Kirkens bortrykkelse skal ses i forhold til Israel

Man møder ofte bemærkningen, at der er mange måder at se bortrykkelsen på, men som regel kan de, der hævder det, ikke redegøre for bare én anden måde, – og i øvrigt kan flere forklaringer jo ikke alle være sande.

Jeg vil i det kommende forklare ud fra Bibelens tekster, hvorfor bortrykkelsen vil ske før Trængselen.

Nøglen til at forstå de forskellige bibeltekster om bortrykkelsen er, at man lægger mærke til, hvornår der tales om kirken, og hvornår der tales om nationen Israel.

Kirken, dvs. de som er “i Kristus”, vil først blive bortrykket, dernæst vil trængsels-perioden komme. Og her vil en tredjedel af Israel omvende sig.

Lad os se på de forskellige bibeltekster.

Jesu afsked med nationen Israel

I ugen op til Påsken holder Jesus to vigtige taler.

Om tirsdagen forudsiger han den syvårige, verdens-omspændende trængsel, Mattæus kapitel 24-25 (Daniels 70. åruge), ”som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden”, Åbenbaringen 3,10.

Karakteren af denne beskrives med ordene ”for da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme”, Mattæus 24,21.

Denne trængsel kommer over Israel, fordi nationen har forkastet Guds Messias, Mattæus 12,24, og fra da af ændres Jesu budskab om Rigets oprettelse, Mattæus 4,17, til et domsbudskab over det vantro Israel, hvilket klart fremgår af konteksten.

Da vi ikke kender det absolutte tidspunkt for Kirkens bortrykkelse, angives tidspunktet herfor i relation til denne frygtelige dom, kaldt Trængselen, hvoraf den sidste halvdel er ”en trængselstid for Jakob, men han skal komme frelst ud af den”, Jeremias 30,7b.

Profeten Zakarias forudsiger det nationale Israels omvendelse i Trængselen: ”I hele landet, siger Herren, skal to tredjedele tilintetgøres og omkomme, og en tredjedel skal blive tilbage. Den tredjedel lægger jeg i ilden, jeg lutrer dem, som man lutrer sølv, og prøver dem, som man prøver guld. De skal påkalde mit navn, og jeg vil svare dem. Jeg siger: ’De er mit folk’, og de svarer: ’Herren er min Gud’.” (13,8f)

Derefter oprettes Riget for Israel, også kaldt Tusindårsriget, som et bogstaveligt, geopolitisk fredsrige på jorden.

Jesu afsked med Kirken

Ovennævnte tale i Mattæus 24-25 er Jesu afsked med Israel. Om torsdagen i påskeugen holder han en afskedstale til Kirken i Ovensalen, Johannes kapitel 13-17.

At dette er til Kirken, som må holdes adskilt fra Israel i fortolkningen, fremgår. Fra Judas har forladt mødet, 13,31, er der tale om en helt ny åbenbaring, som Jesus ikke har præsenteret før (heller ikke i Mattæus 24,36-44, der handler om Trængselens overraskende begyndelse), bl.a. Kirkens bortrykkelse, Johannes 14,1-3:

”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.”

Ordet ”når” er en åben tids-angivelse, da ingen ved præcist, hvornår bortrykkelsen finder sted i absolut tid. Den præsenteres som imminent, dvs. som ”overhængende, pludselig og overraskende” og kan derfor finde sted ”når som helst” – uden yderligere varsel.

I modsætning til Israel, der i Trængselen har specifikke tegn, Mattæus 24,33-34 (”når I ser alt dette”), så har Kirken kun det generelle tegn, at frafaldet tager til, 2. Tim. 3,1-5, og da det altid kan blive lidt værre, er det umuligt at vide, hvornår bortrykkelsens absolutte tidspunkt er kommet.

Derfor er der kun én løsning for Kirken, nemlig at våge, så den altid er rejseklar.

Det jødiske bryllup

Endnu et bevis for, at dette er til Kirken, ligger i, at Jesus præsenterer bortrykkelsen i en jødisk bryllupskontekst, så disciplene med det samme er klar over forløbet.

Det jødiske bryllup på Jesu tid:

1) Det første trin var en forlovelse mellem den vordende brudgom og brud. Det var et arrangeret ægteskab, hvor faderen til brudgommen betalte brudeprisen.
Forlovelsen, der var lige så bindende som ægteskabet, kunne finde sted lige fra mange år inden brylluppet, mens parterne kun var børn, og op til et år før brylluppet, og i visse tilfælde så parret slet ikke hinanden før på selve bryllupsdagen.

2) Det næste trin var, at brudgommen skulle forberede et sted, hvor parret kunne bo efter brylluppet. Det kunne ofte ske ved, at der blev lavet en tilbygning til faderhuset.

3) Dernæst kom tiden til at hente bruden hjem til faderhuset. Det var kun faderen, der kendte tidspunktet for dette, men det måtte naturligvis ske efter, at den nye bolig var klar og på faderens bud.

4) Brudgommen ville så rejse til brudens hjem for at tage hende med sig tilbage til faderhuset, hvor brylluppet skulle stå.

5) Forud for brylluppet måtte bruden gennemgå en rituel dåb (rituel renselse).

6) Dette blev efterfulgt af selve bryllupsceremonien (vielsen), hvortil kun et begrænset antal gæster deltog.

7) Sidste punkt var bryllupsfesten, hvor et langt større antal gæster var inviteret.

Lammets bryllup

Tidspunktet for bryllupsceremonien i himlen ligger imellem bortrykkelsen og Jesu genkomst til jord for at oprette Tusindårsriget, hvilket indikerer, at Kirken (Kristi brud) er i himlen, mens den syvårige Trængsel udspiller sig på jorden.

Forud for bortrykkelsen er Kirken i en forventningsposition, ikke passivt ventende, men aktivt forventende brudgommens pludselige komme.

I Åb. 19,7 lyder det: ”… lad os glæde os og juble og give æren til Ham, for nu skal Lammets bryllup stå.”

Udtrykket oversat ”skal stå” angiver en fremtidig handling, men det græske udsagnsord er ”er kommet”, hvilket betegner en fuldendt og overstået handling. Desuden er ordet ”bryllup” her i ental, hvilket betegner selve vielsesceremonien (i himlen).

Tidspunktet er yderligere beskrevet som efter fremstillingen foran Kristi domstol (bematos) 2. Kor. 5,10, hvor bruden modtager sin ”retfærdigheds-bryllupsklædning,” Åb. 8a; jf. 1. Kor. 3,10-15, hvorfor det siges, at hun ”har gjort sig rede”, Åb. 19,8a.

Hun bærer nu sine ”retfærdige gerninger,” v.8b, som hun er iklædt til brylluppet og også bærer ved Kristi genkomst til jord, Åb. 19,14, hvor bryllupsfesten (flertal) skal holden, 19,9a.

Bemærk, at det ”blev givet” hende at iklæde sig bryllupsklædningen, for hendes egne anstrengelser og gode gerninger kan ikke frelse, men hun er iklædt brudgommens retfærdighed.

Bortrykkelse før Trængselen

Hvis man læser Bibelen bogstaveligt og kun fraviger denne læsning, hvor teksten klart bruger et billede, er der kun ét tidspunkt for bortrykkelsen, og det er umiddelbart før Trængselens begyndelse.

Johannes bortrykkes til himlen og ser ”fireogtyve troner, og på tronerne sad fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet”, Åb. 4,4.

Disse repræsenterer Kirken, formodentlig de jødisk- og hedningetroende, der tilsammen udgør denne, og de ses med sejrskroner (stephanos) på hovedet.
Trængselen beskrives fra kapitel 6-18.

Al tale om bortrykkelse midt i eller efter Trængselen bygger på en ikke-bogstavelig læsning, hvor man sammenblander Israel og Kirken.

Både Kirkens bortrykkelse og Herrens dag, der er et synonym for Trængselen, kommer ”som en tyv om natten”, 1. Thes. 5,2.

Da begge begivenheder er imminente, dvs. pludselige og uden varsel, kan den ene ikke gå forud for den anden. Bortrykkelsen er startskuddet til Trængselen.

Læs Børges næsteartikel om bortrykkelsen her