Et ord at gå hjem på

Ord, ord og atter ord. Man kan blive så træt af de uendelige ordstrømme, både her og der og allevegne.

Politikerne snakker, kævler og ævler og gør kun liden nytte; det er ord det hele. Radioen er fyldt med tomgangssnak fra morgen til aften og om søndagen, hvad bliver vi så budt på? En gudstjeneste fyldt med ord.

Så er det da ikke så mærkeligt, at der undertiden er en præst eller to, som føler trang til at peppe gudstjenesten lidt op med noget drama og underholdning, så vi kan få en lille pause fra ordstrømmen. Så der bliver noget at føle og mærke på. Nogle tegn og undere, tak, og ikke bare ord.

Ord har magt

Men ord er ikke bare ord. På trods af ordenes korte levetid, har ord en magt som det stærkeste våben i verden. Med ord kan vi afvæbne selv det mægtigste menneske, sætte mod i den svageste kujon og nedbryde et helt folk.

For ord er ikke bare ord. Men ordet er givet mennesket som en særskilt dåbsgave, der adskiller os fra dyrene. Gennem tiden er der gjort mange forsøg på at indøve ord hos dyr og give dem sprog som mennesker. Men bortset fra en smule papegøjesnak er det aldrig lykkedes. De har ikke ord.

Djævelen angriber ordet – Guds gave

For ord er ikke bare ord. Med ordet skabte Gud himlen og jorden og med ordet åbenbarede Gud sig for mennesket. Og derfor er menneskene givet ordet for at vi, som den eneste skabning, gennem ordet må komme til erkendelse af Gud og med ord forholde os til og ophøje Guds majestætiske vælde.

Derfor er det heller ikke så underligt, at djævelen har gjort det til sin helt egen kunstart at ligegyldiggøre ordet og lade os tvivle på ordet.

En af hans bedste opfindelser er tom snak og ligegyldig tale, der som intet andet stopper øret til, så vi kedes ved ordet.

En anden ting er de mange bandeord, som fordærver sproget med kraftudtryk og forbandelser, som vender vort sind imod det onde og væk fra Gud, alt imens han bilder os ind, at det ikke betyder noget: det er jo bare ord.

Embedsmanden fik et ord at gå hjem på

Men ord er ikke bare ord, og det er det, Jesus vil have os til at se i dag, så vi i ordet kan finde tro. Det var ikke let for den kongelige embedsmand. Han ville have Jesus til at komme med hjem. Han ville se og mærke. Han ville have tegn.

Men Jesus gav ham alene et ord at gå hjem på.

En underlig rejse, det har været at bevæge sig hjem med dette ord. Snart har tvivlen og vantroen overvældet ham, snart har troen drevet ham hurtigere afsted og løftet modet. Men hvor ofte er han ikke under sin vandring standset op: det var jo bare et ord.

Hvor fint ville det ikke være at have haft en sten eller en amulet eller noget andet med, han kunne vise folk. Men nu havde han bare dette lille ord.

Gode nyheder hjemmefra

Men ord er ikke bare ord. For nu kom en budbringer med det største ord, denne kongelige embedsmand nogensinde havde mødt: din søn lever. Da var med et al tvivl og ængstelse borte.

Det var også kun et ord han mødte – men sikken magt dette ord havde. Nu turde han stole og leve på det ord, Jesus havde talt ham, og hvilken glædelig fart han måtte skyde det sidste stykke hjem til sin søn og familie.

Nej, ord er ikke bare ord. For nok er der mange ligegyldige ord til i verden, men Jesus møder os med et ord, vi kan gå hjem på. Måske kun vaklende. Men dog et ord, vi bævende må støtte os til, indtil det samme ord giver benene styrke og sætter fødderne i løb på vejen hjem til vort himmelske hjem.

For på Jesu ord må vi gå og erfare, at dette ikke bare er ord, men at vi i dette ord lærer Gud at kende og deri bliver kaldet til et evigt liv sammen med Gud.

Søndagens tekst: Joh. 4, 46-53

Jesus helbreder en embedsmands søn

4 6Jesus slog sig foreløbig ned i Kana, hvor han havde gjort vand til vin. I byen Kapernaum i nærheden boede der en højtstående embedsmand, hvis søn lå alvorligt syg.

47 Da han hørte, at Jesus var ankommet til Kana, tog han straks af sted, opsøgte Jesus og bad ham følge med til Kapernaum for at helbrede drengen, der lå for døden.

48„ I vil kun tro på mig, hvis I ser tegn og undere,” sagde Jesus.

49„ Herre,” bønfaldt embedsmanden, „du må komme, inden min lille dreng dør!”

50„ Du kan roligt gå hjem,” sagde Jesus, „din søn er helbredt.” Manden troede Jesus og gik. 51Allerede på vejen hjem traf han nogle af sine tjenere, der var gået ham i møde for at fortælle ham, at hans søn nu var rask.

52 Han spurgte dem, hvornår drengen var begyndt at få det bedre. „I går aftes ved syvtiden forsvandt feberen pludselig!” forklarede de.

53 Da forstod han, at det var sket i det øjeblik, Jesus havde sagt: „Din søn er helbredt.” Og han selv og hele hans familie kom til tro på Jesus.

Teksten er fra bibelen på hverdagsdansk