Mammutværk om Kierkegaards altergangstaler

Søren Kierkegaards ekspert, Niels Jørgen Cappelørn, har i sin bog ”Forligelsen” med undertitlen ”Om teologien i Søren Kierkegaards altergangstaler” givet sig i kast med en side af Kierkegaards forfatterskab, som nok er ukendt for de fleste.

Søren Kierkegaard har i alt udgivet 13 altergangstaler. Syv af dem udgør 4. del i ”Christelige Taler” (1848), én kan findes i ”Indøvelser i Christendommen” (1850), tre med titlerne ”Ypperstepræsten”, ”Tolderen” og ”Synderinden” udkom i 1949, og to udkom under titlen ”To taler ved Altergang om Fredagen” (1951).

På Kierkegaards tid var det ikke som nu almindeligt at gå til alters ved søndagens gudstjeneste. I stedet afholdtes der særlige altergangsgudstjenester om fredagen med forudgående skriftemål. Enkelte af Kierke-gaards 13 taler har han holdt ved sådanne gudstjenester i Vor Frue Kirke i København.

Et gennemgående tema i Kierkegaards altergangstaler er dobbeltheden i, at vi på den ene side intet formår og får alt af nåde, og på den anden side stilles over for en fordring. Cappelørn forklarer denne dobbelthed med 1. Joh 4,16’s ord: ”Vi elsker ham, fordi han elskede os først”.

Dobbeltheden og balancen mellem passivt at lade sig elske og aktivt at elske Gud igen modsvarer dobbeltheden eller modsætningen mellem mildhed og strenghed, frelse og fortabelse, evangeliet og loven, nåde og fordring. Pointen er, at det ene ikke kan og bør være der uden det andet.

Også ved alteret møder man denne dobbelthed. Her er det alene nåde, der møder synderen. I det, der rækkes, formår synderen ”mindre end intet” (jf. bl.a. s. 297). Samtidig fordres det af den altergangssøgende, at han erkender sin synd og i inderlighed drages mod Kristus.

Også dette udvirkes imidlertid af nåden: ”Kristus er kærlighed på den måde, at han selv elsker den kærlighed frem, der elsker ham” (s. 440).

Med andre ord er hovedtemaet i talerne forligelsen mellem Gud og det enkelte menneske, hvorfor bogen også har fået titlen ”Forligelsen”.

Bogen er på ikke mindre end 632 sider. Selvom man ikke har læst Kierkegaards altergangstaler, kan man let følge med i Cappelørns gennemgang. Ikke mindst fordi han flittigt refererer, citerer og parafraserer over de gennemgåede værker. Da talerne gennemgås én ad gangen, er det dog en fordel, at man – inden læsningen af hans gennemgange – læser den tale, der bliver gennemgået.

Hvis man er ny Kierke-gaardslæser, vil jeg imidlertid ikke anbefale, at man begynder med hans altergangstaler, ligesom Cappelørns mammutværk om disse taler nok ikke lige er det første, man skal give sig i kast med. Men for den lidt mere garvede læser bør den være et must.

Niels Jørgen Cappelørn: ”Forligelsen. Om teologien i Søren Kierkegaards altergangstaler”.
632 sider. 299,95 kr.
Eksistensen