Duften af juleevangeliet

Vi har boet i Jerusalem i over 20 år. I Den Gamle Bys trange basarer sælger de røgelse. Orientens duft af røgelse bliver brændt for at lokke kunder til. Og der er noget særligt ved denne røgelse.

Røgelse var en helt nødvendig del af gudstjenesten i både det første og det andet tempel i Jerusalem, og i de gamle kirker siver duften ud fra præsternes røgelseskar.

Konger og rige folk har betalt dyrt for denne duftende skat. Ifølge historikeren Josefus Flavius gav den romerske politiker og general Marcus Antonius (83–33 f.Kr.) en værdifuld frugthave med persimmon til sin elskede Kleopatra. Haven havde tidligere tilhørt kong Herodes.

Vismændenes gave

I Mattæus’ juleevangelium læser vi om de vise mænd, som havde set en stor stjerne på himlen og fulgte den for at tilbede jødernes konge, der var født i Betlehem, i Davids stad. Der faldt de vise mænd ned på knæ og tilbad barnet:

”Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.” (Matt. 2, 11)

Under den første jul i Betlehem fik Jesus-barnet altså historiens første julegaver i form af guld, røgelse og myrra. Denne røgelse fyldte måske rummet, stalden eller hulen med sin duft. Men hvad var den lavet af? Det har man netop i år lært meget om.

Et sjældent fund

Afsløringen begyndte for ikke så længe siden. Fra Siloa-dammen op til Jerusalems tempel gik en vej, som blev kaldt pilgrimsvejen. Under denne vej var der en rende hugget ind i klippen, som førte afløbsvand bort fra templet.

Her samledes en masse ler, støv og sand og alt muligt andet fra tiden før ødelæggelsen af templet i år 70 e.Kr.

De seneste år er meget blevet fjernet og fragtet bort for at blive siet ved hjælp af vand, og man har fundet alt fra småsten til guldmønter. Men denne gang fandt man en meget værdifuld ametyst. Ædelstenen er ti millimeter lang, fem millimeter bred og syv millimeter tyk.

– Ametysten havde ligget i gruset næsten under Robinsons bue nær den sydlige del af Vestmuren, fortæller den kendte arkæolog Eli Shukron, som har fået æren for opdagelsen.
Efter fundet begyndte studierne for at finde ud af, hvad denne ametyst kunne afsløre. Arkæologer og professorer så sig også om efter mere materiale for at datere ædelstenen. Alt det, som lå i dette området, var fra tiden mellem det første århundrede før Kristi fødsel og frem til år 70 efter Kristi fødsel, da templet blev ødelagt af romerske legionærer.

– Ud fra stil, sted og øvrige fund kunne man datere ædelstenen til det andet tempels tid, forklarer Shukron.

Det viste sig, at ædelstenen havde siddet på en ring. Der var også et segl på stenen. Ejeren har måske benyttet seglet til at mærke værdifulde lerkrukker eller voks på forseglede varer, som skulle sendes, måske mellem Jerusalem og ørkenbyen Jeriko.

En plante viser sig

Arkæologerne lagde hovederne i blød for at løse endnu en gåde. På ametyststenen var der nemlig ingraveret et billede. Det var en bladløs gren med frugt, der snoede sig som en halvcirkel i stedet for at vokse lige op som andre træsorter.

I Mellemøsten har både olivengrene og granatæbler været indgraveret på segl, men planten på ametysten var helt anderledes og ukendt.

Eli Shukron fortæller, at arkæologerne spurgte, om dette kunne være et billede af ”persimmon” (ikke at forveksle med vor tids sharonfrugt) eller ”balsam fra Gilead”, som er kendt fra Bibelen:

”Er der ikke balsam i Gilead, ingen læge der?” spørger profeten Jeremias (Jer. 8, 22).

”Juda og Israels land drev handel med dig; hvede fra Minnit, bagværk, honning og olie og balsam gav de dig i bytte,” skriver profeten Ezekiel (Ez. 27, 17).

En hilsen fra historien

Alt blev forsøgt for at løse mysteriet. Eli Shukron kørte ned til en farm nær Dødehavet, som hedder ”Balm of Gilead”. Der har Guy Erlich specialiseret sig i at dyrke bibelske planter. Med sig på turen havde Shukron den dyrebare ametyst. Han rakte den til Erlich, som studerede den grundigt.

– Der er ikke løv på grenen. Kun frugt som om vinteren. Træet vokser bøjet, konstaterede Erlich.
Han tog straks arkæologen med ud til sine store plantager med bibelske træer. Der har han en træsort, som er hentet hjem fra et arabisk land. Det var træet på ringen, et træ af myrraslægten! Det eneste træ af denne slægt, som voksede i Israel i oldtiden, var ”balsam fra Gilead”.

– Jeg kan se en gren af den bibelske ”persimmon” eller ”balsam fra Gilead”. Det er utroligt. Nogen har indgraveret den på en sten. Dette er den samme persimmon, der blev benyttet som den første ingrediens til røgelse i det første og det andet tempel. Planten blev også benyttet til den olie, man salvede konger og præster med, sagde Erlich.

– I mange år har jeg arbejdet i mørke. Der var en teori om, at dette er persimmonplanten, men der var ikke noget billede af den. Det, du har bragt mig nu, er virkelig en hilsen fra historien. Jeg følte det, som om nogen skrev mig en besked med en tegning af min persimmonfrugt og sendte den til mig, sagde Erlich efter mødet med Shukron.

Eli Shukron er ikke i tvivl. Dette er træet, som var her for 2000 år siden. Nogle blade af planten ses også på den kendte mosaik Madaba-kortet fra 542 e.Kr.

– Fra grenene på træet lavede man røgelse til brug i templet. Fra frugten lavede man parfume. Den mand, som ejede ametystseglet, havde måske forbindelse med produktionen. Måske havde han en mark med ”persimmon”.
Stenen har haft en forbindelse med templet, siden den er fundet nær templet. Bibelen fortæller, at man kan lave røgelse af dette træ og salve til at salve konger og præster med, forklarer Shukron.

Gaven til Jesus

– Er det muligt, at den røgelse, som de vise mænd gav til Jesus, kom fra denne plante?

– Ja, selvfølgelig er det muligt. For dette er den eneste art af myrra-familien, som voksede i Ein Gedi og Jeriko i Israel for 2000 år siden. De vise mænd har nok købt røgelsen i Israel, siden det var her, det skete.

– Af denne plante lavede man den allerbedste parfume, som blev sendt til Rom. Man brugte også planten til medicin. Den var særdeles kostbar.

– Kan man sige, at man nu for første gang ser det materiale, som på den tid blev brugt til at lave røgelse med?

– Ja, dette er første gang, man har noget grafisk, som viser, hvordan ”balsam fra Gilead” så ud. I mange år har vi snakket om dette uden at vide, hvordan det så ud. Nu kan vi se grene og frugt.

Billedet på ametysten viser, hvordan træet så ud for 2000 år siden. Det er forbavsende!

– Hvad tænkte du, da du fandt ametysten?

”Når man finder noget, er det bare et fund. Vi begyndte at undersøge sagen sammen med professor Shua Amorai-Start og Malka Hershkovitz. Vi forstod først under undersøgelserne, at dette ikke er som andre træer.
Men så, ”Wauw!” Dette var forbavsende. Der er sket noget stort! For første gang så vi balsam fra Gilead. Det var helt fantastisk”.

Og Shukron fortsætter: ”Inde i seglet er der også en due, som blev benyttet til ofringer. Man kunne ofre duer og røgelse. De fattige ville nemlig ofre en due i templet, ligesom Jesu mor Maria gjorde det.

En kongelig gave

Jesus er både konge og præst ligesom Melkizedek, læser vi i Hebræerbrevet kap. 5. Og Jesusbarnet fik efter alt at dømme en kongelig gave bestående af røgelse fra det træ, som gav den allerbedste røgelse og salveolie for både præster og konger.

I mit barndomshjem sang vi en sang om, hvilken gave vi kan give til kongen:

”Hvad skal jeg give min Frelser, Hvad kan jeg gøre for Ham. Røgelse, myrra, juveler, ej kan forslå til Guds lam.”

Kor: ”Jesus, mig selv jeg dig bringer, lægger mig ned for din fod, at du mig evig skal eje, jeg er jo købt med dit blod.”

Det var for vor frelse, Jesus en julenat blev født i Betlehem! Den violette, klare, ovale ametyst, som nu er fundet, forkynder ligesom juleevangeliet på ny – helt ind i vor tid.