Hvorfor er Jesus den eneste vej til Gud?

En stor undersøgelse viser, at over halvdelen af amerikanske genfødte kristne ikke tror, at Jesus er den eneste vej til Gud. Det lyder også meget omfavnende og barmhjertigt. Og det er da også rigtigt, at der er mange forskelligartede veje, der har ledt mennesker hen til Gud. Men den eneste vej til evig fred og frelse hos Gud, findes hos Jesus. Det er vigtigt – og her er forklaringen.

Jesus sagde det selv

Jesus var klar over, at der var andre religioner. Men han vidste, at han var ’nøglen’ til Gud: ”Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.” (Johs. 14:6) og ”Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø.” (Johs. 11,25)

Hans nærmeste disciple gentog senere budskabet: ”Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.” (Ap.G. 4:12). Det burde jo egentlig være grund nok til ultimativt at udelukke andre veje til Gud, end Jesu vej. Men der er flere grunde:

Jesus løste syndens problem

Jesus er den eneste vej til frelse og en evighed med Gud, fordi han er den eneste, der kan betale straffen for vores synd: ”Synd straffes med døden, men Gud skænker det evige liv gennem Jesus, vores Frelser og Herre.” (Rom. 6:23).

Ingen anden religion fortæller på samme måde om syndens alvor og konsekvens. Syndens herredømme er grunden til, at verden ikke er, som Gud ønsker den. Men gennem Jesus er der både en forklaring og en løsning på menneskehedens problemer med synden.

Jesus var det offerlam, som Gud krævede. Alle Bibelens forfattere kredser om den store stedfortrædende forløsning, som Jesus gav. Lige fra israelitternes ofringer til den store, endelige dom, man kan læse om i Johannes Åbenbaring.

Vi lever som udgangspunkt i en allerede dømt tilstand (Johs. 3:18). Derfor hjælper gode gerninger os ikke, ligesom det ikke hjælper en fange på dødsgangen at gøre gode gerninger.

Problemet er mere grundlæggende. Vi er adskilt fra Gud pga. synden. Men da Jesus døde på korset, vandt han over synden og dødens magt. Den sejr kan alle få del i – ved tro. På den måde er der ingen forskel på mennesker. Men det er kun Jesus, der gennem sin død giver adgang. Det kan andre ikke gøre.

Religionerne er modsætninger

Hinduismen siger, at der er mange guder, men ikke en personlig Gud og skaber. Vi reinkarneres i stedet ud fra ideen om karma. Og der er ikke brug for Jesu offer på korset.

Buddismen håber på Nirvana (=udslukning) efter utallige genfødsler. Man stopper så at sige med at eksistere. Der er ingen ny jord, hvor vi skal være sammen med en personlig Gud, som Jesus ellers udtrykte det. Og Jesus’ død på korset betyder intet.

I islam frelses man ved gode gerninger og anger – hvis Allah vil. Jesus døde ikke på korset. Og Gud har ingen søn.

Jøderne nægter også, at Gud skulle have en søn, og at Jesus er den ventede Messias.

Så at sige, at alle religioner fører til Gud, er det samme som at sige, at alle nøgler er de samme. Det betyder ikke noget, hvilken nøgle du bruger, så længe du er oprigtig. Den holder selvfølgelig ikke. Tror du på det ene, forkaster du automatisk noget andet. Det er ren logik.

Den åndelige verden er ikke neutral

Jesus fortalte sine disciple, at åndelig neutralitet er en illusion: “Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.” (Matt. 12,30). Der er ingen mellemvej.
Han var meget kontant og sorthvid på dette punkt. Det er ikke lige meget, hvem du kontakter, og tror på.

Måske fordi sandheden betyder noget for vores frihed:

”Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.” (Johs. 8,31).

LÆS OGSÅ: Bibelen er troværdig