Jens Erik Rasmussen 75 år
Tidligere leder i Norea Radio, leder af Haderslev Kristne Friskole og generalsekretær i Blå Kors, Jens Erik Rasmussen, kunne den 13. september fejre sin 75 års fødselsdag.
Jens Erik Rasmussen har siddet i byrådet i Haderslev, hvor han i flere år var socialudvalgsformand. Han har også været medlem af Dansk Diakoniråd og Det Nationale Råd for Folkesundhed, samt formand for Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO’s, bestyrelse.
Også som pensionist er Jens Erik Rasmussen engageret i Blå Kors’ arbejde, blandt andet som frivillig ved arrangementer for børn og unge i Tuba.
Siden 2012 har han været medlem af Dansk Bibel-Institut’s bestyrelse og fra 2017 koordinator for Ordet og Israel’s senior-volontør-arbejde i Jerusalem sammen med hustruen, Ellen. Ægteparret har fire børn, fire svigerbørn, 15 børnebørn og tolv oldebørn, skriver Kristeligt Dagblad.