Fortsat bøn verden over for 17 bortførte missionærer på Haiti
En topembedsmand fra USA har fået bevis for, at i det mindste nogle af de 17 bortførte er i live, skrev Reuters den 5. november. Kristne over hele verden beder fortsat for de 12 voksne og fem børn, oplyser NGO’en Christian Aids Ministries.
USA leder indsatsen for af få de bortførte frigivet, da 16 af dem en amerikanske statsborgere, mens én er canadier. Gruppen havde været på besøg i et børnehjem fra CAM på Haiti den 16. oktober og var på vej hjem, da deres bus blev stoppet, og de blev kidnappet af banden 400 Mawozo.
Bandelederen har efterfølgende krævet 1 million dollars i løsepenge for hver af gidslerne. CAM er ikke indstillet på at betale løsepenge, men har fra starten opfordret til bøn for både gidslerne og deres bortførere. NGO’en har også opfordret kristne i hele verden til bøn for gidslerne 24/7, og de får mange opmuntrende hilsener fra hele verden.
En kristen fra Indonesien skrev: ”I skal vide, at vi stadig beder for frigivelse af vore 17 brødre og søstre, der holdes som gidsler på Haiti”. Fra Irland skrev en anden: ”Hver dag bliver jeg draget til at meditere for Herren og huske gidslerne på Haiti”. Og en kristen fra Ohio, hvor CAM har sit hovedkontor, skrev:
“Vores kirker fortsætter med at bede for jeres medarbejdere…vi beder om, at de må blive befriet…Må Jesu navn blive æret.”