Tilgivelse og Frelse

Hvor ofte skal man tilgive? spørger Peter. Er 7 gange nok? Peters bud på 7 var ret flot i forhold til den almindelige rabbinske lære, der påbød 3 gange.

Læren om tre gange tilgivelse var inspireret af profeten Amos´ ord om, at Guds tålmodighed var opbrugt og syndens mål fuldt efter 3 forbrydelser, og derfor ville Gud straffe Israel, Juda og 6 omgivende stater. (Amos kap. 1 og 2) Nej, svarer Jesus, 77 gange eller 70 gange 7, dvs. at Jesus taler om en uendelig antal gange af tilgivelse.

Tilgivelse er det modsatte af hævn, og dermed ophæver Jesus vantroens hævnprincip, som lyder: Hævnes Kain syv gange, skal Lemek hævnes syvoghalvfjerds gange (1.Mos.4,24)

Regnskabets dag

Derefter fortæller Jesus en historie om Guds rige, om en konge og hans tjenere. Det er regnskabets dag, dommens dag, sandhedens dag. Det er i dag for den enkelte af os, hvis vi da har ører, der kan høre.

Sandheden om ethvert menneske er, at vor gæld til Gud er uendelig, og vi har ingen mulighed for at få gælden betalt. Hvor er det menneske, der har penge nok til at betale sig fri af døden?

Syndens løn er døden, og overfor dette faktum er der kun en løsning, at krybe til korset og bede om tilgivelse og nåde for Jesu Kristi skyld. Når man gør det, så skabes der mulighed for, at man får de livgivende ord at høre af Jesu mund: ”Dine synder forlades dig, stå op og gå.”

Tilgivet – og forpligtet

Guds nåde er ufortjent og ufattelig og dog meget virkelig for troen. Så langt som østen er fra vesten har Gud fjernet mine synder fra mig, da Jesus døde på korset. Han har givet mig et nyt liv, så jeg med apostlen kan bekende:

Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig. Når Kristus lever ved Ånden i et menneske, er tilgivelsen og nåden der også, og den medfører, at man er forpligtet til at tilgive sine medtjenere.

Det havde den onde tjener ikke forstået, for han ville kun have fordele, men ingen pligter. Derved går han glip af frelsen og ender i det fængsel, som han havde gjort sig fortjent til.

Jesus er meget definitiv om vigtigheden og betydningen af tilgivelse. Som afslutning på Fadervor siger han: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. (Matt.6,14-15)

Tilgivelsens kunst

Det er ofte meget svært at tilgive. Mange har oplevet dybt sårende familieforhold, andre har dybe sår fra skoletiden, og der er også uendelig mange muligheder for at blive såret og uretfærdigt behandlet som voksen. Derfor kæmper mange kristne med bønnen: Forlad mig min skyld, som jeg også forlader mine skyldnere.

Har jeg tilgivet, når jeg ikke kan føle det, og når jeg i tankerne kredser om det? Svaret er: Kristen tilgivelse er ikke et spørgsmål om følelser og tanker, men om vilje. Den guddommelige tilgivelse blev etableret gennem Jesu åndelige kamp i Gethsemane have og på korset.

Han kæmpede med sine følelser og tanker, men handlede i tro efter Faderens vilje. (Matt. 26, 36-46)

I 2. Kor. 8,12 siges der: For når den gode vilje er til stede, påskønnes den (er den gudvelbehagelig) i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. Selv om man ikke føler det eller har de rette tanker, så kan man godt som menneske bruge sin vilje til i Jesu Kristi navn at tilgive et andet menneske.

Når man gør det, handler man i tro efter Gud faders vilje, og så er tilgivelsen etableret, uanset hvordan jeg føler eller tænker.

Søndagens tekst: Matt. 18,21-35

Om tilgivelsens nødvendighed

21 „Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?” spurgte Peter. „Er syv gange nok?”

22 „Nej,” svarede Jesus, „lad det være 77 gange! 23 Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab.

24 Den første skyldte ham et millionbeløb. 25 Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver.

26 Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‚Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’

27 Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå.

28Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde. ‚Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben.

29Kollegaen faldt på knæ for ham. ‚Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‚så skal jeg nok betale!’

30 Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt.

31De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport.

32 Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‚Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‚Her eftergav jeg dig hele din gæld—og det bare fordi du bad mig om det.

33 Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’ 34 Derefter gav den vrede konge ordre til sine fængselsbetjente om at sætte ham i fængsel, indtil gælden var betalt.

35 Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,” sluttede Jesus.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk