Profeti skal ikke styre, men bekræfte

Kære Poul Henning

Jeg vil kort fortælle om en del af mit liv, som førte til, at jeg kun ønskede at dø. Her i foråret gik det pludselig op for mig, at jeg gennem 25 år havde lyttet til falske profeter.

Jeg havde fået mange personlige profetier især om at tjene Gud. Jeg troede på dem og glædede mig til, at det skulle ske. I foråret oplevede jeg at få en klarhed fra Gud. Jeg havde levet på en løgn, og de lovede profetiske ord ville aldrig gå i opfyldelse.

Hele min verden faldt sammen. Det var så smertefuldt, at jeg bare ønskede at dø. Jeg har i de 25 år spildt meget tid og tanke med de falske ord. Heldigvis lever jeg med Guds hjælp og min gode mands støtte. Tak om du vil lytte og give gode råd.

Kærlig hilsen Den anonyme

Kære anonyme ven

Det var godt at tale sammen også for mig. Det er sørgeligt, at den slags ting kan foregå i vores kirker. Den profetiske bøn kan være meget opmuntrende og stærk, men sandelig også farlig, hvis ikke der kommer en bedømmelse af de profetiske ord.

Det er bibelsk, at profetiske ord skal bedømmes. Jeg tænker, at vi som kirker ofte svigter her. Jeg kan forstå, at særligt den ene profet kendte dig rigtig godt. Her blinker mine lamper. Det er meget svært at profetere over en, man kender. De ord du har fået, har været meget styrende, det er som udgangspunkt også farligt.

Det er almindeligt, at den profetiske lægning og det særligt sensitive ligger tæt på hinanden. Den særligt sensitive fornemmer meget tydeligt stemninger, atmosfære, små signaler i kropssprog og tale.

Det er også et opmærksomhedspunkt, idet den, der profeterer, måske ubevidst eller bevidst nøje observerer, den, der bedes for. Hvad siger vedkommende, hvordan er reaktionen på de første ord, der siges, hvordan er kropssproget, særligt i ansigtet. Man kunne spørge alle os, der profeterer, hvad kan vi profetere til en ukendt person bag et forhæng?

Vi lever i NT. Gud har givet Helligånden, som taler til den enkelte. En profeti kan bekræfte det, Gud allerede har sagt. En profeti skal ikke styre. Heri ligger et spændingsfelt, for den profetiske tjeneste er jo en ”seer” langt fremme i skoene.

Hvis jeg selv, når jeg profeterer over et menneske, får en tanke eller billede, som kan være styrende, er jeg meget forsigtig. Jeg vil sige, jeg får den tanke, er det noget, du kan nikke genkendende til, ellers drop det. De store ord, du har fået om at tjene Gud, ville netop her være faldet til jorden.

For de ord, du fik om at tjene Gud, var ikke ord, som du kunne nikke genkendende til. Det var ikke en retning, du allerede var i gang med. Det var ikke et kald, andre allerede havde opmuntret dig i.

Det var faktisk forundrende og fremmed for dig, men vældig stort, fantastisk og løfterigt. Generelt er det en rigtig god beskyttelse, at din præst lytter med. Et yderligere vigtigt faktum er ikke at miste balancen i Guds ord. Tanker som ”alt er muligt for de der tror” skal modsvares af ord som:

”Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.” (Rom. 2 :3-4).

Vi er Kristi legeme. Den enkelte kan ikke gøre hvad som helst, hvor som helst, blot på grund af vilde profetiske ord. Vi må have tillid til, at Gud hver dag vil lede os ved Helligånden, han er vores Talsmand.

Vi skal ikke med usikker identitet løbe efter at få profetiske ord, men selv stræbe efter åndsgaverne (1. Kor.14:1-5). Kristus er vores identitet. Vær derfor tro i det lille og tjen dagligt Gud dér, hvor du er. Lev ud fra det lys, du allerede har, lad dernæst det profetiske, Gud kan skænke, være en opmuntring og bekræftelse på din vej.

Kærlig hilsen
Poul Henning