Venstre sidebanner eksempel

Kærligheden sejrer over det onde

Hvordan er vi menneskers umiddelbare tanker om Gud? Hvem er Gud? Hvordan er Gud?

I religionernes historie gælder det, at den, som har allerstørst MAGT er GUD. Gud og magt har altid hørt sammen. Uden magt ville gud ikke være gud.

Og så ved vi jo også godt, at der har været tidspunkter i historien, hvor konger og kejsere og diktatorer og paver og kaliffer og ayatollaher har fået eller har tilranet sig så meget personlig magt, at de er begyndt at regere, som om de selv var gud.

Magten er til låns

Det gælder for ethvert menneske, som får mere eller mindre omfattende politisk magt, at de tar´ skade af det på deres sjæl og i deres tanker om sig selv og andre. Det har i historien vist sig meget tydeligt, at intet menneske kan tåle at ha’ omfattende magt over andre i ret lang tid, før kæden hopper af.

Det er, som om vi ikke kan tåle det som mennesker. Og selvom demokratiet ikke er perfekt, så foretrækker jeg helt afgjort demokratiet frem for alle andre styreformer. I et demokrati bli’r regeringsledere og ministre nemlig skiftet ud med jævne mellemrum. Og det er både sundt og nødvendigt.

På samme måde må vi være taknemmelige over, at kirken ikke har så meget magt. Heller ikke præster og paver kan tåle magten. Og det samme gælder helt afgjort også kaliffer og ayatollaher og imamer. Det kører helt af sporet.

Gud fri os for stærke religiøse ledere på magtens tinder. Vi mennesker kan og skal altid kun ha’ magten til låns – som ydmyge forvaltere og tjenere! Vi har kun magten til låns fra Gud…! Magten tilhører Gud! Og det er ikke en hvilken som helst gud.

Hvad mener I om Kristus?

Som kristne tror vi, at der er én Gud, under hvis magt vi mennesker virkelig kan leve og ånde frit! Dét er Gud, sådan som Gud har vist sig og åbenbaret sig for os gennem Jesus Kristus! I evangeliet til i dag har vi hørt Jesus spørge de religiøse ledere: ”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han? De religiøse ledere holdt fast ved magtens tankegang, når de skulle forklare, hvordan Guds frelse skulle vise sig og åbenbares for folket: Som Messias, søn af kong David.

Jesus svarede og korrigerede dem med et citat fra en af Davids Salmer i Det Gamle Testamente.

Vi fornemmer en kamp i Jesu ord. Der er en kamp! Der tales om ”fjender”, som skal besejres. ”Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder.” Men det virker som en mærkelig ”kamp”:

”Sæt dig her, mens kampen foregår.” Den grundlæggende og den allermest afgørende kamp i verden mellem lyset og mørket bli’r tilsyneladende ikke vundet med vold og magt. Vold, magt og straf kan højst holde ondskab i skak – ikke overvinde den! Den underliggende, dybeste kamp i verden vindes ikke med vold og magt og straf. Kun én kraft i verden kan overvinde ondskaben!

Loven kræver helhjertet kærlighed både til Gud og vores medmennesker. Da Jesus hang på korset, bad han om tilgivelse for sine fjender – og hans kærlighed vandt sejren. Foto: The Passion of the Christ.

Den magt, der vinder

Hvad er det for en magt, der som den eneste kan overvinde ondskaben? Det er Guds kærligheds magt – den kærlighed, som tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt! Det er den Guds kærlighed, som hengav sig selv én gang for alle ved Jesu død på korset.

Den kærlighed, som fra korset kunne bede for sine bødler og sige ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. Den kærlighed, som besejrede al Satans ondskab og mørke ved Jesu opstandelse fra de døde påskemorgen.

I Jesus Kristus er Guds magt blevet åbenbaret og fuldbragt i kærlighed. Og ingen magt i universet er stærkere end Guds kærlighed! Derfor må vi i dag og alle dage tage den kærlighed til hjerte – ind i vore brudte og magtbegærlige hjerter.

Vi må lade Guds kærlighed i Jesus ”overmande os.” Det er dér og dér alene, at helingen og forsoningen af vore egne brudte og magtfordrejede hjerter sker!

Og det er, når vi deler dén Jesus-forsoning og Jesus-kærlighed med vores næste – inklusive vores værste modstandere – at de allerdybeste sejre vindes over mørket i verden.
Og hver gang et gennembrud sker i den kamp, så vil vi aldrig være i tvivl om, at det sker ene og alene – af Guds nåde og til Guds ære. I Jesu navn, amen.

Søndagens tekst: Matt. 22, 34-46

Det vigtigste bud i Toraen. Messias som Davids søn

34 Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål.

35 De fik en af de skriftlærde til at spørge: 36„Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”

37 Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker. 38 Det er det største og fornemmeste bud.

39 Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ 40 Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”

Messias som Davids søn

41 Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: 42„Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?”
„Han er Davids søn,” svarede de.

43„Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:

44‚ Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side, imens jeg overvinder dine fjender.’

45 Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”

46 Det kunne de ikke svare på. Og fra da af var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.