Danskere holder ægteskabs- kursus for 66 par i Peru
Mange ægteskaber i Peru er præget af lange arbejdsdage, dårlig kommunikation, vold og utroskab. Derfor er der stor tilslutning til missionærparret Lise og Frederik Berggren Smiths 12-modulkursus for ægtepar.
Missionærparret blev ansat af Luthersk Mission i 2020 til teologisk undervisning samt ægteskabs- og familierådgivning i kirken i Peru.
Til avisen Tro og Mission fortæller Lise, der er krops- og psykoterapeut, at de stadig føler sig usikre på både kulturen og sproget. Hun oplyser samtidig, at de har kunnet vejlede et yngre par via Whatsapp med ”noget, der minder om et brevkassesvar”.
Opgaven med at holde parkurser beværliggøres desuden af, at det hele skal foregå virtuelt. ”Men kaldet er intakt, og vi er overbevist om, at vi også i denne henseende er i Guds gode hånd,” siger Lise Berggren Smidt til Tro og Mission.