Kristne uden Helligånden?
Flertallet af USA’s kristne tror ikke, at Helligånden findes, viser en undersøgelse foretaget af Arizona Christian University.
Undersøgelsen viser, at af anslået 176 millioner amerikanske voksne, der erklærer sig som kristne, vil kun 6% eller 15 millioner have et bibelsk verdensbillede, skriver The Christian Post.
Universitetet i Arizona foretog undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit af USA’s voksne befolkning, og den præsenteres i den seneste årlige udgave af American Worldview Inventory.
Kristendom uden Kristus?
Flertallet af de amerikanske kristne, hvoraf mange er evangeliske, tror, at Gud er almægtig, alvidende og skaberen af universet. Men over halvdelen forkaster en del af den bibelske troslære, blandt andet læren om Helligånden som en person.
I en lignende undersøgelse foretaget blandt yngre kristne af Probe Ministries (Religious Views and Practices 2020), viste der sig tilsvarende tendenser. Flertallet mener, at alle religioner er lige vigtige, at mennesker grundlæggende er gode, og at man kan fortjene sig vej til himlen ved at gøre gode gerninger.
Arizona-undersøgelsen fastslår ligesom Probe’s undersøgelse, at flertallet af ”de kristne” ikke tror på moralske absolutter. Mange af dem søger altså ikke svar på moralske spørgsmål i Bibelen, men derimod ud fra egne følelser, erfaringer, samt vennernes og familiens meninger.
’Kristen’ som image
Også i Arizona-undersøgelsen mener flertallet, at det vigtigste er at have end tro, mens det betyder mindre, hvad folk tror.
”Alt for ofte er folk tilsyneladende bare religiøse, eller regelmæssige kirkegængere, eller de ønsker sig et bestemt image, når de kalder sig ”kristne”, uanset hvad deres åndelige liv eller intentioner er,” fastslår George Barna, som er ledende forsker ved Cultural Research Center. Forskeren uddyber:
“Betegnelsen ”kristen” er blevet en slags fællesbetegnelse frem for et navn, der reflekterer en helhjertet, passioneret stræben efter at blive som Jesus Kristus.”
Forvirring om Helligånden
De erklærede kristne i undersøgelsen, der betegnede sig som born-again (genfødte) og evangelikale, har de mest bibelske holdninger, men også her er der vildfarelser.
George Barna peger på, at der er et vist overlap mellem de to grupper, så syv ud af ti kalder sig både born-again og evangelikale. Og trosopfattelserne i de to grupper er stort set identiske.
Betegnelsen ”kristen” er blevet en slags fællesbetegnelse frem for et navn,
der reflekterer en helhjertet, passioneret stræben efter at blive som Jesus Kristus,”
– George Barna
Der hersker stor vildfarelse i disse grupper, når det gælder den tredje person i Treenigheden. Blandt born-again kristne mente hele 62%, at Helligånden ikke er et ægte, levende personligt væsen, men derimod blot et symbol på Guds magt, nærvær eller hellighed.
Stor relativisme
Også andre opfattelser er i modstrid med det bibelske verdensbillede: I undersøgelsen mener 61%, at alle religøse opfattelser er lige værdifulde, og 60% tror, at hvis en person er god nok, vil de kunne fortjene at komme i himlen.
Også andre vildfarelser fremgår af undersøgelsen: 25% tror ikke på en absolut moralsk sandhed, 33% tror på karma, 42% mener, at al slags tro er lige meget værd – og 52% mener, at mennesket grundlæggende er godt.
”Integrerede disciple”
Blandt de erklærede kristne stod gruppen “Theological Born-again” for et mere traditionelt bibelsk verdensbillede. Men kun de kristne, der kaldte sig ”integrerede disciple”, repræsenterer ifølge George Barna en bibelsk tro. Denne gruppe udgør kun 6% af de erklærede kristne.
– Betegnelsen ‘Integrated Disciples’ står for denne gruppes evne til at lade deres tro få indflydelse på deres livsstil. Selv om det ikke er perfekt, er denne gruppe mest konsekvent, når det gælder at reflektere bibelske principper i deres holdninger, overbevisninger, adfærd og værdier, forklarer George Barna.
I denne gruppe tror over 99%, at Bibelen er Guds sande og troværdige ord, og at Gud er en alvidende, almægtig og retfærdig skaber af universet, som stadig regerer universet idag. De ”integrerede” tror også, at de har ”et unikt, Gud-givet kald”.
Farlige meningsmålinger
For George Barna viser undersøgelsen, at man skal være meget påpasselig med at bruge data om ”kristne”, fordi ”erklærede kristne” netop er så forskelligartede, som undersøgelsen viser.
”Især politiske meningsmålinger kan være fejlagtige, når det gælder ægte Kristus-følgeres opfattelser og værdier. Det afhænger helt af, hvordan undersøgelserne måler den kristne befolkning,” fastslår George Barna.