Hvordan forholder en kristen sig til politik?

Leif Sig Jensen
6900 Skjern

Som kristne er vi medborgere og medansvarlige for de politiske beslutninger, der træffes, både når det drejer sig om økonomiske, miljømæssige og magtpolitiske forhold. Og ikke mindst, når det drejer sig om moralske og etiske love og bestemmelser i forhold til Guds ord.

Ligesom nogle er landmænd, bagere eller smede, så kalder Gud også nogle af sine børn til at virke som politikere. Men det er et vanskeligt kald, for kaldet gælder en tjeneste, der er i verden, men ikke er af verden.

Og den, der er kaldet, vil altid være fristet til at opnå politiske mål ved verdslig magt. Men den, der lader sig friste, mister sit vidnesbyrd, for kaldet til at være politiker er fra Gud, der siger:

”Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd.” Zak.4:6. At det forholder sig sådan, er en dårskab for det verdslige menneske, men det er Guds visdom for enhver, der tror.

Skal det så afholde en kristen fra at deltage i det politiske liv og undlade at være med til at vedtage love for vor dagligdag og vor fremtid? Nej, for ellers ville vedkommende i givet fald ikke være tro mod sit kald, der er specielt derved, at det først og fremmest er et kald til at herliggøre Jesu navn i ord og i gerning.

Ikke ved magt og ikke ved styrke siger Gud Herren. Men for mange er det svært at tro på og hvile i, at alt er muligt for Gud, og at han vil gøre det i sin time. I stedet tager man sagen i egen hånd.

Man danner organisationer, foreninger, sammenslutninger for i kraft af medlemmers antal at opnå verdslig magt og styrke. Men det er ulydighed mod Gud, for hans rige er ikke af denne verden.

Gud er den enkeltes og ikke organisationernes Gud og frelser. Det er den enkelte, Gud giver kald og nådegaver, – også til at gå ind i politik og lade sig vælge til Folketinget eller et kommunalråd. Ikke som en magtsøgende person, men som Guds tjener, der er kaldet til at vidne om sandheden.

Vi er blevet givet mulighed for at ændre verden. Men ikke ved magt. Uanset om vi lever i et demokratisk land eller under et diktatur, så er den grundlæggende løsning på vore problemer at være lydige mod Guds befaling, så vi går ud i al verden og gør alle folkeslagene til Jesu disciple.

Det sker alene ved at forkynde evangeliet uanset, at det i verdens øjne er dårskab. Ændringer sker ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Herren.

(Forkortet, red.)