Mig som ateist i kirken…
I 2010 lå jeg som selverklæret ateist i Aarhus Domkirke og fandt ro – og skrev samtidig i min dagbog, at jeg var glad for, at jeg havde meldt mig ud af Folkekirken…!
De danske middelalderkirker er smukke, historiske og har højt til loftet. Selv da jeg i starten af 20’erne var erklæret ateist og meldte mig ud af Folkekirken, kunne jeg mærke den hellige atmosfære i kirkerne: Onsdag den 1. december 2010 gik jeg rundt i Aarhus og holdt pause i domkirken. Der skrev jeg i min dagbog kl. 12:10:
”Jeg ligger på en bænk med brune puder i Aarhus Domkirke. Her er ro. I modsætning til uden for kirkens gamle mure. Jeg holder af den her ro. Kirker er helle for alle. Selv for ateister som mig. Jeg traf et rigtigt valg, da jeg i marts 2007 (2008) meldte mig ud af den danske folkekirke. Jeg mangler at få styr på en miljøvenlig begravelse”.
Det mindste problem
For at forklare mit dagbogsskriv nærmere: Det var i marts 2008, at jeg meldte mig ud af Folkekirken. Den nævnte miljøvenlige begravelse var min egen. Ikke at jeg planlagde at dø lige foreløbigt; jeg ville blot have styr på, at min afsked med denne verden skete på en miljøvenlig måde.
Scenen i Aarhus Domkirke virker absurd på mig nu. Om min begravelse var miljøvenlig eller ej, var det mindste problem relateret til en pludselig afslutning på mit liv dengang. Havde jeg udåndet dér på kirkebænken, havde jeg fortsat min separation fra Gud og var landet lige lukt i Helvede. Det faldt mig selvfølgelig ikke ind i min ungdommelige indbildskhed.
En vis tåbe
Jeg tror, at selv ateister kan mærke kirkerummets hellige atmosfære, når de kommer i kirken til mærkedage. I kirken møder folk typisk ikke op i deres mest slidte tøj; men det er implicit takt og tone at se ordentlig ud i kirken. At dække sig med et figenblad?
Jeg fornemmer også, at kirkefremmede mennesker prøver at opføre sig ordentligt dér – men at de nok også med Romerbrevet 1:18’s ord undertrykker sandheden med uretfærdighed – sandheden om Gud, ligesom jeg gjorde det i Aarhus Domkirke.
