Pat Robertson trækker sig fra ’The 700 Club’ efter 60 år
TV-vært og grundlægger af Christian Broadcasting Network, Pat Robertson, trækker sig fra det daglige arbejde i The 700 Club efter 60 års tv-udsendelser.
Den 91-årige Robertson vil dog ikke helt opgive arbejdet, siger hans søn, Gordon Robertson, der nu skal overtage værtsskabet i The 700 Club. Pat Robertson vil dog fortsat undervise studerende på det private kristne Regent University i Virginia Beach, Virginia.
Fra oktober vil Pat Robertson medvirke en gang om måneden i en interaktiv udsendelse på The 700 Club. Ifølge CBN vil han også fra tid til anden deltage som senior konsulent i internationale spørgsmål.