone i Åb. 20,11-15, der er en dom til evig fortabelse i Helvede for ikke-troende.

Den sande Kristus-troende er iklædt Kristi retfærdighed og har pga. Guds nåde ikke brug for nogen ”ekstra lutring” i Trængselen, som nogle lærer.

Vredens dag

Trængselen beskrives også i Rom. 2,5: ”Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på ’vredens dag’, da Guds retfærdige dom skal åbenbares.”

Udtrykket ”vredens dag” findes også i Gamle Testamente og karakteriserer den kommende Trængsel, hvor Guds vrede udøses i en lang række domme over ”dem, der bor på jorden,” jf. Es. 24.

Det vil sige alle ikke-troende, både verden generelt og Israel, der som nation stadig er i synd og forkastelse af Guds Messias, Jesus.
Trængselens times pludselige og uvarslede begyndelse ses også af udtrykket ”som skal komme” over hele jorden, Åb. 3,10.

Da dette udtryk (mellousēs) ordret kan oversættes ”som er på nippet til at komme” over hele jorden, som noget, der er helt sikkert, hvilket ligger i udtrykket – og det når som helst, umiddelbart efter Kirkens bortrykkelse.

Udtrykket ”jorden” (oikoumenēs) skal ikke her ses som ”landet” Israel, da det ikke er et teknisk udtryk, der altid betyder det samme, men må bestemmes ud fra konteksten.

Her må det ses i sit globale aspekt som ”hele verden”, som i Mat. 24,14: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i ’hele verden’ som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.”

Her forstærkes udtrykket af ”alle folkeslag,” og konteksten i Åbenbaringen og de begivenheder, den beskriver – Guds vrede, der udgydes over en vantro verden før Kristi genkomst – argumenterer for den globale forståelse her.

Hvorfor bortrykkes Kirken?

I Mat. 12,24 kommer det til et endeligt brud mellem Jesus og nationen Israel. Og ”Riget for Israel,” Ap. G. 1,6, stilles i bero, indtil den til den tid omvendte jødiske nation siger ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!” Mat. 23,39b.

Guds frelsesprogram for Israel som nation er sat på standby, ”indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses,” Rom. 11,25b-26a. Og bortrykkelsen må bl.a. til, for at Gud kan genoptage sit program med Israel, hvilket begynder med Trængselen.

Formålet med Trængselen er trefoldigt:

1) Trængselen er Guds dom over en syndig verden, der har ignoreret evangeliet om tro på Kristus. Til denne kategori hører det Israel, vi ser i dag.

2) Israel som nation skal frelses, som lovet og forudsagt, Rom. 11,25-27, hvilket sker hen mod Trængselens afslutning, Zak. 12,10.

3) Trængselen er årsagen til millioner af menneskers omvendelse.

Her ligger den store, verdensomspændende vækkelse, som Kirken har bedt om: ”Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.” De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra? ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.” Åb. 7,9-14.

Denne frelse er resultatet af forkyndelsen af ”evangeliet om Riget,” Mat. 24,14, de 144.000 beseglede jøders vidnesbyrd, Åb. 7,1-8, de to vidners tjeneste, Åb. 11 og englens forkyndelse af ”et evigt evangelium,” Åb. 14,6-7.

I Åbenbaringen 22,20 lyder det:

”Han, der vidner om dette, siger: ”Ja, jeg kommer hurtigt.” Amen, kom, Herre Jesus!”

Læs også de forrige Kronniker om Bortrykkelsen her:

Kirkens bortrykkelse skal ses i forhold til Israel

Hvad siger Paulus om Kirkens bortrykkelse?