Statsministerens og partiernes sørgelige svigt

Statsministeren giver gerne et skønmaleri af, hvordan vi klarer os i Danmark, og hvor godt hun selv har klaret at være statsminister.

I sin 3. åbningstale gik det igen, at vi har mangel på arbejdskraft. Derfor vil regeringen gerne tvinge begge forældre ud på arbejdsmarkedet, så de mister mere samvær med deres børn.

I sin tale nævnte hun: ”Flere og flere steder ser vi, at piger og kvinders rettigheder bliver trådt under fode. Det gælder uddannelse. Og det gælder fri abort. Kvinders ret til at bestemme over vores egen krop – beslutte om og hvornår vi vil have børn – er helt afgørende.” Lidt senere: ”Enhver pige og kvinde i Danmark skal leve uden vold.”

Men Mette Frederiksen går unuanceret ind for, at kvinder godt må øve vold mod et vordende medmenneske. Hun går ’all in’ for et voldfærdssamfund mod de ufødte. De første 12 uger skal vi kunne føre en lovgivet angrebskrig imod disse uskyldige.

Det koster hvert år ca. 15.000 vordende menneskeliv i Danmark alene. Det er hovedgrunden til, at skoler må lukke, at samfund sygner hen. Tillige, at Danmark i stigende grad må have hjælp af udlændige.

Bemærk, at statsministeren er uenig med Etisk Råd i, at der for en gravid kvinde er tale om to personer: Moderen og det vordende medmenneske.

Statsministeren har udnævnt sig selv til at være ”Børnenes statsminister,” Den sørgelige sandhed er, at hun ikke overholder FN’s Børnekonvention, som Danmark ratificerede i 1991. Det gælder dens artikel 6, ”at ethvert barn har en naturlig ret til livet.” Her er vordende børn ikke undtaget.

Det er ikke alene hende og hendes parti, der svigter. Det gør alle folketingets partier med undtagelse af Kristendemokraterne, da deres mål er at nedbringe det store antal af provokerede aborter.

Især er det tragikomisk, at de partier, der går ind for en stram udlændingepolitik, ikke har det mindste syn for, at deres manglende værn om vordende danskere, bidrager til at holde befolkningen nede.

Derved fremmer de procentdelen af udlændige i Danmark. De bedyrer bekymring for, at Danmark vil blive overtaget af udlændige på sigt. Kun Kristendemokraterne vil søge at nedbringe aborttallet.

Statsministeren må vise omtanke og nå frem til, at når vi har både samtykke-erklæring, prævention, graviditetstest, fortrydelsespiller, så må kvinder ”bestemme om og hvornår de vil have børn,” længe før 12 uger efter. At abort skal være en ret ved voldtægt, faren for moderens liv, kan afklares på mindre end 12 uger.

Men statsministeren har indtil nu gjort sig til sjuskeriets talsmand. I grel kontrast til den ihærdige detailstyring af os under pandemien. Her har de partier, der støtter hende, leveret en så ringe opposition, at de ikke er værd at stemme på.