”Det er en kristen pligt at byde muslimer velkommen”

”Ikke så enkelt med de syriske flygtninge.” Sådan lyder overskriften over Jørgen Vium Olesens klumme i ugeavisen Udfordringen den 26. september 2021.

Det har han ret i. Det er ikke enkelt og slet ikke så enkelt som Olesen vil gøre det, når han sætter lighedstegn mellem muslimer på flugt og ”Islams sande natur”, som han kalder det.

Flere nuancer, tak

Det er jeg simpelthen nødt til at nuancere.

For det første tolkes Islam på forskellige måder – helt fra den spirituelle sufi-islam til salafi-skolen indenfor sunni-islam, som rigtignok ønsker sharialov indført.

For det andet er Sharia udtryk for hele Guds lov i Koranen og altså også bud om at holde fred, vise respekt og kæmpe for retfærdighed.

For det tredje har Jihad en indre og en ydre side: Den ”store” Jihad er at kunne styre sit eget sind og bekæmpe uhensigtsmæssige impulser indefra. Den ”lille” Jihad er at forsvare sig og sin familie fra udefrakommende angreb.

Vold kan aldrig forsvares

Jeg er klar over de problematiske vers i Koranen, Hadithlitteraturen og de forskelle Sira’er, som islamiske lærde har bakset med at fortolke i snart 1400 år. Nogle af dem i en fundamentalistisk retning.

Sammen med presset fra vestlig kolonialisme, staten Israels oprettelse og Vestens stedfortrædende krige i bl.a. Irak har det fremkaldt en vrede hos muslimer, så de har gjort modstand, og en lille minoritet har begået terror.

Det kan selvfølgelig ikke forsvares. Ligesom det kristne Vestens bombning af Hiroshima og Nagasaki under Anden Verdenskrig, en uintelligent krig for at vælte Saddam Hussein, og galningen Anders Breiviks drab på 69 unge socialdemokrater heller ikke kan forsvares.

Selv om Danmark sender kampklare soldater i krig med en feltpræsts velsignelse, og Anders Breivik anså sin terror som en kristen kamp mod Islam.

Kristendom kan tåle modspil

Kristne har ikke noget at lade muslimer høre. Det er som bekendt no-go at sammenligne det bedste i ens egen kultur med det værste i modpartens. Og det er da helt ude af proportioner at advare mod syriske flygtninge med den begrundelse at de skulle udgøre en trussel om at overtage Danmark som ”herrefolk”.

Tværtimod er det en kristen pligt at tage mod så mange, vi kan, tale pænt om dem, behandle dem ordentligt, og introducere dem til de værdier, vi synes er så fantastiske. Vi skal gå i religionsdialog med vores muslimske venner, undersøge deres tro nysgerrigt, fortælle naturligt om vores tro og så lade Helligånden om resten.

Vi har jo så meget til fælles: Vi tror på én Gud, vi tror, Gud åbenbarer sig for mennesker og vil have med os at gøre, vi har en fælles historie i Gamle og Ny Testamente som gør, at muslimer anser jøder og kristne som ”Bogens folk” og respekterer Jesus som født af jomfru Maria og talerør for Gud. I Koranen kaldes han både Guds ord og Guds ånd. Og hans fødsel, død og opstandelse er velsignet.

Jeg er ikke naiv; jeg nuancerer bare billedet. Og finder mødepunkter til spændende samtaler om tro.

Men jeg finder ikke megen ”missionsiver” i Jørgen Vium Olesens klumme. Ikke noget om evangeliets kraft til frelse. Ikke noget om, at de kristne værdier er så sande, at de overbeviser af sig selv. Heller ikke noget om, at den kristne kultur, vi bryster os af i Danmark, er så stærk, at den sagtens kan klare at få lidt modspil udefra.

100.000 syrere ”forsvundet”

Tvært imod skal syrere, som er flygtet fra Bashar al-Assad, sendes tilbage til den brutale diktator, der beviseligt har tortureret og dræbt sine egne borgere, tøndebombet private boligkvarterer og gasset familier med små børn.

At sende nogen tilbage til Assad svarer til at sende jøder tilbage til Hitler under Anden Verdenskrig. Derfor har Danmark ingen udleveringsaftale med det syriske regime. Og derfor er den danske ambassade lukket i Damaskus. Vi tør ikke sende vores pæne diplomater derned. Men sårbare og traumatiserede flygtninge skal absolut ”hjem”.

Den anerkendte FN-kilde Det syriske råd for menneskerettigheder rapporterer om 29.520 drab på civile siden borgerkrigens start, hvor de syriske regime står for de fleste drab (90 procent). Over 100.000 personer er stadig ”forsvundet” ved at syriske regeringsmilitser tropper op på adressen og fængsler enhver, der modsiger styret, og smider dem i Assads torturkældre.

En ny rapport fra Amnesty International fortæller i uhyrlige detaljer, hvordan syriske flygtninge modtages, når de vender tilbage. En ”velkomstkomité” af syriske soldater venter og voldtager kvinder og små børn helt ned til seks år.

Hvad ville Jesus gøre?

Nej, det er ikke så enkelt med de syriske flygtninge. Og dog.

Drejer det sig ikke blot om at kigge lidt dybere i hjertekulen og finde næstekærligheden og barmhjertigheden frem? Og grave lidt mere i evangelierne og finde inspiration fra Jesus, som sagde: Mit rige er ikke af denne verden, jeg er kommet for at opsøge og frelse de fortabte; de syge har brug for læge, ikke de raske, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, har I gjort imod mig.

I 1990’erne spurgte vi: ”What would Jesus do?” Det spørgsmål bør også kunne inspirere i dag!

Svend Løbner har været frikirkepræst i 20 år og arbejdet som journalist og redaktør for kirkelige missions- og hjælpeorganisationer lige så længe. Han er forfatter til en snes bøger om kristendom, kultur- og religionsmøde og driver netmagasinet Sameksistens.dk på frivillig basis. Samtidig står han for en dialoggruppe i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Svendborg. Han har tidligere været, men er ikke længere ansat eller tilknyttet Udfordringen.

Læs Jørgen Viums svar: Hvad ville Jesus have gjort?